13 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Fagbevægelsen lider af høfligheds-betændelse"

Professor på faglig konference:

"Fagbevægelsen lider af høfligheds-betændelse"

Fagforeningerne skal tørre øjnene og erobre magten tilbage, mener professor Henning Jørgensen, der med glimt i øjet provokerede knap 200 deltagere på faglig konference i Horsens.

Få kureret jeres høflighedsbetændelse og tør øjnene, lød rådet fra den nordjyske professor Henning Jørgensen til 200 fagforeningsfolk fra hele landet.
FOTO: PN
1 af 1

Skal man tro den nordjyske professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, så lider fagbevægelsen i Danmark af "høflighedsbetændelse" og lyder som en flok "grædekoner".

Det sagde han onsdag ved en faglig konference i Horsens foran knap 200 tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer i lokale fagforeninger og forbundsrepræsentanter.

Stop grædekoneriet! I skal erobre magten tilbage organisatorisk, politisk og i medierne.
Henning Jørgensen, professor

– Stop grædekoneriet, lød det fra en oplagt Henning Jørgensen, der tilføjede, at fagforeningerne stadig har opbakning og både faglig og politisk indflydelse.

Den nævnte betændelsestilstand viste sig senest ved forårets overenskomstforhandlinger. Her var det samlede resultat efter Henning Jørgensens mening alt for magert i betragtning af, at "erhvervslivet skovler penge ind".

Store grupper af arbejdere stemte som bekendt nej til overenskomstforslaget, men reglerne om sammenkædning sikrede et samlet ja. Det betyder, at 3F'erne, slagteriarbejderne og malerne skal følge en overenskomst de næste tre år, som de selv har stemt nej til og det har siden rejst en debat om forhandlingerne, overenskomstsystemet og om sammenkædningsreglerne.

Afstemning i grupper

Med henvisning til Forligsmandslovens paragraf 12 stk. 2 gjorde Henning Jørgensen opmærksom på, at det er muligt at dele afstemningen op i grupper, så eksempelvis bygningsarbejdere, HK'ere og chauffører stemmer om de nye overenskomster hver for sig.

– Det er sket før, og det kan man gøre igen.

Henning Jørgensen ser ikke sammenkædningsreglerne som det største problem ved forhandlngerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

– Problemet er, at man har forhandlinger, hvor det er Claus Jensen (Dansk Metals formand, red.) og DI, der bestemmer.  Det vil sige, at det er de eksporttunge erhverv, der lægger linjen. Alle andre kommer ikke til forhandlingsbordet, før de er færdige. 

Der mangler solidaritet i forhandlingerne. Det er alfa og omega, fastslog professoren fra Aalborg Universitet.

– Hvorvidt overenskomstsystemet har en fremtid, afhænger af jer selv. I dag er der alt for lidt solidaritet på tværs af fagene. I skal erobre magten tilbage organisatorisk, politisk og i medierne, og så skal I opbygge alliancer mellem fag - mellem offentlige og private, opfordrede Henning Jørgensen.

Stof til eftertanke

Deltagerne skulle igennem en tætpakket dagsorden med hele seks oplæg. Det gav ikke tid til debat, men til gengæld masser af stof til eftertanke og til at arbejde videre med.

Hvilke konsekvenser det har, når fagbevægelsen "bliver for høflig", ikke organiserer og mobiliserer, kom der barske eksempler på fra vores sydlige nabo.

– I Tyskland er kun 19 procent af lønmodtagerne medlemmer af en fagforening. 2,4 millioner børn lever under fattigdomsgrænsen. 5,7 procent tyskere lever under fattigdomsgrænsen, og blandt pensionisterne er det en endnu større procentdel. Samtidig har vi millionærer og millardærer – jeg skammer mig, sagde Gerd Leu, værftsarbejder og medlem af IG Metal i Tyskland.

Som i Danmark har fattigdommen bredt sig i Tyskland som følge af reformer, der har ramt de ufaglærte og i forvejen dårligst stillede borgere.

– I Tyskland står vi midt i en valgkamp, men for mange tyskere fylder kampen for mad på bordet mere end valgkampen, lød det fra en alvorlig Gerd Leu.

Kamp for velfærd

Danskerne står også overfor en valgkamp. Den 21. november kan de stemme om, hvem der skal sidde på pladserne i kommunalbestyrelser og regionsråd. 

Forud for valgdagen har en stribe fagforbund startet initiativet Danmark for Velfærd. Både arrangørerne af mødet i Horsens og Mona Striib, næstformand i FOA, opfordrede til at støtte op om initiativet og aktivt gå ind i mobiliseringen til den første aktivitet - et landsdækkende stormøde for tillidsrepræsentanter den 4. oktober i Odense. 

Mona Striib var den sidste oplægsholder på Horsens-konferencen. Hun brugte noget af tiden til at male bagtæppet for de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked op.

– På den ene side har vi den danske økonomi, der er i hurtig bedring. Beskæftigelsen stiger og firmaerne har fyldte ordrebøger. På den anden side ser vi, hvordan reform på reform har fjernet store bidder af den sociale tryghed, sagde Mona Striib og viste på storskærm tal over stigende sygefravær, antallet af stressramte og ansatte i den offentlige sektor, der arbejder over uden løn. 

Tallene efterlod ingen tvivl om, at ansatte på det offentlige arbejdsmarked er under pres, og at det danske velfærdssystem også er det. Skal den udvikling vendes - og det skal den, slog Mona Striib fast - så er det nødvendigt at stå sammen i fagbevægelsen.

– Derfor er det glædeligt, at stadig flere faggrupper hæver 'nok er nok skiltet' og siger fra overfor fortsatte nedskæringer.

Mindst 34 fagforbund og fagforeninger var repræsenteret på konferencen i Horsens. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2017 - 12:01   25. sep. 2017 - 09:59

Fagbevægelse

noc@arbejderen.dk