Nu er der gået nogle dage, siden Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening i mandags præsenterede en ny overenskomstaftale for cirka 500.000 kommunalt ansatte. Aftalen er ved at blive tygget igennem rundt om i fagforeninger og på arbejdspladser, og ud fra de reaktioner som Arbejderen har indhentet, så er resultatet ikke helt let at fordøje. 

Jeg ved godt, at der er brugt mange penge her under coronakrisen, men der var masser af milliarder til de der minkavlere, så det her er da lidt øv.
Pernille Frisch, fællestillidsrepræsentant Glostrup Kommune

– Resultatet er som forventet, men også skuffende. Jeg er ked af, at lønstigningerne stadig er i procenter og ikke i kroner, for på den måde betyder det jo, at gabet mellem højt- og lavtlønnede bare bliver større og større, siger Pernille Frisch, der er fællestillidsrepræsentant for cirka 350 SOSU'erne i Glostrup Kommune, til Arbejderen.

Som følge af den procentvise lønstigning vil en månedsløn på 60.000 kroner stige med 3012 kroner i den treårige overenskomstperiode, mens en løn på 20.000 kroner om måneden giver 1004 kroner mere på kontoen.

– Det er ikke fordi, jeg mener, at eksempelvis en DJØF'er ikke er sin løn værd, men vi får hele tiden at vide, at vi gør det godt – ikke mindst i de her coronatider, hvor folk bliver kaldt på arbejde på fridage og helligdage og knokler for at få det til at hænge sammen. Når man så ikke synes, det bliver fulgt op af anerkendelse, så kommer ordene til at lyde noget tomme, siger Pernille Frisch og fortsætter:

– Jeg ved godt, at der er brugt mange penge her under coronakrisen, men der var masser af milliarder til de der minkavlere, så det her er da lidt øv.

Hun klandrer ikke Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, og de andre i overenskomstsamarbejdet, som, hun er overbevist om, har gjort alt, de kunne.

>>LÆS OGSÅ: Kommunalt ansatte får lidt større lønstigninger end statsansatte med kriseoverenskomst

Ikke fedt, men heller ikke ringe

Fra Sjælland til Nordjylland, hvor Katharina Hauge Antonsen er formand for HK Kommunal Nordjylland. Hun synes, forhandlingerne med Kommunernes Landsforening er landet "meget fornuftigt":

– Ud fra det syn, at vi skal sikre vores medlemmer en fornuftig lønudvikling, så synes jeg, det i den nuværende situation er et okay resultat. Jeg siger ikke, at resultatet er fedt, men heller ikke at det er ringe.

De kommunalt ansatte får højere lønstigninger end de 4,42 procent, som er aftalt for ansatte på statens overenskomster. Modsat er det en del mindre end de 6,81 procent, som HK-sektorens medlemmer og øvrige kommunalt ansattes løn steg med ved overenskomstaftalen i 2018.

– Vi får aldrig et resultat som i 2018, hvor vi havde medlemmernes opbakning og faglige aktiviteter hele vejen. Ja, vi havde faktisk hele befolkningens opbakning, lyder det fra Katharina Hauge Antonsen.

Mere værd var vi så heller ikke

Tilbage på Sjælland, nærmere bestemt i København, sidder en meget skuffet pædagog, Marie Rehfeldt.

– Jeg sidder tilbage med en noget flad fornemmelse. De siger, at de har sikret vores realløn. Jo tak. Det er da det mindste, vi kan forvente, men vi har så ikke fået andet. Her under coronaen har vi ellers fået at vide, at vi er nærmest uundværlige, men så var vi åbenbart heller ikke mere værd.

Marie Rehfeldt har med denne tegning ironiseret over resultatet af den kommunale overenskomstaftale.

Marie Rehfeldt

Marie Rehfeldt har sammen med kollegerne i vuggestuen Titanrosen på Nørrebro i København deltaget aktivt i initiativet 'Løn som fortjent', der kørte kampagne på to konkrete krav: 3000 kroner mere i løn om måneden og en pulje på fem milliarder kroner til en lavt- og ligelønspulje på det offentlige arbejdsmarked. De kan nu konstatere, at overenskomstforhandlingerne heller ikke denne gang fik gjort op med den ulige fordeling af lønmidlerne, som øger skellet mellem bund og top i lønsystemet.

>>LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte forventer, at OK21 indhenter lønefterslæb og løfter lavtlønnede

At det er endt sådan, har de 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet selv et ansvar for. Efter intern diskussion blev de enige om at kræve procentuelle lønstigninger og i stedet kæmpe for at få særlige puljer til forbedringer for de lavtlønnede og kvindefagene.

– Jeg synes, det er pinligt, at solidariteten mellem de offentlige faggrupper åbenbart er væk. I stedet for i fællesskab at være med til at løfte de lavest lønnede, så kravlede de ned i egen hule, siger en skuffet Marie Rehfeldt. 

Puljemidler skuffer

Det treårige kommunale forlig indeholder en pulje på 84 millioner kroner, der skal bruges på at hæve de mest lavtlønnede grupper. Marie Rehfeldt indrømmer, at det umiddelbart kan lyde som mange penge, men alligevel får det ikke hende til at falde i svime. Konkret betyder lavtlønspuljen, at årslønnen på nogle af de laveste løntrin vil blive hævet med mellem 600 og 745 kroner i løbet af de næste tre år. Det vil altså sige med mellem 50 og 62 kroner før skat om måneden.

Marie Rehfeldt

Forhandlingsfællesskabet er også blevet enige med KL om at bruge yderligere 54 millioner kroner til højere løn i de kvindefag, der halter bagefter. Endelig skal en rekrutteringspulje på 140 millioner kroner være med til at lokke nye social- og sundhedsarbejdere til ældreplejen.

Det frygter Pernille Frisch er alt for lidt, hvis det skal lykkes at imødekomme det stigende behov for hænder i ældre- og plejesektoren.

– En rekrutteringspulje til området er da fint, men hvis ikke vi gør noget mere ved de helt grundlæggende løn- og arbejdsforhold, så tror jeg ikke, det bliver attraktivt. Der skal meget mere anerkendelse til, mener Pernille Frisch.

Organisationsforhandlinger

Den samlede ramme for det kommunale forlig landede på 6,75 procent og er den samme som på statens område.

Selvom det ikke lykkedes at sprænge den ramme, så glæder de faggrupper, som Arbejderen har snakket med, sig over, at der er afsat 0,5 procent af lønsummen til specifikke krav, som faggrupperne nu hver især skal forhandle på plads med Kommunernes Landsforening. De ansatte på statslige overenskomster fik nemlig ikke en eneste krone til organisationsforhandlingerne.

– Ved organisationsforhandlingerne har vi mulighed for at tilgodese nogle af de specielle krav, som HK Kommunals medlemmer har stillet, siger Katharina Hauge Antonsen.

Hun ser frem til de næste par dage, hvor hun skal deltage i forhandlingerne om, hvordan de 0,5 procent skal fordeles.

Stemmer nej eller overvejer at gøre det

Pernille Frisch har snakket med flere af tillidsrepræsentantkollegerne i Glostrup Kommune. Også de har givet udtryk for, at de er skuffede over det kommunale forlig. Nu afventer de resultatet af forhandlingerne med KL om FOA's specifikke overenskomstkrav og tager så stilling til, om de stemmer ja eller nej til det endelig resultat.

– Lige nu har jeg mest lyst til at stemme nej, slutter Pernille Frisch.

Marie Rehfeldt har besluttet sig for at stemme nej, når hun får tilsendt stemmemateriale fra sin fagforening, FOA LFS. Det ændrer forhandlingerne om 0,5 procent af lønsummen ikke ved.

– Konsekvensen af et nej kan blive konflikt, men det er så sådan, det må være. Vi er blevet for bange for at sige fra og sætte en grænse. Det er selvfølgelig en lidt træls tid at komme i konflikt med den her corona, men samtidig så er det nu, der skal råbes højt.

I forhold til de generelle overenskomstkrav så mangler kun det regionale område at falde på plads. Parterne mødes på fredag den 19. februar.

Det markerer De Københavnske Fagforeningers OK-koordinering med en protest foran Danske Regioners hovedkontor, Dampfærgevej 22 på Østerbro, i tidsrummet klokken 15-16.