Den ene dag arbejder du 10 timer og møder tidligt om morgenen. Den næste dag har du syv timers arbejde hen over eftermiddag og aften. Arbejdstiden er 100 procent effektiv og arbejdsgiveren bestemmer suverænt over arbejdsforholdene. Efteruddannelse er du nødt til at tage for at beholde dit job, men det foregår i fritiden. Og din løn har stort set ikke rokket sig de sidste fem år.

De ansattes rettigheder, deres organisationer, ja hele den offentlige sektors måde at fungere på er i spil.

Det er den fremtid, som finansminister Bjarne Corydon, Kommunernes landsforening og Danske Regioner drømmer om. Og de har ikke tænkt sig at nøjes med at drømme. 

Krisen, de stramme offentlige budgetter og de mange fyringsrunder har presset de offentligt ansatte i defensiven. Og arbejdsgiverne vil bruge deres styrkeposition i de igangværende overenskomstforhandlinger til at gennemføre helt grundlæggende ændringer i den offentlige sektor.

Både de statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere er kommet med en regulær krigserklæring mod de offentligt ansatte. De skal ikke regne med lønstigninger. Til gengæld kan de regne med mindre indflydelse på egne arbejdsforhold, mere arbejdsgiverdiktat, dårligere beskyttelse af deres tillidsfolk og forringelse af seniorordningen.

De ansattes rettigheder, deres organisationer, ja hele den offentlige sektors måde at fungere på er i spil. 

- Vi har aldrig oplevet arbejdsgiverne så aggressive, som ved den her overenskomster. Det er en meget alvorlig situation, siger Ulla Nygaard til Arbejderen. Hun er næstformand i pædagogernes fagforening BUPL i Aarhus.

- Der tegner sig et billede af noget, som ligner en masterplan for at smadre den offentlige sektor, som vi kender i dag, tilføjer hun.

Bagved står Corydon

Bag arbejdsgiverne i regioner og kommuner står finansminister Bjarne Corydon og resten af regeringen med samme dagsorden. 

Et af de store stridspunkter bliver et opgør med eksisterende arbejdstidsaftaler. Arbejdsgiverne skal suverænt kunne bestemme hvor, hvornår og hvordan den enkelte skal arbejde. For kommunerne er det især lærernes arbejdstidsaftale, som skytset er rettet imod. Men også andre faggrupper er i spil.

Den dagsorden støtter Bjarne Corydon. Han har erklæret, at det er et hovedkrav for regeringen at "normalisere" lærernes arbejdstidsaftaler på blandt andet gymnasier og erhvervsskoler. 

- Det må være et ledelsesmæssigt spørgsmål, hvordan vi bruger vores arbejdstid, sagde Bjarne Corydon i december til Berlingske.

Også når det gælder angreb på lønnen er finansministeren i front. Han lægger op til at afskaffe den reguleringsordning, som har sikret, at de offentligt ansattes løn har fulgt de privatansattes, dog på en måde så de offentligt ansatte aldrig kan blive lønførende. 

- Jeg har udfordret - og det har jeg gjort ganske markant - den automatik, der er mellem løndannelsen privat og offentligt, sagde Corydon ved samme lejlighed i december. 

Vrede medlemmer

Straks efter den udtalelse meddelte Kommunernes Landsforening, at de også vil af med reguleringsordningen.

- I den her situation må vi forsvare reguleringsordningen. At fjerne den er et skridt på vejen til at skabe et lavtlønnet offentligt arbejdsmarked, som halter langt efter det private, siger Ulla Nygaard.

Hun ser arbejdsgivernes offensiv i sammenhæng med kravene fra EU om at skære ned på de offentlige udgifter. Krav som de danske politikere har underlagt sig totalt. Derfor oplever vi stadigt strammere offentlige budgetter år for år.

- Hele det her generalangreb hænger sammen med, at de offentlige arbejdsgivere ruster sig til nye nedskæringer og fyringsrunder. De vil af med snærende aftaler, som gør det sværere for dem, siger Ulla Nygaard.

Vi har aldrig oplevet arbejdsgiverne så aggressive, som ved de her overenskomster.

Hun efterlyser, at de faglige topledere i langt større grad, end det sker nu, går til modangreb mod arbejdsgivernes offensiv. De vil have deres medlemmer i ryggen i den situation. Arbejdsgivernes aggressivitet har vakt stor vrede og frustration rundt omkring i fagbevægelsen. 

- Vores medlemmer, som gør deres ypperste og virkelig er fleksible, oplever det som en hån, at arbejdsgiverne nu kræver endnu mere fleksibilitet. Det er helt ublu krav arbejdsgiverne er kommet med også i forhold til mindre beskyttelse af valgte tillidsfolk og vores indflydelse gennem MED-systemet, siger Else Kayser, formand for Dansk Sygeplejeråd i Aarhus. 

Lignende reaktioner kommer fra pædagoger i København.

- Medlemmerne føler sig meget provokeret af udspillet fra Kommunernes Landsforening. Og også af at regeringen går ind og blander sig i lærernes overenskomstforhandlinger ved at forlange, at de skal finansiere folkeskolereformen ved at undervise mere, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden.