En række københavnske fagforeninger og organisationer har startet kampagnen "Skrot budgetloven". Det sker i frustration over de  snævre økonomiske rammer i kommuner og regioner, der er en konsekvens af budgetloven.

Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre.
Julie Kyndesgaard, KFO

– Budgetloven betyder, at kommunerne ikke kan bruge de penge, de har, og som er nødvendige for at kunne udvikle velfærden. Budgetloven tvinger den offentlige sektor ud i en nedadgående dødsspiral, siger Jan Hoby, næstformand i FOA-afdelingen LFS, der er blandt initiativtagerne til kampagnen.

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven bliver Finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.

Økonomisk straf

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. Overholder kommuner og regioner ikke de fastsatte økonomiske rammer, bliver de straffet økonomisk gennem beskæring i  bloktilskuddet efterfølgende.

Det står også i budgetloven, at de offentlige budgetter ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Det strukturelle underskud er en konstrueret størrelse, der forsøger at tage højde for, om landet befinder sig i en økonomisk krise eller stagnation.

Alle eurolandene er automatisk med i Finanspagten. Da Danmark står udenfor euroen, behøver vi ikke være med.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

Men SRSF-regeringen valgte i 2012 med støtte fra Venstre og Konservative at tilslutte Danmark til Finanspagten uden at gennemføre en folkeafstemning.

Den amerikanske økonom Paul Krugman, der vandt nobelprisen i 2008, konstaterede i en kommentar i New York Times i april 2012, at EU's finanspagt "reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen".

Forældre er med

Det er dén nedskæringspolitik, som fagforeninger og foreninger nu gør oprør imod.

– Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre. I for eksempel Københavns Kommune kommer der flere og flere børn. 1000 flere børn hvert år, men regeringens ramme for, hvor mange penge kommunen må bruge til service, bliver ikke større. Tværtimod bliver den 50 millioner kroner mindre hvert år, siger Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældreorganisation, KFO, der også er med i kampagnen mod budgetloven.

– De er virkelig pressede ude i daginstitutionerne. Alene fra 2018 til 2019 er der blevet 1300 kroner mindre om året til hvert vuggestuebarn eller børnehavebarn i Københavns Kommune, tilføjer hun. 

Formålet med kampagnen er at skabe en bred debat om budgetlovens konsekvenser og være med til at bringe det tema ind i valgkampen både i forhold til det kommende folketingsvalg og EU-valget den 26. maj.

– Vores helt store opgave bliver at informere forældrene om budgetloven. Mange ved ikke, at den findes og forstår ikke, hvorfor kommunerne ikke gør det bedre, siger Julie Kyndesgaard.

KFO arbejder blandt andet med at lave en video om budgetloven, som skal spredes på de sociale medier. 

De københavnske initiativtagere vil arbejde på at gøre kampagnen landsdækkende og lægger blandt andet op til en aktivitetsdag den 14. maj med demonstrationer i forskellige byer. 

Indtil videre er følgende organisationer tilsluttet kampagnen: LFS – Landsforeningen For Socialpædagoger, FOA afdeling 1, FOA SOSU, FOA/KLS, Uddannelsesforbundet København, BUPL Hovedstaden, Københavns Forældreorganisation KFO samt Forældrenes Landsforening FOLA.

Andre organisationer kan tilslutte sig løbende. Kampagnen har fået sin egen hjemmeside skrotbudgetloven.dk, hvor der også er igangsat en underskriftsindsamling mod budgetloven.

Det er ikke kun i København, at fagbevægelsen og andre diskuterer konsekvenserne af budgetloven. 

130 til debatmøde

I januar var omkring 130 mennesker samlet til et debatmøde i Grenaa om budgetlovens og Finanspagtens konsekvenser for velfærden.

LO Djursland arrangerede mødet sammen med lokale afdelinger af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, SFOF og Folkebevægelsen mod EU.

– Ideen til mødet udsprang af den katastrofale situation, som Norddjurs Kommune står i rent økonomisk. En udkantskommune med mange folk på overførselsindkomst som er tvunget til at lukke folkeskoler og skære dybt i ældreplejen, fordi man har hænderne bundet på ryggen og ikke kan træffe fornuftige beslutninger, siger Karens Sunds, formand for Folkebevægelsen mod EU Djursland.

En af oplægsholderne på mødet var Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter. Han mener, at politikerne på Christiansborg helt skal droppe budgetloven, eller i hvert fald sikre omfattende ændringer af den.

>> LÆS OGSÅ: Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov

– Budgetloven er til skade for samfundsøkonomien, som den er nu. Hvis den havde været i kraft, da finanskrisen kom, ville den have været en katastrofe for økonomien i de efterfølgende år, fra 2009 til 2012. Her ville loven have medført langt større nedskæringer i den offentlige sektor, end det var tilfældet, udtalte Jesper Jespersen til Arbejderen op til debatmødet.

Også Fagbevægelsen Hovedorganisation, FH, kritiserer budgetloven, men nøjes med at kræve ændringer i stedet for en skrotning, der vil indebære, at Danmark træder ud af EU's finanspagt.

Konkret foreslår FH, at kommunerne skal have mulighed for at lave flerårige budgetter. På grund af budgetloven må kommunerne ikke overføre et mindre forbrug det ene år til et højere de efterfølgende år. Det betyder, at kommuner må opgive langsigtede investeringer i velfærden, påpeger FH.

>> LÆS OGSÅ: Penge til velfærd bruges ikke

Fagbevægelsens Hovedorganisation vil også have gjort op med det hårde sanktionssystem. Af frygt for sanktioner har kommunerne samlet set siden 2011 brugt 23 milliarder kroner mindre på velfærd end fastlagt i budgetterne.