Når repræsentanter fra foreninger og arbejdsgivere i byggebranchen i dag onsdag mødes for at snakke ny overenskomst, bliver forhandlerne modtaget af en flok unge fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

Mestrene i byggebranchen tjener penge - også på at ansætte lærlinge.
Bodil Signe Wedele, BJMF Ungdom

Med en aktion vil de vise, at arbejdsgiverne tjener penge på at have lærlinge og derfor kan indfri de krav, som de unge har stillet til overenkomstforhandlingerne. Som dokumentation medbringer de unge fagforeningsmedlemmer en helt ny undersøgelse, der sort på hvidt dokumenterer, at lærlinge indenfor byggeriet giver firmaerne en gevinst på helt op til 277.190 kroner igennem hele deres læretid. 

Det er tænketanken CEVEA, der har lavet undersøgelsen for BJMF Ungdom.

– Mestrene i byggebranchen tjener penge - også på at ansætte lærlinge, siger Bodil Signe Wedele, bygningssnedkerlærling og formand for 3F BJMF Ungdom, til Arbejderen.

–  Derfor er det kun rimeligt, at vi får nogle af vores krav igennem ved overenskomstforhandlingerne. Det gælder kravet om at mestrene betaler for det værktøj, de kræver, vi har, når vi er på arbejde. Og så vil vi også gerne have, at alle lærlinge får pension fra de starter i lære og ikke først, når de er fyldt 20 år, siger ungdomsformanden.

Højeste gevinst

CEVEA skriver: "Den direkte gevinst, dvs. dækningsbidraget, ved at have en lærling tilknyttet er op til 277.190 kr. pr lærling. Det resultat bygger på de faktureringspriser, altså hvad mestre rundt i landet prissætter deres lærlinges arbejde til. Resultatet er et gennemsnit beregnet på de priser, 20 virksomheder har oplyst ifm. undersøgelsen, samt et estimat af hvor mange timer en lærling kan forventes at udføre fakturerbart arbejde for virksomheden."

Udregningen er baseret på en lærling i Træfagets Byggeuddannelse, der har 29 ugers skoleforløb. 

Firmaernes fortjeneste på at have lærlinge svinger fra branche til branche. Blandt andet varierer erhvervsuddannelsernes samlede længde. Mens mureruddannelsen varer 4 år og 5 måneder, tager det en måned længere at få svendebrev indenfor Træfagets Byggeuddannelse. Også fordelingen mellem uger på skolen og i firmaet har indflydelse på firmaets gevinst, fremgår det af CEVEA's undersøgelse.

I de perioder lærlingen er i firmaet, kan mester tjene sine udgifter ind ved at sende lærlingen på arbejde hos kunderne. Når lærlingen er på skoleophold, er den mulighed af gode grunde udelukket. Til gengæld kan mester få dækket den overenskomstmæssige lærlingeløn gennem den såkaldte AUB-refusion.

Laveste gevinst

Ved at tage højde for timer ved virksomheden, lærlingenes løn, skoleophold, AUB-refusion og diverse omkostninger, kommer CEVEA frem til gevinsten på op til 277.190  kroenr ved at have en lærling i Træfagets Byggeuddannelse. Til sammenligning kan en virksomhed forvente, at en elektrikerlærling, der har 55 ugers skoleforløb, kaster en samlet gevinst af sig på 102.459 kroner.

Med CEVEA-rapporten i hånden mener Bodil Signe Wedele, at der kan sættes en tyk streg over Dansk Byggeri's forslag om, at lærlingelønnen skal sænkes med fem kroner i timen, for at firmaerne skal kunne skabe flere lærepladser.  

– Alt for få søger ind på vores uddannelser, og vi kommer meget snart til at mangle masser af faglærte. Derfor er det vigtigt, at vi får flere i lære. Det gør vi ikke ved at presse lønnen ned. Det er ikke lønnen der problemet, men derimod andre faktorer, vi skal kigge på for at skabe flere praktikpladser, mener Bodil Signe Wedele.

Overenskomsforhandlingerne i byggeriet omfatter cirka 110.000 håndværkere som murere, elektrikere, malere og tømrere.