Anbefalingerne fra regeringens Stresspanel er useriøse og helt utilstrækkelige, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kun én af de 12 anbefalinger tager fat i problemets kerne.
Morten Skov Christiansen, FH

– Vi har i årevis vidst, at stress er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet, og at udviklingen går den forkerte vej. Men kun én af de 12 anbefalinger tager fat i problemets kerne. Det er ikke godt nok, siger Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Han henviser her til forslaget om at tilbyde ledere træning i håndtering af stress, at sikre balance mellem ressourcer og krav på arbejdspladserne, og respektere de ansattes fritid.

Stresspanelet offentliggjorde sine anbefalinger i sidste uge efter 10 måneders arbejde.

Blandt de andre forslag er den meget omdiskuterede afskaffelse af forældreintra, der bruges til kommunikation mellem skoler og hjem, livsmestring som et fag i folkeskolen, og en mere koordineret indsats mellem den enkelte ansatte, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.

Må ikke koste

Morten Skov Christiansen mener, at Stresspanelet placerer et alt for stort ansvar for bekæmpelse af stress hos det enkelte individ, familien, de sociale medier, lægen og kommunen.

Han erkender, at det ikke alene er Stresspanelets ansvar, at indsatsen på arbejdspladserne ikke fylder mere. Regeringen har bestemt, at Rådets anbefalinger ikke må koste ekstra penge, og at de ikke må omhandle forhold, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

– Det virker som om, regeringen ikke har ønsket at fokusere på udfordringerne med stress på jobbet. Måske fordi det ofte hænger sammen med, at der er alt for få ansatte til det arbejde, der skal løftes. En problemstilling, som man kan forestille sig, at regeringen ikke ønsker at grave for dybt i, siger Morten Skov Christiansen. 

Han henviser til tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at 93 procent af de stressramte på arbejdspladserne siger, at det helt eller delvist er arbejdet, der er årsag til deres stress.

>> LÆS OGSÅ: Stressundersøgelse chokerer

Fagbevægelsens Hovedorganisation efterlyser en opprioritering af arbejdsmiljøindsatsen, der er blevet kraftigt beskåret de seneste år, samt et opgør med de årlige to-procentsnedskæringer, konstante omstruktureringer og stigende arbejdspres i dele af den offentlige sektor.

Tilfredse arbejdsgivere

Modsat fagbevægelsen glæder Dansk Arbejdsgiverforening sig over, at Stresspanelet har fokus på mange andre områder end arbejdspladserne.

– Vi skal skabe en mere nuanceret samfundsdebat om håndtering af stress. Det er nødvendigt at involvere alle relevante aktører og ikke kun pege på flere krav til virksomhederne, siger viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen.

Arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp er endnu hårdere ramt af stress end folk i arbejde. Mens omkring 19 procent af de beskæftigede oplever et højt stressniveau, gælder det for hele 47 procent af de arbejdsløse.

Stresspanelets eneste bud på at afhjælpe den problemstilling er, at sikre bedre mulighed for at arbejdsløse kan udføre frivilligt arbejde. Ikke med et ord nævner panelet den økonomiske situation, eller de mange krav og det pres, der bliver lagt på de arbejdsløse, som mulige årsager til det høje stressniveau.

Alternativ tænketank

Der har været rejst kritik af sammensætningen af Stresspanelet, fordi der ikke er nogle stressforskere med. En række forskere tog konsekvensen af kritikken og dannede tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, der i maj kommer med en række anbefalinger som supplement til Stresspanelets forslag.

>> LÆS OGSÅ: Begrænsede forventninger til stresspanelet

– Danmark har brugt mange penge på at forske indenfor det her område. Der er brug for at kende vidensgrundlaget, når man skal komme med ideer, siger Yun Ladegaard, der forsker i arbejdsrelateret stress på Københavns Universitet og er medlem af tænketanken.

– De af Stresspanelets anbefalinger, der handler om forhold på arbejdspladsen, passer godt med de anbefalinger, vi kommer med til maj. Men de er meget generelt formuleret, så man kan lægge alt muligt ind i det, tilføjer hun.

Tænketanken vil komme med langt flere bud på, hvordan arbejdspladserne kan bekæmpe stress herunder nødvendigheden af et systematisk arbejde i forhold til det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø og mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet.