Syv ud af 12 medlemmer af hovedbestyrelsen i UddanneIsesforbundet anbefaler medlemmerne at stemme nej, når den nye aftale om lærernes arbejdstid kommer til urafstemning.

Aftalen sikrer ikke den nødvendige forberedelsestid, og der er heller ikke sat begrænsninger på antallet af undervisningstimer.
Jan Sylvest Andreasen, Uddannelsesforbundet

Aftalen blev præsenteret tirsdag i sidste uge, og efter at have nærlæst teksten er medlemmerne af forbundets hovedbestyrelse nået til vidt forskellige konklusioner. Både ja- og nej-sigere har lagt deres argumenter ud på forbundets hjemmeside.

Mandag den 17. august samlede Uddannelsesforbundet 70-75 tillidsrepræsentanter fra de kommunale sprogcentre og ungdomsskolerne i Middelfart for at give dem mulighed for i fællesskab at diskutere aftalens indhold.

– Jeg hørte ingen, der jublede af begejstring, siger Jan Sylvest Andreasen, der er formand for ungdomsskolelærerne, til Arbejderen.

Syv ja'er og fem nej'er

Han er blandt de syv medlemmer af hovedbestyrelsen, der anbefaler et nej. For ham har spørgsmålet om mere tid til forberedelse for at sikre kvalitet i undervisningen været helt afgørende:

– I de sidste syv år har lærerne alt for ofte stået mere eller mindre uforberedte foran eleverne, fordi der intet står i lov 409 om forberedelsestid. Så det er da et fremskridt, at parterne italesætter, at forberedelse er nødvendigt. Men det hører med, at aftalen ikke sikrer den nødvendige forberedelsestid.

– Der er heller ikke sat begrænsninger på antallet af undervisningstimer – for eksempel en øvre maksgrænse.

Ja-sigerne i Uddannelsesforbundet har en anden opfattelse af aftalens indhold i forhold til forberedelse. Forbundsformand Hanne Pontoppidan er med på ja-holdet, der fremhæver, at den individuelle forberedelsestid "igen italesættes som noget naturligt." De ser det også som noget positivt, at forberedelsestiden skal kunne afvikles "sammenhængende og effektivt, og at aftalen præciserer, at elevpauser ikke er en del af forberedelsestiden."

84 lokalaftaler på syv år

I løbet af de syv år, der er gået med en lovdikteret arbejdstid, har 84 ud af landets 98 kommuner indgået lokalaftaler om lærernes arbejdstid. De er meget forskellige, men alligevel – efter Jan Sylvest Andreasens opfattelse – udtryk for, at de kommunale arbejdsgivere har erkendt, at det er svært at drive skole uden at inddrage lærerne, give dem indflydelse og medejerskab.

– Det nye er, at der bliver ridset en lang række procedurer op, som ledelsen skal overholde både skriftligt og mundtligt i drøftelserne med tillidsrepræsentanterne og den enkelte lærer. Men når man skræller alle de gode intentioner om dialog og forpligtende samarbejde fra, så står det tilbage, at det stadig er ledelsen, der træffer alle beslutningerne. Aftalen er uden nogen som helst forhandlingsmæssige rettigheder til tillidsfolkene.

Ja-sigerne har den opfattelse, at tillidsrepræsentantens position bliver styrket med den nye arbejdstidsaftale, også selv om de i deres argumentation nævner, at "tillidsrepræsentanten ikke får en egentlig aftaleret på arbejdstid." For ja-sigerne betyder det noget, at tillidsrepræsentanterne tages med i alle drøftelser og prioriteringer, der vedrører arbejdstiden, og at de får en "ret og pligt" til at forfølge brud på overenskomsten.

Enig hovedledelse i DLF

Mens Uddannelsesforbundet således er delt i sin anbefaling til medlemmerne, så anbefaler en enig hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening (DLF) medlemmerne at stemme ja til aftalen. 

I bestyrelsen i Københavns Lærerforening er meningerne lidt mere delte, dog med en overvægt af ja-sigere, fortæller medlem Kjell Nilsson til Arbejderen:

– Bestyrelsen har lagt en plan og iværksat en proces for at nå ud til så mange medlemmer som muligt, så de kan deltage i urafstemningen på et oplyst grundlag.

– Som et led i det har vi besluttet, at vi kommer ud på alle de skoler og arbejdspladser, vi dækker, såfremt medlemmerne ønsker det. Der bliver lagt en anbefaling om at stemme ja ud på vores hjemmeside, men der bliver givet plads til nej-sigernes argumenter.

Kjell Nilsson vil anbefale at stemme nej til aftalen. Han vurderer ikke, at aftalen retter op på de dårlige arbejdsvilkår, som lærerne har haft siden OK13. 

– Selvom du knokler, har vi nogle arbejdsvilkår, der gør det meget vanskeligt at sikre et godt fagligt og socialt liv i klasserne. Det er opslidende, at du ikke kan gøre dit arbejde tilfredsstillende. Konsekvenserne ser vi blandt andet ved, at cirka 60 procent af lærerne ikke holder til fem år i faget. Kommunerne ansætter ikke-uddannede i stort antal, og i den situation indgår man så en aftale, hvor det står frit for kommunerne at skære yderligere ned, lyder det fra den københavnske lærer.

>>LÆS OGSÅ: Ny arbejdstidsaftale får blandet modtagelse

Digital debat

Flere medlemmer af DLF har, siden arbejdstidsaftalen blev præsenteret, blandet sig i debatten. På folkeskolen.dk er der langt mellem ja-sigerne.

Således skriver Martin Dalskov:

"Det værste ved denne aftale er, at den flytter en uløselig arbejdstidskonflikt ud på de enkelte skoler, hvor man så kan sidde og slås om arbejdstid og alle de kommende nedskæringer, som kommunerne jo bliver tvunget til."

En anden lærer, Bo Ballegaard, forstår ikke, at det kaldes en arbejdstidsaftale, når "der ikke er nogen som helst aftaler for lærernes arbejdstid."

Som han læser aftalen, har kommune og leder "100 procent frit slag til at diktere lærernes arbejdstid uden nogen form for begrænsninger eller værn."

Sannie Ravn har forstået, at kommune og leder ganske vist har pligt til at lytte til lærerne, men ikke til at rette sig efter det. Den kvindelige lærer når frem til følgende konklusion:

"Så nu har vi ret til at blive overhørt i stedet for slet ikke hørt. Så hvis du spørger mig, er vores arbejdstid og arbejdsforhold 100 procent afhængige af kommunens og skolens ressourcer. Vi er ikke bedre stillet end lov 409. Derfor stemmer jeg stadigvæk NEJ."

Afstemningsresultat den 1. september

DLF starter urafstemningen, der foregår elektronisk, klokken 8:00 den 25. august. Starttidspunktet varierer lidt fra forbund til forbund, men det ligger fast, at sidste frist for at stemme er den 1. september klokken 16:00.

Ud over medlemmer af DLF og Uddannelsesforbundet skal også medlemmer i andre organisationer eksempelvis Socialpædagogernes Landsforbund stemme. Det er det samlede resultat, der afgør, om aftalen får et ja fra lønmodtagersiden.

Bestyrelsen i KL skal også sige ja eller nej til aftalen. Det endelige resultat offentliggøres den 1. september.

>>LÆS OGSÅ: Forhandlingsfællesskab støtter lærernes krav om ny arbejdstidsaftale