I går beskrev Arbejderen hvordan EU-kommissær Olli Rehn har lagt pres på den spanske regering for at få den til at sænke lønningerne for spanske arbejdere med ti procent. Det er langt fra enestående.

LÆS ARTIKEL: "Gå 10 procent i løn!"

I 2012 fik 16 ud af 27 EU-lande besked fra EU-kommissionen på at nedjustere lønningerne. Belgien og Sverige fik desuden besked om, at minimumslønningerne her er for høje, og udgør en "hindring for vækst og beskæftigelse". Kun Tyskland fik besked om, at der var plads til lidt lønvækst.

Det er tegn på et opgør med støtten til, eller i det mindste accept af, frie kollektive forhandlinger, skriver den europæiske LO-sammenslutning ETUC's forskningsinstitut, ETUI.

Dette visuelle kort over udviklingen i løningerne beviser, at lønninger er det vigtigste mål for nedskæringspolitikken i hele Europa.
Bernadette Ségol, ETUC's generalsekretær

I dag sker der direkte politisk EU-indblanding i såvel resultaterne af som procedurerne for kollektive forhandlinger, understreger ETUI i sin seneste årsrapport, "Benchmarking Working Europe 2013". Det sker, selv om det ifølge ETUI er i strid med EU-traktaten, som udtrykkeligt undtager fastsættelse af løn og kollektive forhandlinger fra EU's indflydelsessfære. 

Afslørende kort

For to uger siden offentliggjorde ETUI et interaktivt kort over lønudviklingen i EU. Kortet viser et klart fald under kriseårene 2009-2012, set i forhold til årene før krisens udbrud.

- Dette visuelle kort over udviklingen i løningerne beviser, at lønninger er det vigtigste mål for nedskæringspolitikken i hele Europa. De er helt klart blevet nøgleinstrumentet eller justeringsmekanismen for en intern devaluering, siger ETUC's generalsekretær Bernadette Ségol.

Samtidig viser kortet, at denne politik har slået fejl, påpeger Bernadette Ségol. Den har ikke løst "konkurrenceevneproblemerne", især ikke i de EU-lande, der er underlagt  EU-komissionens, Den Europæiske Centralbanks og Den Internatinale Valutafonds nedskæringsprogrammer.

- Tværtimod har den forværret de eksisterende problemer ved at ramme de mest sårbare. Det er uacceptabelt, og det risikerer yderligere at underminere borgernes i forvejen skrøbelige støtte til det europæiske projekt, advarer ETUC's generealsekretær.

Hendes bekymring for den folkelige støtte til EU-projektet skal ses på baggrund af, at ETUC betragter sig selv som en medspiller i dette projekt, og også af EU-kommissionen er blevet tildelt status som fællesrepræsentant for fagbevægelsen i alle EU-lande. ETUC modtager - som ETUI - også omfattende støtte via EU-budgettet.

Derfor er ETUC alvorligt bekymret over, at EU er ved at revne på kryds og tværs på grund af den nedskæringspolitik, der angiveligt skal sikre mere ens vilkår EU-landene imellem ved at gøre konkurrenceevnen mere ens.

Denne udvikling er beskrevet i ETUI's årsrapport.

Laveste fællesnævner

I de EU-lande, der er underlagt EU/IMF-nedskæringsprogrammer, er der ganske vist sket en udjævning - men det er i nedadgående retning. Disse lande er i dag, hvad angår indkomst og kollektive overenskomster, kommet ned på niveau med de østeuropæiske lande, forklarer ETUI i rapporten.

"Den opdeling, der skærer mest i øjnene, er imidlertid den mellem eurozonens centrum og dens periferi, der består af lande i Syd- og Østeuropa, der af nogle observatører beskrives som på vej til i stigende grad at blive "kinesiske". Ydermere kan man finde den mest chokerende og skamfulde praksis i visse selskaber, der befinder sig i det rige centrum af eurozonen. Rumænske og bulgarske arbejdere er blevet "udstationeret", bliver betalt estremt lav løn og underlagt meget lange arbejdsdage, anbragt i barakker og berøvet social sikring," skriver ETUI.

ETUI konkluderer, at "europæisk konkurrenceevne følgende bliver søgt mindre i innovation, forskning og udvikling end i reduktion af lønninger, deregulering af arbejdsmarkedet, sænkning af kollektive standarder, deregulering af sociale sikringsordninger og svækkelse af fagforeninger og sociale institutioner. Alt dette udgør en proces, hidtil uset i EU's historie, bestemt til at underminere arbejdere og de organisationer, der repræsenterer dem."

Intern devaluering

De direkte lønnedskæringer og alle andre tiltag, som skal svække fagbevægelsens muligheder for at fastholde lønnen, bliver gennemført med den begrundelse, at det skal forbedre landenes konkurrenceevne. Det kaldes en "intern devaluering", hvor lavere lønninger skal føre til lavere priser.

Det har dog vist sig, at sådan fungerer virkeligheden ikke, forklarer ETUI-rapporten. Lønnen bliver ganske vist sænket, men det gør priserne ikke. Derfor fører det kun til, at arbejderne ikke kan købe så mange varer.

"Til dato har hovedresultatet af denne politik været et kollaps i den hjemlige efterspørgsel," skriver ETUI.