Debatten om stort arbejdspres og manglende tid til forberedelse fyldte meget på lærerkongressen, der sluttede i dag.

Lærere landet over slås stadig med konsekvenserne af regeringsindgrebet i 2013, hvor lærernes landsdækkende arbejdstidsaftale blev afskaffet. Dermed forsvandt loftet over hvor mange undervisningstimer, den enkelte lærer må have. 

Hvor er skolelederne henne i kampen for folkeskolen?
Ane Søegaard, Frederiksberg Lærerforening

Siden er antallet af undervisningstimer steget, dels på grund af den længere skoledag, der er en konsekvens af folkeskolereformen, dels på grund af nedskæringer rundt omkring i kommunerne. 

Det betyder, at den enkelte lærer i dag har mindre tid til at forberede sig til undervisningen.

Formanden for Lolland-Falsters lærerkreds, Henrik Hansen, var en af de delegerede, der fortalte om hårdt pressede kollegaer, der er ved at segne under arbejdspresset. 

- Vi har ikke en reel mulighed for at forhandle et maksimalt undervisningstimetal, der sikrer den forventede forberedelse og efterbehandlingstid, sagde Henrik Hansen.

Pressede lærere

Forholdene er meget forskellige rundt omkring i landet. Det er indtil nu lykkedes for Lærerforeningen at få lavet aftaler eller forståelsespapirer omkring arbejdstiden i 55 kommuner. Det er en fremgang fra 34 på sidste års kongres.

- Og flere af aftalerne er bedre, end de var dengang. Det er resultatet af en kæmpeindsats rundt omkring i landet, og er en af de små sejre, vi trods alt kan notere, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til Arbejderen. 

Han glæder sig over, at selvom det ikke lykkedes at få en ny arbejdstidsaftale ved forårets overenskomstforhandlinger, blev der vedtaget et arbejdstidspapir med 15 punkter, der giver nogle redskaber til at komme videre i forhold til at sikre bedre arbejdsforhold for lærerne og bedre undervisning til eleverne. 

For eksempel slås det fast i papiret, at der skal sikres "fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse".

- Det er glædeligt, at så mange kredse har kunne bruge overenskomstaftalen aktivt til at skabe bedre rammer for medlemmernes arbejde, sagde Anders Bondo i sin beretning.

Men i Haderslev er der ingen begejstring over overenskomstresultatet. Her stemte 80 procent af lærerne nej ved urafstemningen i foråret. Og formand for den lokale lærerkreds, Bent Hansen, mener, at hans medlemmer med aftalen blev svigtet af Dansk Lærerforening.

Fra august sidste år, hvor folkeskolereformen trådte i kraft, blev lærerne i Haderslev sat til at undervise fem lektioner mere om ugen. Siden er sygefraværet steget med 50 procent, fortæller Bent Hansen.

- I Haderslev har det været umuligt at komme nogen vegne. Kommunen har en fatwa om, at der ikke skal indgås nogen aftaler, hverken på kredsplan eller mellem skole og tillidsrepræsentant, sagde han i sit indlæg på kongressen.

Flere nedskæringer på vej

Formanden for Frederiksberg Lærerforening, Ane Søegaard, efterlyste fra talerstolen, at skolelederne kommer på banen i kampen for skolen.

- Jeg oplever lokalt og på landsplan, at folkeskolerne igen og igen udsættes for lokale politiske dagsordener, som forringer lærernes vilkår. Det undrer mig, hvor Skolelederforeningen er henne i der her, sagde Ane Søegaard.

Hun oplyser, at der sidste år blev nedlagt, hvad der svarer til 40 lærerjob i Frederiksberg, hvis man tager udgangspunkt i, at lærere og børnehaveklasselederne skal have samme tid som tidligere skal at udføre deres opgaver. Og nu er der netop kommet melding om, at der skal spares 10 lærerjob væk til næste år. 

Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening holdt tale til kongressen. Han bekræftede, at det omprioriteringsbidrag, som regeringen har pålagt alle landets kommuner, betyder, at der skal spares alle vegne, også på folkeskolerne. 

Kongressen besluttede, at Lærerforeningen fortsat skal have fuld fokus på at skabe mærkbare forbedringer af lærernes arbejdsforhold. Der skal igangsættes sammenhængende initiativer, der involverer alle niveauer i foreningen.

Et af de konkrete initiativer her i efteråret bliver klubmøder på alle landets folkeskoler i uge 45 og 46, hvor der skal samles op på, hvordan det går med at bruge arbejdstidspapiret i overenskomstaftalen.