Den enkelte lærer har ikke krav på at kende sin forberedelsestid, og Kommunernes Landsforening (KL) har ikke handlede illoyalt, når de meddeler, at skolelederen ikke behøver sætte timetal på det forventede tidsforbrug til forberedelse.

Fremover må vi stille helt andre krav til præcisionen, når vi indgår aftaler med KL.
Anders Bondo Christensen, DLF

Det er konklusionen af den dom, som Arbejdsretten traf fredag i sidste uge, og som går lærerne imod.

– Det er helt uforståeligt, lyder reaktionen fra Anders Bondo Christensen, der stod i spidsen for lærernes overenskomstforhandlinger i 2015.

Sagen var rejst af Lærernes Centralorganisation (LC) med afsæt i et arbejdstidspapir, der blev aftalt med Kommunernes Landsforening (KL) som et bilag til overenskomsten i 2015.  

LC havde bedt retten tage stilling til, om KL har begået brud på punkt 3 i arbejdstidspapiret. Punktet siger blandt andet, at der er i samarbejdet mellem lærer og skoleleder om lærerens opgaver "indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver."

Skal - skal ikke

LC mener, det forpligter de kommunale arbejdsgivere til at sætte timetal på lærernes forberedelsestid, og at skolelederen skal give læreren et skøn over, hvor meget tid, han eller hun har til forberedelse. KL mener omvendt ikke, at kommunerne skal sætte konkret timetal på de enkelte opgaver og dermed heller ikke på forberedelsen.

Lærerne fik deres forberedelsestid voldsomt forringet i forbindelse med overenskomstforløbet i 2013. Efter flere ugers lockout af lærerne greb regeringen ind og erstattede en tidligere arbejdstidsaftale med lov om arbejdstid. I dag giver 80 procent af lærerne udtryk for, at de ikke har tid nok til at forberede en ordentlig undervisning til eleverne.

– Da KL og vi i OK15 udformede bilaget, var det vores fælles mission at finde en løsning på problemet med, at tiden til forberedelse endte med at være "resttiden", når alle andre opgaver var løst. Netop derfor formulerede vi punkt 3 om, at der skulle drøftes det forventede tidsforbrug til forberedelsen, forklarer Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening. 

KL har hele tiden fastholdt, at arbejdstidsbilaget fra OK15 hverken er en arbejdstidsaftale eller en overenskomst men et fælles papir om, hvordan man bedre kan sætte fokus på lærernes forberedelsestid.  

– Vi er selvfølgelig glade for at have fået medhold, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, og fortsætter: 

– Dette er en rigtig ærgerlig sag, som vi helst havde været foruden. Det bedste er, at sagen nu er afsluttet, så vi kan se fremad.

Uløst problem

Udfaldet af dommen betyder efter Anders Bondo Christensens opfattelse, at problemet med lærernes forberedelsestid er uløst. 

– Målet med aftalen i 2015 var, at vi skulle tage et fælles ansvar for, at lærerne kunne lykkes med deres opgave. Vi synes formuleringen var helt klar. Fremover må vi stille helt andre krav til præcisionen, når vi indgår aftaler med KL.

Op til urafstemningen om lærerforliget i 2015 var der lærere og formænd for lokale lærerkredse, der anbefalede at stemme nej. De kaldte arbejdstidspapiret for "varm luft" og kritiserede det for alene at være "moralsk forpligtende."