I dag er det anden dag, hvor repræsentanter fra a-kasser og fagbevægelsen har taget opstilling foran Folketinget for at protestere mod opholdskravet i forhold til at kunne få dagpenge.
Danske A-kasser får ros for at have taget initiativ til protesten foran Folketinget.
Regeringen vil gøre retten til at modtage dagpenge betinget af, at man har opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land i syv ud af de sidste otte år. Målet er at ramme mange udlændinge, men også mange danske statsborgere, der har arbejdet i udlandet, bliver ramt.
Danske A-kasser, der står bag protesten, lover opholdskravet kamp til stregen.
>> LÆS OGSÅ: Danske A-kasser går på gaden mod opholdskrav
– Det er et tåbeligt krav, der vil ramme mange af vores medlemmer, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i fagforbundet Prosa, der organiserer it-professionelle.
Mange rammes
Hun er en deltagerne i protesten foran Folketinget mandag, hvor Arbejderen kigger forbi.
– Vores fag er jo internationalt, mange rejser ud og mange rejser fra udlandet til Danmark. For eksempel har vi en del amerikanske medlemmer. Når de spørger, hvorfor de skal betale så meget i skat her, siger vi, at det er, fordi vi har et velfærdssystem i Danmark. Fremover skal vi tilføje, at det bare ikke gælder for dem, forklarer Hanne Lykke Jespersen.
Prosas utilfredshed hænger også sammen med, at loven vil pålægge a-kasserne en ny administrativ byrde samtidig med, at den koster medlemmer. Regeringen vurderer, at over 20.000 vil melde sig ud af a-kasserne på grund af loven.
>> LÆS OGSÅ: Et angreb på faglige a-kasser
– Hver gang, et medlem søger om dagpenge, skal a-kasserne fremover undersøge, hvor vedkommende har boet de sidste otte år, siger Hanne Lykke Jespersen.
Tilbagevirkende kraft
Med i protesten foran Folketinget mandag er også en gruppe ansatte i FOA's A-kasse.
– Vi er ikke en af de a-kasser, der bliver hårdest ramt, men vi stiller gerne op sammen med de andre a-kasser mod den her lov, hvor folk, der har betalt til en forsikring, ikke kan gøre brug af den, hvis de får behov for det, siger Maria Daugaard fra FOA's A-kasse.
– Det værste er næsten, at loven har tilbagevirkende kraft, tilføjer hendes kollega Lise Michelsen.
I en forespørgselsdebat i Folketinget i fredags forsvarede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen opholdskravet.
– Det er afgørende for regeringen, at man har en tæt tilknytning til det danske samfund, før man får glæde af dagpengesystemet, sagde ministeren.
Men det er jo ikke sådan, at man kan komme rejsende til Danmark og få dagpenge fra første dag, understreger Maria Daugaard.
– Som alle andre kan udlændinge først få dagpenge efter, at de har været medlem af en a-kasse i et år og haft arbejde. I det år betaler de både bidrag til a-kassen og skat, så de har faktisk bidraget, siger hun.
Socialdemokratiet startede med at støtte lovforslaget, men efter massiv kritik af loven erklærer partiet nu, at de vil stemme imod.
I debatten i Folketinget fredag meddelte Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, at partiet vil afskaffe loven om opholdskrav, hvis de får magten efter det næste valg.
Men Socialdemokratiet fastholder, at der skal være et opholdskrav og et optjeningsprincip. Loven skal blot have en anden udformning end den nuværende.
Glæde over protesten
Folkene fra FOA's A-kasse roser Danske A-kasser for at have taget initiativ til manifestationen foran Folketinget.
– Vi har brug for den slags protester, når der bliver gennemført store forringelser, siger Johnna Hansen.
Det er første gang, at Danske A-kasser arrangerer en sådan protest. Det sker efter, at organisationen har givet udtryk for sin utilfredshed gennem høringssvar, åbne breve samt kontakt til politikere. Og efter, at dagpengesystemet har været udsat for stribevis af angreb gennem de seneste år.
– Vreden har hobet sig op gennem lang tid. Nu kan det være nok, siger Hanne Lykke Jespersen. Hun peger på, at opholdskravet også rammer retten til sygedagpenge og barselsdagpenge.
Ansigter på de ramte
På Danske A-kassers hjemmeside er en række eksempler på danske statsborgere, der bliver ramt af opholdskravet. En af dem er 31-årige Lasse Knudsen, der er tømrer og har arbejdet fem år i Australien fra 2011 til 2016.
Han var arbejdsløs et par måneder efter hjemkomsten, men har i dag fast arbejde.
– Men ingenting er jo sikkert. Vi kan risikere at blive sendt hjem, hvis der ikke er mere arbejde, eller der kan komme en ny finanskrise. Jeg kan jo sagtens få brug for dagpenge inden 2023, siger Lasse Knudsen til Fagbladet 3F.
Loven forventes endeligt vedtaget den 20. december.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278