Lærerne kommer ikke til at stemme om en ny arbejdstidsaftale på denne side af sommerferien.

Den besked gav Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF), til cirka 800 tillidsrepræsentanter fra hele landet, da de tirsdag den 9. juni deltog i et videomøde.

Vi skal have en rigtig overenskomst, der gælder på alle lærerværelser og har et udløb sammen med andre faggruppers overenskomst.
Johan Elkjær, tillidsrepræsentant

Allerede den 4. juni forklarer forbundsformanden i en video på Folkeskolen.dk, at Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) er enige om at sætte forhandlingerne på pause:

– Det er første gang siden 2013, at vi er kommet så langt, at vi faktisk på flere områder har fælles tekster, som vi tror på i fællesskab kan være med til at skabe en bedre skole, både for kommuner, ledere og lærere.

Anders Bondo Christensen forklarer, at LC og KL er enige om at følge et samarbejdsspor, og siger videre:

– Jeg tror på, at den vej, vi har valgt ind i de her forhandlinger, har et perspektiv for at lave bedre rammer for din hverdag, har et perspektiv for at lave bedre rammer om en god skole.

Lov bestemmer lærernes arbejdstid

Lærernes arbejdstid har siden de offentlige overenskomstforhandlinger i 2013 været underlagt Lov 409. Loven blev vedtaget af Folketinget, efter at KL i 25 dage havde lockoutet lærerne. Det er siden dokumenteret, at arbejdstiden kom i spil, fordi den daværende SSFR-regering ønskede at gennemføre en ny skolereform uden at have penge til reformen. Og at overenskomstforløbet var planlagt i et tæt parløb mellem regeringen og de kommunale arbejdsgivere, hvilket blandt andet er udførligt beskrevet i bogen "Søren og Mette i benlås" fra 2017.

>>LÆS OGSÅ: Mere end en bog om lærerkonflikten

Ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i 2015 og 2018 har lærernes arbejdstid været i spil – uden at blive løst. I 2018 endte forhandlingerne med, at der blev nedsat en undersøgelseskommission, og det er med afsæt i dens anbefalinger, at KL og DLF igen har sat sig sammen i forsøget på at blive enige om en aftale. 

>>LÆS OGSÅ: Tre år mere med forhadt lov og en kommission

Ny aftale vil gøre Lov 409 overflødig

Arbejderen har snakket med et par af de tillidsrepræsentanter, som deltog i tirsdagens videomøde – Johan Elkjær og Mads Lassen. De synes begge, at det er urimeligt, at lærerne på det kommunale og statslige område er den eneste faggruppe på det danske arbejdsmarked, som ikke er omfattet af en forhandlet arbejdstidsaftale.

– Derfor skal Lov 409 afskaffes, lyder det samstemmende.

Johan Elkjær er tillidsrepræsentant for 60 kolleger på Blågård Skole i København. Han mener, at loven bliver overflødig, hvis KL og LC bliver enige om en ny arbejdstidsaftale:

– Loven er politisk bestemt, og en aftale vil være et signal til politikerne om, at den ikke længere gør gavn, og at den skal afskaffes.

Mads Lassen er tillidsrepræsentant for et nogenlunde tilsvarende antal lærere på Mellervangskolen i Aalborg. Han støtter det samarbejdsspor, som lærerforeningen centralt har lagt frem, og efter tirsdagens videomøde tror han på, at parterne lander en aftale.

– Jeg vil tolke en fælles aftale som, at man ikke er tilfreds med loven, siger den nordjyske tillidsrepræsentant.

Lokalaftaler bløder lov op

Den omfattende utilfredshed med Lov 409 har da også resulteret i, at der i stort set alle landets 98 kommuner er indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Aftalerne varierer fra kommunen til kommune, men som eksempler på indhold kan nævnes et øvre loft for, hvor mange undervisningstimer en lærer maksimalt må have på et år eller tid til forberedelse. I de fleste aftaler bliver der gjort en del ud af at beskrive samarbejdet på skolen, herunder at tillidsrepræsentanten og skolelederen sammen skal drøfte planlægning af skoleåret og en oversigt over lærernes arbejdsopgaver.

Både Københavns Kommune og Aalborg Kommune har indgået lokale aftaler med de respektive lærerkredse. Lokalaftaler kan bare ikke erstatte en kollektiv aftale gældende for alle lærere.

– Jeg synes, at vi har en god lokalaftale, og der er et godt samarbejde mellem den lokale lærerkreds og skoleforvaltningen. På vores egen skole er vi heldige med at have et godt samarbejde med ledelsen, fortæller Mads Lassen:

– Og så kan jeg jo høre, når jeg er sammen med kolleger fra andre skoler eller andre kommuner, at det ikke går lige godt alle steder.

Samme erfaring lyder fra København:

– På papiret blev der aftalt en god arbejdstidsaftale i Københavns Kommune. Vi fik cirka halvdelen af tiden til forberedelse. Når man så kommer ud på de enkelte skoler, så ser det alligevel helt forskelligt ud. Derfor skal vi have en rigtig overenskomst, der gælder på alle lærerværelser og har et udløb sammen med andre faggruppers overenskomst, siger Johan Elkjær.

Vi vil have en aftalt arbejdstid

De to tillidsrepræsentanter brænder for folkeskolen og håber på en løsning, der kan gøre skoledagen bedre for både lærere og elever.

– Jeg vil da meget gerne have mere tid til forberedelse, siger Mads Lassen, og hans københavnske kollega stemmer i:

– Folkeskolen kommer ikke til at levere kvalitet i undervisningen og bliver aldrig verdens bedste folkeskole, hvis ikke lærerne får tilstrækkelig tid til forberedelse. Det er absurd, at man ikke tænker det ind i alle uddannelsessystemer.

Johan Elkjær har, siden den politisk dikterede arbejdstid blev vedtaget i 2013, oplevet det, han kalder en kulturændring på lærerværelset:

– Efterhånden som der kommer nye lærere til, så opstår der nye kulturer. Før var det nærmest tabu at tale om, at man ikke var forberedt. I dag er det helt legitimt at sige.

Det gør ham optimistisk på fremtiden, og han tror derfor på, at der på et eller andet tidspunkt kommer en aftale, der igen indeholder kollektive bestemmelser om lærernes arbejdstid.

– For mig er det ikke længere så afgørende, om vi skal vente lidt endnu. For mig er det mere vigtigt, at man ikke går på kompromis, og at vi får en aftalt overenskomst, slutter Johan Elkjær.

Bliver KL og LC ikke enige om en arbejdstidsaftale, kommer spørgsmålet på bordet ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2020.