I weekenden bliver den norske by Tromsø centrum for en støtteaktion for de havnearbejdere, der har været i strejke siden november måned 2013.

Arbejdsgiverne vil have arbejdet udført af skibsbesætninger og løsarbejdere. 
Geir Ingebrigtsen, NTF

Aktionen får opbakning af havnearbejdere og sympatisører fra både ind- og udland.

En af dem, der har booket en flybillet, er Ole Nors Nielsen. Han er næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe og medlem af 3F's hovedbestyrelse valgt af Landsklubben for Havne- og Terminalarbejdere i Danmark.

– Lykkes det for arbejdsgiverne at knække de norske havnearbejdere, rammer det alle havnearbejdere. Og i sidste ende åbner det en flanke for angreb på retten til overenskomstdækket arbejde i hele fagbevægelsen, siger Ole Nors Nielsen til Arbejderen.

Han frygter, at de norske havnearbejdere skal bruges som murbrækkere for en liberalisering af alle havne i EU, og han ser en direkte linje fra konflikten i Norge til den mangeårige kamp mod EU's havnedirektiv.

Den norske konflikt

Konflikten i de norske havne startede i den privatejede Risavika Terminal udenfor Stavanger. Ledelsen nægtede at underskrive en såkaldt tarifaftale, som giver havnearbejderne fortrinsret til arbejdet i havnen. Arbejdsgiverne påstod, at lastning og losning bliver for dyrt, hvis de skal følge tarifaftalen.   

Norsk Transportarbeiderforbund (NTF) trak konfliktkortet og indledte lovlig blokade mod Risavika Terminal den 1. november 2013. Godt en måned senere optrappede forbundet konflikten, da havnearbejderne i Tromsø og Mosjøen blev trukket ud i sympatistrejke. 

– Konflikten handler dybest set om retten til at have en overenskomst og om, hvem der skal stå for lastning og losning på havnene. Arbejdsgiverne vil af med fortrinsretten og de velorganiserede havnearbejdere. De vil i stedet have arbejdet udført af skibsbesætninger og løsarbejdere, fortæller Geir Ingebrigtsen, leder for Tromsø Havne- og Transportarbeiderforening, til Arbejderen.

Havnearbejdernes fortrinsret til arbejdet er sikret gennem den internationale ILO konvention 173, som Norge har tilsluttet sig.

Arbejdsgiverorganisationen NHO Logistikk og Transport svarede igen på fagbevægelsens konflikt med et brev til sine medlemsorganisationer. I brevet blev de opfordret til at bruge egne ansatte til laste- og lossearbejdet.

Skruebrækkere i Tromsø

Opfordringen blev fulgt - blandt andet af Nor Lines A/S, der har godsfærger, som lægger til ved havnen i Tromsø. 

– Selskabet bruger dagligt strejkebrydere til at losse og laste skibene i den her lovlige arbejdskamp. Det er totalt uacceptabelt. Den slags social dumping vil vi ikke finde os i, siger Geir Ingebrigtsen.

De 14 organiserede havnearbejdere i Tromsø, som ikke har arbejdet siden december 2013, har da heller ikke stiltiende set på, at andre lavtlønnede har overtaget deres arbejde. De har sammen med sympatisører gennemført flere blokader mod Tor Lines.

Den 12. juni blev politiet for første gang i årtier sat ind i en faglig konflikt i Norge. Over 40 havnearbejdere og blokadevagter blev arresteret, da de ville forhindre skruebrækkere i servicere én af Nor Lines hurtigruter. Natten til onsdag i sidste uge gennemførte 17 aktivister endnu en blokade af Nor Lines i Tromsø havn.

Som faggruppe går havnearbejdere for at have en høj organiseringsgrad. De har stolte traditioner for at kæmpe for ordnede arbejdsvilkår og for at stå sammen nationalt og internationalt.

EU har ikke givet op

Ole Nors Nielsen konstaterer da også, at havnearbejderne ikke giver sig uden kamp. 

– Havnearbejderne har stået i spidsen for kampen mod EU's havnedirektiv. EU vil tillade selvservicering, som betyder, at hvem som helst må tage havnearbejdernes arbejde. Det vil være den direkte vej til en underminering af faget og dermed overenskomsterne, mener den aalborgensiske fagforeningsmand.

Både i 2003 og 2006 lykkedes det havnearbejderne i Europa sammen med deres fagforeninger at forhindre havnedirektivet. I erkendelse af at ordet selvservicering virker som en rød klud for fagbevægelsen, blev der i maj 2013  gjort et tredje lov-forsøg fra EU-kommissionen uden noget om selvservicering. 

– Men det er ikke det samme, som at EU har opgivet liberaliseringstanken, fastslår Ole Nors Nielsen.

I stedet bliver enkelte af EU's medlemsstater pålagt af trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, red.) at lovgive blandt andet på havnene om at fjerne og forringe overenskomster og ansættelsesforhold til fordel for selvservicering. Det gælder eurolandene i Grækenland, Portugal og Spanien, der modtager "hjælpepakke" fra EU/Den Internationale valutafond, men også regeringerne i Belgien og Tyskland har sat initiativer i værk, der skal smadre organiseringen på havnene, fortæller Ole Nors Nielsen.

Han mener, at når forringelserne er gennemtvunget i et flertal af EU's medlemslande, bliver de forringede forhold ophævet til et direktiv, som de enkelte lande skal vedtage ved lov.