Nu har lærere, pædagoger, sygeplejersker og alle andre offentligt ansatte stemt om resultatet af overenskomstforhandlingerne. Med en historisk høj stemmeprocent har et massivt flertal sagt ja til de nye overenskomster, de skal arbejde efter de næste tre år.

Forudsætningen for at opnå resultater er solidaritet i fagtoppen og blandt medlemmerne, og at den understøttes af aktiviteter.

Men hvad står tilbage, når man kigger på et overenskomstforløb, der også på andre måder har været historisk. 

– Jeg synes solidaritetsbegrebet er et rigtig godt sted at starte og slutte, hvis vi skal se på fortællingen om OK18, og hvad der står tilbage, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.

Jørgensen er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. 

>>LÆS OGSÅ: "Det vigtigste resultat er det stærke sammenhold"

– Solidaritetspotentialet ligger dybt i folk. Danske lønmodtagere vil gerne fagbevægelsen. De tænker ikke individualistisk eller i snævre økonomiske baner, fastslår professoren.

Solidariteten vokser

Han har haft en finger med i spillet i flere undersøgelser, der dokumenterer, at danske lønmodtagere - stik mod dommedagsprofetier - gerne vil fællesskabet. Den seneste undersøgelse blev offentliggjort i oktober 2015. Generelt udtrykker alle aldersgrupper i undersøgelsen den højeste tilslutning og opbakning til fagbevægelsen nogensinde, men især blandt unge lønmodtagere i alderen 21 til 30 år har holdningen ændret sig markant. Hele 82 procent af dem mener, at fagforeninger er nødvendige for, at deres interesser bliver varetaget. I 2002 var dét tal 69 procent. Ligeledes er solidaritet med kollegerne blevet et vægtigt argument for at melde sig ind i en fagforening. I 2002 var det kun hver fjerde mellem 21 og 30 år, der begrundede sit medlemskab med solidaritet. I rapporten fra 2015 er det hver anden.

– Det vi så var, at der blandt lønmodtagerne var en udbredt opfattelse af betydningen af faglig organisering og fællesskab - en retning mod solidaritet.

Kamp om værdier

Henning Jørgensen har snakket sig varm og forklarer, at solidaritetstankegangen bygger på en læringsproces, og at arbejdskampe er en læringsproces:

– Solidaritet læres gennem aktivitet, gennem arbejdskampe og udvikler sig. Jeg har derfor aldrig været i tvivl om, at solidaritetspotentialet ville blive udløst på et tidspunkt – spørgsmålet var blot hvornår, og det blev så under OK18.

– Solidaritet udvikler sig, når værdier er på spil. Derfor er det også afgørende, om der kommer noget, der udløser solidariteten. Ved OK18 kom en situation, hvor der var udsigt til en storkonflikt.

For at forstå hvad der er sket i år, er det vigtigt at huske tilbage på, hvad der skete fem år tidligere. Her blev lærerne i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger lockoutet i ugevis af de kommunale arbejdsgivere, og lærernes arbejdstid har lige siden været dikteret af en politisk bestemt Lov 409 og ikke af en overenskomst.

Sammen om en løsning

Belært af bitter erfaring indgik de faglige organisationer på det statslige, kommunale og regionale område - længe inden de reelle OK18-forhandlinger med arbejdsgiverne begyndte - en solidaritetsaftale eller musketered. De gav hinanden håndslag på at stå sammen om en løsning, der sikrer både en lønudvikling parallel med de privatansatte, den betalte spisepause og lærernes arbejdstid. Med solidaritetsaftalen var kimen lagt til et usædvanligt og historisk overenskomstforløb.

– I starten var der udsigt til, at arbejdsgiverne ikke ville give noget som helst, men så rykker fagbevægelsen sammen - står skulder ved skulder om en løsning for alle - og der tegner sig en storkonflikt, lyder en hurtig sammenfatning fra Henning Jørgensen.

Forhandlingerne, der reelt ikke havde flyttet sig ud af stedet i ugevis, overgik den 1. marts til Forligsinstitutionen. I midten af marts sendte de faglige organisationer strejkevarsel for 10 procent af de offentligt ansatte, svarende til omkring 80.000 personer. Modsvaret fra arbejdsgiverne kom i form af varslet om lockout af 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner - tilsammen mere end halvdelen af de offentligt ansatte personer.

En lockout af den størrelsesorden er ifølge Henning Jørgensen ikke tidligere set i Danmark, og det var svært at se anden udgang på forhandlingerne end en storkonflikt.

Aktiviteterne gror

Samtidig begyndte aktiviteterne og samarbejdet på tværs af fag og mellem offentligt og privat ansatte at udfolde sig. Den 22. marts var flere end 10.000 tillidsrepræsentanter samlet til stormøde i Fredericia.

– Både på stormødet og når jeg var ude på andre møder, var det helt utroligt at opleve dem, der tog ordet. Der var en udbredt opfattelse af, at man har fælles interesser offentligt og privat ansatte. En fælles forståelse af, at når det går så godt samfundsøkonomisk, hvorfor pokker skal man så spises af med endnu en kriseoverenskomst.

I det hele taget var sympatien i den danske befolkning med de offentligt ansatte. En undersøgelse lavet af Wilke for Avisen.dk og Ugebrevet A4 i perioden 14. til 20. marts viste, at 63 procent af danskerne 'i meget høj grad' eller 'i høj grad' havde sympati for de offentligt ansatte i det aktuelle overenskomst-forløb. Arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner kunne kun mønstre en tilsvarende opbakning fra 10 procent af danskerne. 

– Det lagde pres på forhandlerne på begge sider af bordet. I tre måneder talte alle stort set ikke om andet end overenskomstforhandlingerne. Der var værdier på spil. OK18 handlede om andet en løn og arbejdstid, nemlig om velfærden, mener Henning Jørgensen.

En begmand til arbejdsgiverne

Sammenholdet og aktiviteterne sejrede. Regeringen og de offentlige arbejdsgivere endte med at trække alle krav om løntilbageholdenhed, mere lokalløn, mindre indflydelse til fagforeningerne, forringelse af seniorordningerne og dårligere ansættelsesforhold og arbejdstidsregler tilbage.

>>LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

I stedet kan de ansatte i staten, regionerne og kommunerne med deres ja til forligene se frem til helt andre overenskomster.

Som et af hovedpunkterne stiger lønningerne med samlet 8,1 procent i de næste tre år. De offentligt ansatte har fået garanti for, at deres lønstigninger følger det private arbejdsmarked i og med, at det forhadte privatlønsværn er afskaffet. Det blev indført af den daværende finansminister Bjarne Corydon i 2015 og betød i praksis, at de offentligt ansattes lønninger ville sakke længere og længere bagud i forhold til privatansatte.

Den arbejdsgiverbetalte frokostpause blev sikret, seniorordningerne blev bibeholdt og der blev spændt ben for mere lokalløn og øget fleksibilitet.

Omstridt afslutning på OK18

Lærerne fik ikke en arbejdstidsaftale, selvom en samlet offentlig fagbevægelse stod bag kravet. Det har skabt stor skuffelse og vrede blandt både lærere og mange af de andre fagligt aktive, der i månedsvis stod skulder ved skulder med krav om en løsning for alle.  I stedet nedsættes en kommission, der skal gennemføre et forpligtende forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode. 

Kunne en storkonflikt have givet et andet og bedre resultat, lyder det spørgsmål, som forbliver ubesvaret, men som er blevet ivrigt diskuteret i kølvandet på overenskomstforløbet. 

Det samme er måden forhandlingerne endte på. Var det godt eller skidt, at 12 forbund på det regionale område som de første indgå forlig den 25. april, uden at den store gruppe af sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd var med. 

Det politiske spil

Her peger Henning Jørgensen på betydningen af det politiske spil, der påvirker processen, og hvor såvel LO-formand Lizette Risgaard og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen ifølge hans udlægning spiller en særdeles aktiv rolle:

– Vi skal huske på, at der er blevet forhandlet i månedsvis. Forligsmanden har flere gange været ved at erklære sammenbrud, og da udløbsdatoen for forhandlingerne nærmer sig,  begynder det parlamentariske spil for alvor. Jeg er ikke i tvivl om, at  Mette Frederiksen og Lizette Risgaard har været meget aktive i den sidste del af forløbet, siger Henning Jørgensen og fortsætter:.

– De har haft en interesse i, at Socialdemokratiet ikke i tilfælde af en storkonflikt skulle ende i en situation, hvor de blev nødt til at stemme for et regeringsindgreb. Det ville have fået katastrofale følger for Socialdemokratiet så tæt på et Folketingsvalg, som vi skal have senest næste år.

Aalborg-professoren slår endnu engang fast, at et historisk sammenhold mellem alle faggrupper og på tværs af offentligt og privat ansatte, er den helt store vinder ved OK18.

– Det var sammenholdet og aktiviteterne, der gjorde det muligt at bryde Sophie Løhdes snævre lønramme og tvinge regeringens og de offentlige arbejdsgiveres krav af bordet.

OK 2020

– Arbejdskonflikter udløser altid følelser hos folk, og tiden efter bliver aldrig den samme. Vi vil se utrolige ting i fremtiden, mener Henning Jørgensen, der allerede har sine forskerøjne rettet mod 2020, når der skal forhandles nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

>>LÆS OGSÅ: Musketer-ed ved OK20

Her er industrien med Dansk Metal som spydspids kendt for at slå hul på overenskomstforligene og lægge rammerne for alle andre områder. Men professoren spår nye vinde.

– Jeg vil ikke afvise, at der kan blive lavet en tilsvarende solidaritetsaftale på det private arbejdsmarked. Lige nu ser vi en Claus Jensen (Metals forbundsformand, red.), der er dybt frustreret over medlemmernes lønudvikling. På trods af høj beskæftigelse er det en kendsgerning, at de kun opnår beskedne lønforbedringer lokalt.

– Måske det vil bane vej for en opbrydning af lønsystemerne og krav fra medlemmerne om større lønstigninger ved de centrale forhandlinger, spekulerer Henning Jørgensen.

– Uanset hvad, så er forudsætningen for at opnå resultater også på det private arbejdsmarked, at solidariteten, som vi har set det på det offentlige, bæres videre af en fælles optræden både i fagtoppen og blandt medlemmerne og understøttes af aktiviteter.