25 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forlig afslutter månedlang konflikt på omstridt byggeri i Hedehusene

Byggesjak får skyldig løn

Forlig afslutter månedlang konflikt på omstridt byggeri i Hedehusene

Et murersjak har nu udsigt til at få de penge, de har aktioneret for i næsten tre måneder – siden de blev bortvist af deres arbejdsgiver på et byggeri i Hedehusene.

Byggepladsen Sejlbjergvej 3 i Hedehusene var både udsat for bortviste murersvendes daglige aktion fra juli til 1. oktober og for flere større demonstrationer i protest mod forholdene på byggeriet.
FOTO: Privat
1 af 1

Tirsdag den 13. oktober blev der sat púnktum for en månedlang konflikt på den omstridte byggeplads Sejlbjergvej 3 i Hedehusene. Her har Dansk Totalentreprise bygget boliger og nye butikslokaler til Coop.

Nu har vi så rullet fanerne sammen og forventer da at få vores penge. Vi må se. Hvis ikke, så ved jeg ikke, hvad der sker.
Mads Jensen, murersvend

– Der er indgået et forlig med Innovatis, der havde murerentreprisen på byggeriet. De første penge skulle vi få udbetalt den 13. november, fortæller Mads Jensen til Arbejderen.

Han var tillidsrepræsentant for de seks murersvende, der blev bortvist fra byggepladsen den 6. juli efter gentagne uoverensstemmelser med deres firma Innovatis.

Ud over problemer med sikkerheden på arbejdspladsen, så havde arbejdsgiveren problemer med at leve op til reglerne for indbetaling af pension og feriepenge, og murersvendene havde også overskud fra en akkord til gode.

>>LÆS OGSÅ: Demonstration foran byggeri i Hedehusene – igen

Afventer pengene

Det bortviste murersjak stod hver dag indtil den 1. oktober udenfor deres tidligere arbejdsplads med krav om at få udbetalt de penge, de havde til gode.

– Nu har vi så rullet fanerne sammen og forventer da at få vores penge. Vi må se. Hvis ikke, så ved jeg ikke, hvad der sker, udtaler Mads Jensen.

Eneste anke fra hans og sjakkets side er, at de ikke får alle pengene udbetalt på én gang. Forliget indeholder en afdragsordning for Innovatis.

– Vi havde da gerne set, at det var bygherre eller hovedentreprenøren, der dækkede underentreprenøren ind, lyder det fra murersvendene.

Hovedentreprenør Dansk Totalentreprise har et blakket ry i byggebranchen og er kendt for at benytte en skov af underentreprenører, som systematisk snyder deres ansatte. Mange firmaer går konkurs og overlader efterfølgende en regning til Lønmodtagernes Garantifond.

>>LÆS OGSÅ: Faglig aktion ved byggeplads i Hedehusene

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2020 - 17:03   21. okt. 2020 - 12:43

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk