Generelt bliver der set med venlige øjne på borgere, der lægger nogle af deres fritimer i den lokale fodbold- eller badmintonklub eller udfører andet foreningsarbejde på frivillig basis, som der er en mangeårig tradition for i Danmark.
I sidste ende handler det jo altsammen enten om besparelser eller profit og absolut ingen arbejdsgiverforpligtigelser.
Caja Bruhn, 3F København
Men det bliver altså et problem, når virksomheder, herunder kommuner og regioner, begynder at kalkulere med frivillige som en forudsætning for at få virksomheden og driften til at hænge sammen, mener Caja Bruhn. Hun har som faglig sekretær i 3F København set job, der tidligere blev udført af overenskomstlønnet personale, overgå til frivillige.
– Det går helt galt, når kommuner og regioner i deres evige besparelsesrunder kalkulerer med at fjerne stillinger, som vi ganske kort tid efter kan se erstattet med frivillig arbejdskraft. Det være sig barpersonalet i musikhuset, vågekonen på hospice og sygehuse, guider på hospitaler, landbypedeller, receptionister, handymen og kontrollører, siger hun til Arbejderen.
Det tunge arbejde
Ikke nok med at der forsvinder job som følge af de frivilliges indtræden på arbejdspladserne. En anden uheldig følgevirkning er, at det fastansatte personale står tibage med det opslidende arbejde.
– Vi oplever, hvordan de frivilliges indtog har betydet, at vores arbejde bliver mere rutinepræget. De frivillige får det "sjove" arbejde, som at gå en tur med gamle fru Jensen, og så står vi andre tilbage med det tunge og mere rutineprægede arbejde, siger Nynne Pagels, der er omsorgsmedhjælper og brancheformand for den offentlige gruppe i 3F Slagelse, til Arbejderen.
Hun synes slet ikke, at de frivillige skal ind på arbejdspladserne - hverken i skovene, park og vejvæsen eller på social- og sundhedsområdet.
– De frivillige hører til i foreninger ikke på arbejdspladser, lyder det fra Nynne Pagels.
De to kvindelige 3F'ere er enige i, at der sker et voldsomt skred på området i disse år, men at det er svært at anfængte frivilligt arbejde, når det nærmest er blevet et mantra i samfundet.
– Det her er et problem på arbejdsmarkedet generelt. Det er blevet helt almindelig praksis, at man de første fire uger af en "måske ansættelse" er frivillig og ulønnet - efterfulgt af en prøvetid. Det sættes i system at have koordinatorer for frivillige og frivillig arbejdskraft, og der skabes frivillig-portaler, hvor man kan melde sig til arbejde, fortæller Caja Bruhn.
Besparelser eller profit
Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har således oprettet en portal - Copenhagen Volunteers. Her kan de kommunale institutioner og forskellige semi-private arrangører og eventmagere rekvirere personale til en frivillig tjans i baren og til at hjælpe med oprydning efter en begivenhed.
Caja Bruhns pointe lyder, at der sker en voldsom kommercialisering i brugen af frivillige.
– Og det har intet at gøre med et stærkt civilsamfund, når frivillige i stigende grad bruges som erstatning for ordinært ansatte og i uforpligtende ansættelsesforhold. I sidste ende handler det jo altsammen enten om besparelser eller profit og absolut ingen arbejdsgiverforpligtigelser, mener den københavnske fagforeningskvinde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278