De offentligt ansattes krav om at få den arbejdsgiverbetalte frokostpause skrevet ind i overenskomsterne har været et af de store stridspunkter i forhold til OK18.

Det kan kun være en knast i forhandlingerne, hvis arbejdsgiverne har tænkt sig at inddrage spisepausen.
Tre forbundsformænd

Der er ellers tale om et krav, som det ikke vil koste arbejdsgiverne en krone at indfri. Fagbevægelsen stiller nemlig kun kravet i forhold til de faggrupper, der i årevis har haft betalt frokost.

"Det kan kun være en knast i forhandlingerne, hvis arbejdsgiverne har tænkt sig at inddrage spisepausen i deres gentagende forringelser af de offentligt ansattes vilkår", skriver formændene for Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd og BUPL i et debatindlæg på Altinget.

>> LÆS OGSÅ: Sophie Løhde har en plan

Det er lige præcis det, fagbevægelsen frygter vil ske i fremtiden. Bekymringen bunder i en udmelding fra Moderniseringsstyrelsen.

Klare signaler

I et brev til de statsansattes forhandlingsorganisation CFU skrev Moderniseringsstyrelsen i oktober sidste år, at den betragter den betalte frokostpause som en kutyme, den enkelte statslige arbejdsplads kan opsige efter forgodtbefindende.

>> LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverne vil af med regler, der beskytter ansatte

–  Samtidig lavede Forsvaret et stillingsopslag, hvor de skrev, at den betalte frokost ikke var en del af overenskomsten. Hvis vi ikke havde rejst kravet ved overenskomstforhandlingerne, havde vi accepteret, at man kunne fjerne frokostpausen som en kollektiv rettighed fra samtlige arbejdspladser en for en, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

– Helt principielt handler det her om, at man ikke bare skal kunne sætte arbejdstiden op med to en halv time om ugen uden hverken forhandling eller kompensation, understreger hun.

Fagbevægelsens forhandlere mener, at den betalte frokostpause er en overenskomstmæssig rettighed, selvom den ikke er indskrevet i overenskomsten. Til støtte for det argument har de fremlagt en omfattende dokumentation. 

Blandt andet henviser de til, at da en række statsansatte håndværkergrupper i 2005 fik betalt frokostpause betalte de for det gennem lavere lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne. 

Berører mange grupper

De offentlige arbejdsgiverne og mange medier betegner den betalte frokost som noget, der mest vedrører de statsansatte akademikere.

– Men det berører mange ansatte i både stat, kommuner og regioner, understreger Camilla Gregersen.

Næsten alle faggrupper i staten har betalt frokostpause i dag. Det samme har flertallet af ansatte i kommuner og regioner.

Tænketanken Kraka vurderer, at omkring 90 procent af alle offentligt ansatte har betalt frokostpause. De skal til gengæld blive på arbejdspladsen og stå til rådighed i deres pause.

Nogle faggrupper som for eksempel HK'erne har allerede den betalte frokostpause indskrevet i overenskomsterne, men det gælder ikke det store flertal.

Innovationsminister Sophie Løhde har erklæret, at ingen statslige institutioner har planer om at fjerne den betalte frokostpause, mens kommuner og regioner siger, at der ingen problemer er i forhold til spisepausen for deres ansatte.

– Lige nu siger politikerne, at de ikke vil fjerne den betalte frokostpause. Men det er jo kun et politikerløfte, som kan blive lagt under pres af Finansministeriet. Det kan vi ikke bruge til noget. Det eneste, vi kan bruge, er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, siger Camilla Gregersen.

Andre forringelser

Striden om den betalte frokostpause kommer efter, at flere statslige arbejdspladser har afskaffet tre årlige fridage, hvor der har været kutyme for, at de ansatte har fri, uden at det står i overenskomsten. Det drejer sig om juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

>> LÆS OGSÅ: Kampen handler om, hvilket samfund vi vil ha'

Efterfølgende har tre regioner og flere kommuner taget initiativ til at afskaffe de samme kutymefridage for grupper af deres ansatte.

Det ser fagbevægelsen som et bevis på, hvor hurtigt ideer til forringelse af de ansattes vilkår bevæger sig fra statsplan ud i kommuner og regioner, der alle er underlagt de samme sparekrav.

Det er baggrunden for, at den betalte frokostpause er en del af fagbevægelsens solidaritetspagt.