En samlet fagbevægelse på det offentlige område nægter at acceptere arbejdsgivernes princip om, at forbedringer ved overenskomstforhandlingerne skal betales af tilsvarende forringelser. 

Vi har sagt meget klart, at hvis vi modtager strejkevarsel, så kommer der også lockout.
Steen Christiansen, KL

– De senere år har de offentlige arbejdsgivere fået den tilgang til overenskomstforhandlingerne, at hvis vi skal have et nyt gode, så skal vi også acceptere en forringelse. Men det stopper her. Vi vil ud af en situation, hvor overenskomstforhandlinger rimer på forringelser, siger Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, som forhandler de statsansattes overenskomster med innovationsminister Sophie Løhde.

– Overenskomstforhandlingerne handler ikke om, at vi skal aflevere lige så meget, som vi får. Vi afleverer arbejdskraft hver eneste dag. Det er det, der bliver afregnet ved overenskomstforhandlingerne, tilføjer han.

Opbakning fra baglandet

Flemming Vinther understreger, at den her problemstilling er den grundlæggende årsag til, at overenskomstforhandlingerne er brudt sammen.

Anders Bondo, formand for Forhandlingsfællesskabet, der forhandler overenskomst for de kommunalt ansatte, er enig i den udlægning.

– Det handler mere om regeringens udgiftsstyring i den offentlige sektor end om reelle forhandlinger. De fjerner, de rettigheder vi har, i forsøget på at skabe økonomisk råderum, siger Anders Bondo. Han henviser til blandt andet afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale og angrebet på de statsansattes betalte spisepause og kutymefridage. 

>> LÆS OGSÅ: KL kræver lønnedgang for pædagogiske assistenter

Mange års konstante nedskæringer og forringelse af de offentligt ansattes arbejdsforhold har skabt en situation, hvor en enig fagbevægelse sætter hælene i og kræver markante forbedringer og stop for flere forringelser.

>> LÆS OGSÅ: "Vi lader os ikke spise af med peanuts"

– Vi oplever en massiv opbakning i baglandet til vores linje, siger Flemming Vinther.

Sammenbruddet på det kommunale område kom mandag efter, at det ikke er lykkedes for lærerne at få en arbejdstidsaftale, KL har afvist at skrive den betalte frokostpause ind i overenskomsterne, og der har ikke kunne opnås enighed om reallønsforbedringer.

>> LÆS OGSÅ: De kommunale forhandlinger er brudt sammen

"Sammenbruddet kan blive en ny start for fagbevægelsen. Det er helt unikt, at vi har stået skulder ved skulder lige fra starten – både i staten, regionerne og i kommunerne", skriver Elisa Bergmann, formand for BUPL i sin overenskomstblog på bupl.dk.

Den vurdering deles Anders Bondo.

– Det er helt enestående og exceptionelt, at vi nu er parat til at slås sammen, siger han.

I de kommende dage vil de forskellige faglige organisationer sende strejkevarsler afsted. Samlet set er der lagt op til at sende omkring 100.000 ud i strejke. Organisationerne har en tæt koordinering af konfliktforberedelserne.

Klar til lockout

Kommunernes Landsforening (KL) er parat til at besvare et strejkevarsel med lockout.

– Vi har sagt meget klart, at hvis vi modtager strejkevarsel, så kommer der også lockout. Hvordan og i hvilket omfang tager vi stilling til senere, siger Steen Christiansen fra KL til Arbejderen. Han er en af KL's forhandlere.

>> LÆS OGSÅ: Forhandlingsmodel giver arbejdsgiverne fordele

På torsdag mødes forhandlerne fra både det statslige, kommunale og regionale område hos forligsmanden, der skal vurdere om en mægling er mulig.

Københavnske fagforeninger arrangerer faneborg foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads 5A, København K, mellem klokken 14 og 15 torsdag den 1. marts.