Engang var Sine Sunesen fagforeningskvinde. Hun havde tillidsposter i Jurist- og Økonomforbundet og blev sidenhen formand for Akademikernes Centralorganisation.
I 2009 sprang Sine Sunesen over på den anden side af forhandlingsbordet og blev løndirektør i arbejdsgiverorganisationen Kommunernes Landsforening (KL).
Hvis de ansatte vil undgå fyring må de efteruddanne sig i deres fritid, så de bliver mere effektive.
Sine Sunesen har klaret skiftet med bravour. Der er ikke den mindste skygge tilbage, som kan minde om sympati for fagbevægelsen. Det dokumenterer hun i en video på YouTube om KL's arbejdsgiverpolitik.
I den seks minutter lange video forklarer løndirektøren de kommunale arbejdsgiveres taktik omkring de offentlige overenskomster, mens hun vandrer rundt omkring et fiktivt forhandlingsbord.
I en situation hvor kommunerne er presset på økonomien, og der bliver flere ældre og færre hænder, skal vi se på, hvordan kommunerne kan få mest muligt ud af lønkronerne, hedder det i indledningen til videoen, hvor vi ser Sine Sunesen på vej til forhandlingsbordet med sine papirer under armen.
- Først og fremmest skal effektiviteten og produktiviteten i vejret, erklærer Sine Sunesen, idet hun træder ud af en elevator på sin vej mod forhandlingsbordet.
- Når færre skal levere mere, kræver det et kompetenceløft. De ansatte må også selv investere i et kompetenceløft. Det kan man for eksempel gøre ved at bruge sin fritid til at uddanne sig. Medarbejderne har jo også en interesse i, at de kan noget, som efterspørges på fremtidens arbejdsmarked, erklærer en smilende Sine Sunesen, som nu er nået helt ind i forhandlingslokalet og poserer foran det lange hvide bord.
Opgør med MED-system
Det næste problem er de besværlige samarbejdsregler i det såkaldte MED-system, som stiller krav til inddragelse af de ansatte. Reglerne gør det svært for kommunerne at gennemføre de mange nedskæringer.
- I nogle kommuner bruges MED-reglerne til at forhale, ja måske ligefrem til at obstruere de nødvendige beslutninger. Derfor er vi nødt til at se reglerne igennem med kritiske øjne, så det bliver muligt for kommunerne at træffe de nødvendige beslutninger, forklarer Sine Sunesen.
Hun understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at kommunerne ikke vil dialogen med de ansatte.
Besværlige tillidsfolk
Når først nedskæringerne er besluttet, er arbejdsgivernes næste problem, at de ikke kan fyre de ansatte, de helst vil af med. Tillidsfolk og deres suppleanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-udvalgsmedlemmer er beskyttet mod fyring. Langt færre skal være omfattet af beskyttelsen, mener KL.
- Tillidsmandsbeskyttelsen er blevet så omfattende, at vi ind imellem tvinges til at afskedige de forkerte. Du kan være leder i en daginstitution med fem ansatte, hvor de fire kan være beskyttet mod fyring. Så er man nødt til at afskedige den femte, som måske er klart den bedste, forklarer løndirektøren.
Den besværlige tillidsmands-beskyttelse gør det også svært at fyre de rigtige.
Til slut varsler hun et opgør med arbejdstidsreglerne, først og fremmest for lærerne, men også for ander faggrupper.
Videoen har vakt røre i fagbevægelsen og flere fagforeninger har vist den på deres generalforsamlinger eller tillidsmandsmøder for at dokumentere arbejdsgivernes planer.
- Lærerne og andre kommunalt ansatte skal betale en kæmpe milliardregning som svar på den aktuelle krise, vi befinder os i. Væk med alle arbejdstidsregler - der skal 'løbes' i dobbelt tempo, siger Jeper Hejndorf, medlem af ledelsen i Aarhus Lærerforening i en kommentar på YouTube.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278