Mager, smal, ansvarlig og kriseoverenskomst.

Når man ser resultatet, må man sige, at det bestemt er til den magre ende, men vi har fået adresseret alle vore krav. 
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Det er den slags betegnelser, de fagforbund, der organiserer statsansatte, bruger om den nye overenskomstaftale på det statslige område. 

Aftalen betyder generelle lønstigninger på 4,42 procent over de næste tre år. Det er en del lavere end de generelle lønstigninger på 6,2 procent på statens område ved overenskomstaftalen i 2018.

Den samlede økonomiske ramme er i den nye aftale på 6,75 procent mod 8,1 procent i 2018.

Der er bred enighed blandt fagforbundene om, at den økonomiske ramme ikke er noget at juble over, men samtidig fremhæver de enkelte positive elementer i aftalen.

– Når man ser resultatet, må man sige, at det bestemt er til den magre ende, men vi har fået adresseret alle vore krav. Om vi i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse synes, at det er tilstrækkeligt, vil vi melde ud om på et senere tidspunkt, inden medlemmerne skal stemme, siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Glæde over seniorbonus

Djøf betegner det som en "smal overenskomst med få gode signaler".

En af de positive nyskabelser, forbundet peger på, er en årlig seniorbonus til ansatte over 62 år. De får en bonus på 0,8 procent af årslønnen, som de kan vælge at bytte til to årlige seniorfridage eller til ekstra pension. 

– Det er centralt for Djøf at finde veje til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Det er en dagsorden, som jeg flere gange har haft mulighed for at drøfte med skatteministeren, efter han blev arbejdsgiver for alle medarbejderne i staten. Jeg er derfor glad for, at vi i fællesskab sender et signal om, at seniorerne er en værdifuld ressource på statens arbejdspladser, siger formand for Djøf Offentlig Sara Vergo.

Samme tilfredshed med den del af aftalen lyder fra de andre fagforbund på det statslige område.

I modsætning til forhandlingerne i 2018 har fagbevægelsen denne gang været langt mere tilbageholdende med at stille offensive krav. Forhandlingerne er i høj grad foregået i skyggen af coronakrisen. 

>> LÆS OGSÅ: Coronakrisen har svækket strejkevåbnet og mindsket sandsynligheden for konflikt 

Sikrer realløn

Men fagforbundene glæder sig over, at der er udsigt til, at de statsansatte får en lille forbedring af deres realløn.

– Vi har fra lønmodtagerside været meget ansvarlige. Man kan med et meget brugt ord for tiden slå fast, at statens ansatte her udviser samfundssind. Samtidig er det lykkedes at sikre reallønnen for statens ansatte. Det har været afgørende for os at få indfriet det krav, siger formand for HK Stat Rita Bundgaard til HK.dk.

Rita Bundgaard er derudover også chefforhandler for alle de statsansatte ved OK21.

Fagforbundene udtrykker også tilfredshed med, at det er lykkedes at få indført op til et halvt års sorgorlov til hver af forældrene, hvis de får et dødfødt barn, eller deres barn dør inden, det er fyldt 18 år. 

OK til timelønnede

Derudover er der en række forbedringer på enkeltområder, som forskellige fagforbund fremhæver.

Den akademiske fagforening DM er meget tilfreds med, at der er en række forbedringer for det videnskabelige personale på de videregående uddannelser.

For eksempel er det efter mere end 20 års kamp lykkedes at få timelønnede undervisere ved universiteterne overenskomstdækket. 

– Det er nogle stærke forbedringer, der er på underviserområdet, og det er jeg stolt af, at vi har fået landet, siger Camilla Gregersen, formand for DM.

Små ændringer for gymnasielærere

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, glæder sig over nogle mindre, men meget vigtige præciseringer i forhold til rammerne om gymnasielærernes arbejdstid.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 mistede gymnasielærerne retten til en kollektiv, centralt forhandlet arbejdstidsaftale. Det har lige siden skabt problemer for lærerne.

I den nye overenskomstaftale bliver det slået fast, at skolelederen og den enkelte lærer skal drøfte opgaver og tid til at løse dem både ved årets start og løbende gennem året, og at tillidsrepræsentanten ved årets slutning skal drøfte lærernes tidsforbrug med ledelsen.

– Hvis vi som gymnasielærere skal kunne levere en ordentlig undervisning, skal der være en sammenhæng mellem opgaverne og tiden til at løse dem. Det kan ledelserne nu ikke længere undslå sig for at drøfte med lærerne, såvel forud for som i løbet af skoleåret, siger Tomas Kepler, der også glæder sig over, at tillidsrepræsentanterne igen kommer på banen i forhold til arbejdstiden.

10 ud af de 13 medlemmer i GL's hovedbestyrelse anbefaler overenskomstresultatet, der skal op i repræsentantskabet den 10. marts, inden det skal til urafstemning.

De andre undervisere på statens område som lærerne på blandt andet erhvervsskoler, AMU-skoler og VUC skal samtidig med overenskomstaftalen også stemme om den nye arbejdstidsaftale, der blev indgået i starten af januar.

>> LÆS OGSÅ: Ny arbejdstidsaftale til statsansatte lærere forhandlet på plads

Skuffelse over afslag på fritvalg

Flere af de statsansattes fagforbund havde håbet at få indført en fritvalgsordning, hvor den enkelte kan vælge mellem for eksempel mere i løn, pension eller frihed. For at gøre en fritvalgsordning mere spiselig for arbejdsgiverne, lagde CFU, der forhandler på vegne af ansatte i staten, en model på bordet, hvor den sjette ferieuge kunne bruges som en slags startkapital i en fritvalgsordning.

På trods af dette tilbud har arbejdsgiverne afvist at indføre en fritvalgsordning, hvilket en række forbund udtrykker stor skuffelse over.

– Det eneste skår i glæden med aftaleresultatet er, at vi ikke kom igennem med en fritvalgskonto. Det er skuffende, at den statslige arbejdsgiver ikke er parat til at etablere større valgfrihed mellem løn, pension og frihed for den enkelte medarbejder. Vi havde troet, at vi kunne adressere det store behov for større frihedsgrader for den enkelte på den måde – det var ministeren desværre ikke parat til, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Ingen løsninger på arbejdspres

Djøf udtrykker også skuffelse over, at der ikke er fundet løsninger til at lette det store arbejdspres på medlemmerne.

– Jeg havde forventet, at vi ville møde en arbejdsgiver, som var imødekommende i forhold til at finde løsninger på det store arbejdspres, som vores medlemmer i staten oplever. Der må jeg bare erkende, at ministeren ikke ønskede at komme os i møde. Medlemmerne savner i den grad en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, så den dagsorden fastholder vi også på den anden side af overenskomstforhandlingerne, siger Sara Vergo.

Specielle forhandlinger

Efter at de generelle forhandlinger nu er afsluttet for alle statsligt ansatte, går en række specielle forhandlinger i gang for de forskellige faggrupper på statens område. Der er ikke afsat penge til disse forhandlinger, men parterne kan veksle elementer fra allerede gældende aftaler med nye elementer.

Først når de specielle forhandlinger er afsluttet, er det et samlet overenskomstresultat, som skal sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

De næste to uger skal først kommunerne og derefter regionerne afslutte overenskomstforhandlingerne. Det forventes, at aftalen på statens område lægger den økonomiske ramme for de kommunalt og regionalt ansatte.