Forhandlingsfællesskabets formand Mona Striib har været involveret i forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) om en ny arbejdstidsaftale.

En ny arbejdstidsaftale vil være et gennembrud efter syv år, hvor lærernes arbejdstidsregler har været politisk bestemt og ikke aftalt ved forhandlingsbordet. 
Gordon Ørskov Madsen, DLF

Det kom frem, da Danmarks Lærerforening (DLF) tirsdag den 9. juni holdt videomøde med mere end 800 tillidsrepræsentanter. Mødet var indkaldt for at give en status på forhandlingerne, som DLF og KL i ugen forinden var blev enige om at sætte på en kort pause. 

>>LÆS OGSÅ: Forhandlinger om lærernes arbejdstid udskudt – igen

– Det var nok den oplysning på mødet, jeg blev mest overrasket over, fortæller Johan Elkjær, der er tillidsrepræsentant på Blågårds Skole i København til Arbejderen.

Johan Elkjær vurderer, at Mona Striib har talt med en vis pondus, idet hun repræsenterer 51 medlemsorganisationer, der forhandler de generelle løn- og arbejdsvilkår for tilsammen 565.000 ansatte i kommuner og regioner. Den københavnske tillidsmand glæder sig over, at de faglige organisationer står sammen og viser musklerne frem.

– Jeg håber, at hendes deltagelse i forhandlingerne kan være med til at lægge pres på de kommunale arbejdsgivere. Det virker umiddelbart som om, Mona Striib har sagt nogle ting, der får KL til at indse, at problemet ikke går væk af sig selv.

– Ender arbejdstiden på bordet ved OK21, så kan jeg kun opfatte det som en styrke for os, at vi har de andre faglige organisationer i ryggen. 

En torn i øjet på hele fagbevægelsen

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i DLF, understreger over for Arbejderen, at det har været helt naturligt at invitere Mona Striib ind i forhandlingsrummet.

– Aftalen om at indlede periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid blev indgået i Forhandlingsfællesskabets regi, da LC og KL ikke kunne nå til enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2018, siger Gordon Ørskov Madsen.

– Ved at sidde med ved bordet understreger Mona Striib, at det er uhørt og en torn i øjet på hele fagbevægelsen, at lærerne som den eneste faggruppe på det danske arbejdsmarked er underlagt en lov og ikke er omfattet af en forhandlet arbejdstid.

Den omstridte Lov 409, der siden overenskomstforhandlingerne i 2013 har dikteret lærernes arbejdstid, blev vedtaget i Folketinget på foranledning af den daværende SSFR-regering. Loven satte en stopper for KL's 25 dage lange lockout af lærerne. 

Lov 409 giver skolelederne den suveræne ret til at bestemme over den enkelte lærers arbejdstid. Det tidligere loft over, hvor mange timer den enkelte lærer maksimalt må undervise om ugen, forsvandt sammen med regler om forberedelsestid. Loven slår fast, at lærerne i gennemsnit skal arbejde 7,4 time om dagen, men der arbejdes efter en årsnorm, hvor eventuelt overarbejde kun gøres op en gang om året.

Kommission og anbefalinger

Arbejdstiden har været til forhandling ved de seneste tre overenskomstforløb. I 2018 blev det aftalt at nedsætte en kommission, der fik til opgave at komme med løsningsforslag, der kan danne grundlag for en ny forhandling om lærernes arbejdstid mellem KL og LC. Det er med afsæt i kommissionens anbefalinger, at KL og LC den 1. marts i år indledte de såkaldte periodeforhandlinger. 

>>LÆS OGSÅ: 1800 tillidsvalgte til stormøde om lærernes arbejdstid

Mona Striib tror på, at forhandlingerne mellem AC/DLF og KL giver et resultat, også selvom de lige nu er sat på pause.

 – Det var jo hele afsættet for det, man blev enige om i 2018, siger hun til Arbejderen og fortsætter: 

– Ved at deltage i de igangværende forhandlinger har Forhandlingsfællesskabet blot understreget, at vi står bag lærerne. Kommer der mod forventning ikke en aftale nu, så er Forhandlingsfællesskabet klar til at tage lærernes arbejdstid med ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.

Forventer en aftale

Også i Danmarks Lærerforening er der en forventning om, at forhandlingerne ender med en aftale. Ifølge forbundsformand Anders Bondo Christensen er parterne for første gang siden 2013 kommet så langt, at de på flere områder har "fælles tekster", som både LC og LC tror på "i fællesskab kan være med til at skabe en bedre skole, både for kommuner, ledere og lærere."

Anders Bondo Christensen forklarer, at LC og KL er enige om at følge et samarbejdsspor, Gordon Ørskov Madsen mener dog, at de kommunale arbejdsgivere har en særlig forpligtelse.

– Det var KL, der sammen med den daværende regering iværksatte den lange lockout af lærerne, som endte med regeringsindgrebet og Lov 409, forklarer Gordon Ørskov Madsen.

– Jeg tror på, at samarbejdssporet giver resultat, og i det øjeblik der ligger en aftale, så vil Lov 409 være væk. Det vil være et gennembrud efter syv år, hvor lærernes arbejdstidsregler har været politisk bestemt og ikke aftalt ved forhandlingsbordet. 

Afklaring inden kongres i september

Hvornår periodeforhandlingerne mellem LC og KL bliver genoptaget er endnu uvist, men DLF ser meget gerne, at det sker så hurtigt som mulig – også gerne inden eller i løbet af sommerferien.

– Vi holder kongres den 22. og 23. september og skal gerne i god tid inden have en afklaring. Vores medlemmer skal stemme om et eventuelt resultat, som vi skal kende udfaldet af, så vi kan bruge kongressen til at vedtage en strategi for det videre arbejde for at sikre vores medlemmer ordentlige arbejdsvilkår.

>>LÆS OGSÅ: Fagforeninger i tænkeboks om OK21

Artiklen kan downloades og printes i PDF her