Danmarks Lærerforening (DLF) har besluttet at anke sagen om medlemmernes hviletider til Højesteret.

Tidligere på måneden gik en dom i Østre Landsret lærerne imod, mens Beskæftigelsesministeriet til gengæld fik medhold.

Lov 409 sætter hviletidsbestemmelsernes beskyttelse af medarbejderne ud af kraft uden om arbejdsmarkedets parter.
Gordon Ørskov Madsen, DLF

– Vi har i DLF og Lærernes Centralorganisation sammen med vores advokat vurderet, at Landsrettens begrundelser forholder sig meget lidt konkret til de problemstillinger, som vi har rejst og til den usikkerhed, der er om EU-reglernes fortolkning, forklarer Gordon Ørskov Madsen beslutningen om at anke sagen.

Han er formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening og har fulgt sagen på nærmeste hold, blandt andet som vidne. Til Arbejderen fortæller han, at dommen i Østre Landsret kom bag på ham, og at han har svært ved at få den til at hænge sammen.

Ny retstilstand

– Man indfører en ny og anden retstilstand i forhold til EU-direktiver, når man lovgiver om hviletidsregler, end hvis parterne selv skulle indføre det via aftaler. Det virker som noget rod, mener Gordon Ørskov Madsen.

Sagen var anlagt af Lærernes Centralorganisation på vegne af DLF. Den har tråde tilbage til de kommunale arbejdsgiveres landsdækkende lockout af lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013.

Den ugelange lockout blev afsluttet af et Folketingsflertal med Lov 409, som fastsatte nye regler for lærernes arbejdstid og hviletidsregler.

Før Lov 409 kunne skoleledelserne fravige hviletidsbestemmelserne om, at ansatte skal have 11 timers hviletid mellem to vagter 12 gange i løbet af et år, og at reglen om ét ugentligt døgn kunne udskydes ved lejrskoler. Siden 1. august 2014, hvor Lov 409 trådte i kraft, har skolelederne haft mulighed for at fravige reglerne om en daglig hviletid på 11 timer én gang om ugen.

Markant forringelse

DLF mente og mener ikke, det er lovligt at ændre hviletidsreglerne uden om arbejdsmarkedets parter, og har derfor siden 2014 arbejdet på at få de tidligere hviletidsregler genindført. Afgørelsen i Østre Landsret satte en foreløbig stopper for den bestræbelse.

– Hviletidsreglerne er til for at beskytte medarbejderne mod dårligt arbejdsmiljø og sætter grænser for hvor ringe vilkår, man kan byde medarbejderne. Den beskyttelse sættes ud af kraft uden om arbejdsmarkedets parter. I tilfældet med lærerne er der tale om en markant forringelse af arbejdsmiljøet, og det er helt urimeligt, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Det særlige ved hviletidsreglerne er, ifølge ham, at de er en del af arbejdsmiljøloven, som er indført ved et EU-direktiv. Et EU-direktiv kan kun fraviges under særlige omstændigheder, og hvis parterne er enige om det, forklarer udvalgsformanden til Folkeskolen.dk og fortsætter:

Håber på medhold

– Hvis man fraviger hviletidsbestemmelserne i EU's direktiv om arbejdsmiljø, skal arbejdsmarkedets parter søge godkendelse hos direktøren i Arbejdstilsynet. Men det gjorde man ikke ved lovindgrebet. Der var det ensidigt lovgiver, der gik ind og ændrede i reglerne.

Nu håber DLF, at Højesteret ser nærmere på netop den kendsgerning, at lovindgrebet for at stoppe lærerkonflikten "rent faktisk ensidigt" har tilsidesat hviletidsdirektivets bestemmelser.  

Går også Højesteretsdommen lærerforeningen imod, fastholdes de nuværende hviletidsregler.