Unge på landets tekniske skoler må se længere og længere efter en helt almindelig læreplads, som varer helt frem til den dag, de står med svendebrevet i hånden. Det viser en opgørelse fra LO lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.

Det betyder i bund og grund, at nogle mennesker i sidste ende kan blive nødt til at stoppe deres uddannelse.
Morten Egede, EEO

I stedet bliver der indgået stadig flere "korte uddannelsesaftaler", som kun sikrer den enkelte elev en praktikplads under en del af uddannelsen.

Ifølge LO's opgørelse er antallet af hele ordinære uddannelsesaftaler alene i 2015 faldet med over 1.000 - fra 32.439 til 31.184. Siden 2010 er faldet i hele ordinære aftaler på over 7.000. I samme periode er antallet af korte uddannelsesaftaler steget fra 2.884 til 4.705.

Udviklingen viser sig især indenfor uddannelsesretningen Krop og Stil, hvor eleverne uddannes til fitnessinstruktører, frisører eller kosmetikere. Her er kun 28,71 procent af det samlede antal praktikaftaler ordinære uddannelsesaftaler.

Indenfor Bygge og Anlæg udgør ordinære uddannelsesaftaler blot 36,45 procent, mens det i indgangen Bil, Fly og Andre Transportmidler gælder 37,56 procent.

Korte aftaler skaber usikkerhed

Det stigende antal korte aftaler bekymrer LO, som konkluderer, at lærlinge og elever stilles i en situation, hvor de til stadighed lever i usikkerhed om, hvorvidt de kan afslutte deres uddannelse med en uddannelsesaftale.

"De tvinges til at ”hoppe fra tue til tue”. Samtidig forringes kvaliteten af deres uddannelse ofte betydeligt, fordi de ikke bliver en del af medarbejdergruppen i virksomheden, og fordi den enkelte arbejdsgiver, de er hos, ikke tager ansvar for deres samlede uddannelse", lyder det i opgørelsen.

Formand i Erhvervskolernes Elevorganisation EEO, Morten Egede, deler LO's kritik:

– Man går jo og bekymrer sig over, om man nu også har et arbejde om 14 dage. Det betyder også, at man konstant kommer til at knokle meget på, fordi man vil være sikker på, at man får fornyet sin uddannelsesaftale, hvilket jo også godt kan resultere i, at man laver noget lort engang imellem. Jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om konstant at være på prøve.

Den økonomiske konsekvens

Usikkerheden om, hvorvidt lærepladsen også er der i morgen, betyder også en stor økonomisk usikkerhed for eleverne på landets tekniske skoler, påpeger Morten Egede.

Ender man uden læreplads er eneste alternativ for at gøre uddannelsen færdig at overgå til skolepraktik, hvor læretiden foregår i et værksted på et skolepraktikcenter. Og her får man ikke lærlingeløn men modtager en ydelse, der kan sammenlignes med SU'en.

Ifølge EEO's beregninger mister en tømrerlærling, som tager sin uddannelse i skolepraktik, 277.500 kroner i løbet af sin uddannelse i forhold til, hvis lærlingen havde været ude hos en mester. En urimelig konsekvens, mener elevformanden.

– Det betyder i bund og grund, at nogle mennesker i sidste ende kan blive nødt til at stoppe deres uddannelse. Hvis de eksempelvis er nødt til at gå i skolepraktik og har barn og kone. Så har de et problem med pengene. Og så er der en fare for, at vi ikke får flere, men færre faglærte, siger Morten Egede.

Praktikpladser på forhandlingsbordet

At LO's opgørelse kommer netop nu er nok ingen tilfældighed. Efter at være nået til enighed om en integrationsaftale, fortsætter trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen den 15. april, hvor netop praktikpladser og uddannelse er på dagsordenen.

LO vil bruge forhandlingerne til, at "gribe ind over for virksomhedernes spekulation i korte aftaler og misbrug af skolepraktikken."

Spørger man elevernes formand kunne en sådan indgriben passende starte med at skære ned i antallet af aftaleformer:

– Der findes fem forskellige aftaler, man kan komme på. Her er delaftaler næsten den værste. Hvis du har været i skolepraktik, så kan du ryge under en delaftale og sådan en kan vare fra dag til dag. Afskaffer man delaftalerne, så slipper vi for, at der er folk, der bliver fyret fra dag til dag og bogstaveligt talt konstant er på prøve.

Herudover mener Morten Egede, at man bør afskaffe eller i det mindste revurdere den kontroversielle virksomhedsforlagte undervisning (VFU). Ordningen betyder, at virksomheder kan få elever ud i op til tre måneder vel at mærke uden at skulle betale eleverne løn for arbejdet.

Dansk Arbejdsgiverforening har da også tidligere erkendt, at VFU'en har vokset sig for stor og har erklæret sig villige til at skære den periode, en elev kan være gratis i en virksomhed, ned til to eller fire uger. En løsning som ifølge Morten Egede vil være en forbedring.