Når FOA's formand Dennis Kristensen kritiserer integrationsaftalen, som regering, fagbevægelse og arbejdsgivere underskrev i sidste uge, så er det ikke uden grund.

Det siger Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Arbejderen.

Hvis ikke det private tager fra, så står kommunerne med ansvaret.
Dennis Kristensen, FOA.

Han deler FOA-formandens bekymring for, at kommunerne kommer til at trække det største læs, når integrationsaftalen skal omsættes i praksis, og tusinder af flygtninge hjælpes til bedre integration gennem en hurtigere vej til arbejdsmarkedet.

– Det er de gode viljers aftale, der er lavet. Den baserer sig på, at man løser opgaven ad frivillighedens vej, men hvornår har den metode sidst givet resultater, spørger Henning Jørgensen og peger på et par eksempler, hvor det tydeligvis er mislykkedes:

Arbejdsgiverne skal forpligtes

– På 30. år er der praktikpladsproblemer. Over 12.000 unge kan ikke få en uddannelse, fordi de samme virksomheder, som beklager sig over, at de kommer til at mangle faglært arbejdskraft, ikke ansætter lærlinge. Selv ikke opfordringer fra arbejdsgivernes egne organisationer kan få de private arbejdsgivere til at handle.

Som et andet eksempel fremhæver Henning Jørgensen akutjobordningen fra 2012, der skulle redde arbejdsløse fra at miste dagpengeretten. Der skulle oprettes 12.500 akutte job fordelt på 7.500 i private virksomheder og de resterende i kommuner og regioner. Da ordningen udløb efter godt et år var status under 400 private akutjob.

– De private arbejdsgivere holder fast i ledelsesretten, og den giver de ikke sådan fra sig. Derfor skal de forpligtes, ellers sker der ingenting - hverken når vi snakker praktikpladser eller flygtningejob, lyder det fra Henning Jørgensen.

Sporene skræmmer

Også Dennis Kristensen mener, at sporene skræmmer. Som eksempel fremhæver han, at mens det private område har ansat cirka fire procent af alle dem, der er i en eller anden form for støttet beskæftigelse, fordi de ikke magter at arbejde 100 procent, så står alene FOA's overenskomstområder for 21 procent af de "atypiske" ansættelser.

– Det fortæller desværre tydeligt, hvem der igen og igen må løfte opgaverne. Og hvis ikke det private tager fra, så står kommunerne med ansvaret, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.

Integrationsplanen på 32 punkter er ambitiøs og stiller sig som mål, at hver anden - svarende til cirka 17.000 - flygtning og familiesammenførte skal i arbejde.

Til sammenligning var cirka tre ud af ti flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 25-64 år i 2014 kommet i arbejde efter tre år.

Billig arbejdskraft

Et centralt element i trepartsaftalen, der faldt på plads torsdag i sidste uge, er en helt ny Integrationsgrunduddannelse (IGU). Uddannelsen betyder, at flygtninge kan kombinere arbejde med opkvalificering i et toårigt forløb - vel at mærke til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen.

De lave lønninger får FOA til at frygte, at ordinært ansatte bliver fyret på bekostning af flygtninge på lavere løn.

– Vi havde jo håbet, at der var penge i ordningen, men i den offentlige sektor ser det ud til, at især kommunerne kommer til at stå med ekstraregningen for flygtninge. Og bruger man pengene et sted, så skal de spares på et andet. Det risikerer at gå ud over både velfærd og de nuværende ansatte, siger Dennis Kristensen.

Den aalborgensiske professor deler også på det område FOA's bekymring.

– Regeringen har lagt kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Vi ser jo, at de ikke bruger de penge, de har, af frygt for sanktioner, og at de gør alt for at få budgetterne til at hænge sammen.

– Derfor er der al mulig grund til at forestille sig, som FOA gør, at kommunerne vil benytte sig af de jobåbninger, der ligger i IGU, mener Henning Jørgensen.

Nye forhandlinger 15. april

Med underskrifterne på integrationsaftalen torsdag i sidste uge er den første del af trepartsforhandlingerne faldet på plads, men forhandlingerne fortsætter den 15. april.

Næste gang er det flere praktikpladser til de unge og bedre uddannelsesmuligheder for lønmodtagerne generelt, der er på dagsordenen.

– Det er bestemt gode emner. Men desværre har LO-kredsen ikke formået at få sine ønsker om blandt andet arbejdsmiljø, social dumping og den skæve pension med på trepartsbordet. Det tror jeg, rigtig mange medlemmer gerne havde set, og her må presset øges i vores ende af systemet, så ønsket tages alvorligt, mener Dennis Kristensen.