28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforeninger i aktion for at skrotte budgetlov

Oprør mod nedskæringer

Fagforeninger i aktion for at skrotte budgetlov

Budgetloven sætter alt for snævre økonomiske rammer for velfærden, mener organisationerne bag initiativet Skrot Budgetloven, der indkalder til demonstration i København den 14. maj.

Pause under mandagens tillidsmandsmøde.
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

Stadig flere københavnske fagforeninger og organisationer tilslutter sig initiativet Skrot Budgetloven.

Fagbevægelsen spiller en stor og vigtig rolle i kampen for velfærden.
Mari-Ann Petersen, FOA SOSU

17 fagforeninger og forældreorganisationer er med i initiativet. De ønsker allesammen et opgør med budgetloven. 

– Det er budgetloven, der lægger de enormt snævre rammer for kommunernes og regionernes økonomi. Rammerne er så stramme, at der de seneste år er sket alvorlige forringelser af velfærden. Det  rammer mange mennesker og betyder et utilfredsstillende og usundt arbejdsmiljø for de offentligt ansatte, siger Mari-Ann Petersen, formand for FOA SOSU, der har omkring 17.000 medlemmer, og er en af organisationerne bag Skrot Budgetloven.

Nedskæringslov

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Men budgetloven blev Finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

>> LÆS OGSÅ: Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet. 

Det betyder, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske strafmekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.

Siden 2011 har kommunerne samlet set brugt over 23 milliarder kroner mindre end det beløb, de havde afsat i de i forvejen stramme budgetter.

>> LÆS OGSÅ: Penge til velfærd bruges ikke

– Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. De økonomiske rammer er i forvejen meget stramme, og hver en velfærdskrone skal derfor bruges. Underforbruget har kostet dyrt i velfærd, udtalte Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, da kommunernes regnskabstal fra 2018 blev offentliggjort i sidste uge.

Samlet set har kommunerne i 2018 brugt omkring 100 millioner kroner mindre på serviceudgifter end, hvad der var afsat i budgetterne. Det er et mindre underforbrug end tidligere år, men stadig problematisk, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, der ønsker en justering af budgetloven.

Modsat mener organisationerne bag Skrot Budgetloven, at loven helt skal afskaffes. Det kan godt lade sig gøre, hvis Danmark melder sig ud af EU's finanspagt, der i dag er en mellemstatslig aftale.

EU-kommissionen arbejder lige nu på at gøre Finanspagten til en del af EU-lovgivningen og dermed overstatslig. Hvis et flertal af de danske politikere beslutter, at Danmark skal tilslutte sig denne EU-lov, vil det blive umuligt for Danmark at forlade Finanspagten uden samtidig at gå helt ud af EU.

Initiativet Skrot Budgetloven holdt tillidsmandsmøde i mandags. Her var der orientering og debat om budgetlovens mekanismer.

Demonstration

Tirsdag den 14. maj arrangerer Skrot Budgetloven demonstration foran Christiansborg for at lægge pres på de danske politikere.

Kirsten Løth, formand for almenområdet i fagforeningen LFS, holdt peptalk for de 250 fremmødte tillidsfolk på mandagens møde.

– Os, der er med i dag, skal sørge for, at der kommer langt flere med den 14. maj, sagde hun og pegede på de store forældredemonstrationer den 6. april som et eksempel på, at mange mennesker har fået nok af de konstante nedskæringer, der er en konsekvens af budgetloven.

1. maj i Fælledparken vil blive brugt til et stort fremstød for demonstrationen, ligesom der hver tirsdag er bannerborg foran Christiansborg for at skabe opmærksomhed omkring kampagnen mod budgetloven.

Den 14. maj bliver der fordemonstrationer fra Nørrebros Runddel, Christmas Møllers Plads, Vesterbro Torv og FOA SOSU's fagforeningshus.

– Fagbevægelsen spiller en stor og vigtig rolle i kampen for velfærden. Det er vores ansvar at forsvare velfærden og de offentligt ansatte, understreger Mari-Ann Petersen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2019 - 07:29   09. maj. 2019 - 13:53

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Skrot Budgetloven
  • Foreløbig er følgende organisationer med i initiativet Skrot Budgetloven: FOA afd. 1, FOA SOSU, FOA/KLS, Uddannelsesforbundet Kbh., BUPL Hovedstaden, Forældrenes Landsforening, Københavns Forældreorganisation, Landsforeningen for Socialpædagoger, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, FOA Nordsjælland, Københavns Lærerforening, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Socialrådgiverforeningen Region Øst, HK Kommunal Hovedstaden, 3F BJMF, 3F København, Skole og Forældre København, Lyngby-Taarbæk Lærerkreds.
  • Skal din organisation også være med, så send en mail til info@skrotbudgetloven.dk
  • Skrot Budgetloven indkalder til demonstration tirsdag den 14. maj klokken 17:30-18:45 på Christiansborg Slotsplads. Der er fordemonstrationer klokken 16:30 fra Nørrebro Runddel, Vesterbros Torv og Uddannelsesforbundet samt klokken 16:45 fra Christmas Møllers Plads.
  • Der er også demonstration mod budgetloven klokken 16:30 den 14. maj på Store Torv i Thisted.

Læs mere her

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. For lande med en offentlig gæld på mindre end 60 procent og holdbare offentlige finanser (hvilket gælder Danmark) er kravet på 1,0 procent af BNP. 

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.