14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løhde smider lockout-kortet

Optrappet OK-konflikt

Løhde smider lockout-kortet

120.000 statsansatte bliver lockoutet, hvis ikke OK-forhandlingerne i Forligsinstitutionen giver resultat. Et aggressivt tiltag, mener fagbevægelsen.

Fagforbundene på statens område har udtaget cirka 15.000 ansatte til strejke. Modsvaret fra Sophie Løhde er lockout af 120.000 statsansatte.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hvem er det lige, der gambler med velfærdssamfundet?

Det spørgsmål stiller Rita Bundgaard, formand for HK Stat, efter at hun i formiddags hørte innovationsminister Sophie Løhde (V) varsle lockout af 120.000 statsansatte, som svar på fagforeningernes strejkevarsel.

Ministeren bruger den magt, at hun både er de statsansattes arbejdsgiver og en del af regeringen. 
Rita Bundgaard, HK Stat

– Det her er ikke et balanceret skridt. Det er et drastisk skridt, og ministeren bruger den magt, at hun både er de statsansattes arbejdsgiver og en del af regeringen. Som borger i Danmark er jeg skuffet over at være en del af et demokrati, der opfører sig på den måde, siger Rita Bundgaard.

Et lockout-varsel er et stort skridt, indrømmede Sophie Løhde på et pressemøde.

– Men når de faglige organisationer agerer på den måde og nøje udvælger strejkemål, som vil ramme helt afgørende dele af det danske samfund, så ser jeg desværre ingen anden udvej, sagde ministeren og tilføjede, at den omfattende lockout skal være med til at presse på for at opnå et resultat af overenskomstforhandlingerne, der siden sammenbruddet i sidste uge er fortsat i Forligsinstitutionen.

Aggressiv optrapning

De faglige organisationer anerkender arbejdsgivernes legitime ret til at smide lockout-kortet, men handlingen bliver alligevel opfattet som et aggessivt tiltag og en yderligere optrapning af den fastlåste situation.

– Først anklager hun lønmodtagerorganisationerne for at tage sagesløse danskere som gidsel ved at varsle strejke. Derefter udbreder hun selv konflikten til langt flere arbejdspladser. Følger man hendes egen logik, tager hun jo dermed også langt flere danskere som gidsler, siger Hanne Pontoppidan med henvisning til at antallet af lockoutede er otte gange flere, end fagforbundene på det statslige område har udtaget til strejke.

>>LÆS OGSÅ: Forhandlingsfællesskabet har sendt konfliktvarsel

Hanne Pontoppidan er formand for Uddannelsesforbundet, hvis medlemmer på det statslige område arbejder som lærere på blandt andet VUC, AMU, produktionsskoler og erhvervsskoler. Nu har størstedelen af dem udsigt til at blive udelukket fra deres arbejdspladser uden løn.

Håber stadig på en forhandlingsløsning

Knap 2.000 medlemmer af Djøf Offentlig er udtaget til strejke. Med dagens udmelding fra Løhde kan op til cirka 17.000 statsansatte djøfere yderligere blive kastet ud i en konflikt.

– Vi håber ikke, at lockoutvarlset er et signal om, at arbejdsgiverne har opgivet at finde en forhandlingsløsning med hjælp fra Forligsmanden i Forligsinstitutionen. Det er vores klare prioritet at finde en løsning inden en konflikt bryder ud, udtaler Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Også Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen ærger sig over statens måde at besvare fagforbundenes konfliktvarsel på.

– Det er kun arbejdsgiverne, der kan få gang i forhandlingerne ved at lægge noget på bordet, vi kan forhandle om – og det havde været det naturlige svar på vores konfliktvarsel. I stedet svarer de igen så aggressivt som muligt, og det mindsker håbet om, at der kan landes en aftale ad forhandlingens vej, mener Camilla Gregersen.

Kommuner og regioner

Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner mødes onsdag eftermiddag for at tage stilling til, om de også skal benytte sig af lockout-våbnet. 

Statens lockout kan træde i kraft den 10. april. Det er seks dage efter, at de faglige organisationers strejker kan begynde.

Overenskomstforhandlingerne er strandet på uenighed om en række spørgsmål. Det gælder blandt andet størrelsen på lønstigningerne, men også spørgsmål om betalt spisepause og lærernes arbejdstidsaftale har ført til sammenbrud i forhandlingerne på både det statslige, regionale og kommunale område.

>>LÆS OGSÅ: Her er overenskomstkampens stridspunkter

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. mar. 2018 - 11:44   09. mar. 2018 - 10:08

OK 2018

noc@arbejderen.dk
Forskellen på strejke og lockout
  • En konflikt kan udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout.

  • Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, hvor medlemmerne skal strejke.

  • Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

  • Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

  • Lønnen under en konflikt er forskellig fra fagforbund til fagforbund og afhænger af, om der er tale om lockout eller strejke. Nogle får konfliktstøtte, andre får tilbudt lån og nogle bliver fuldt kompenseret.

  • En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft og kan tidligst træde i kraft dagen efter, at overenskomsterne udløber. De offentlige overenskomster, der forhandles ved OK18, udløber den 31. marts.

  • De faglige organisationer har varslet strejke for 10 procent af de offentligt ansatte, svarende til omkring 80.000 personer. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Kilder: FAOS, FOA.

På vej mod konflikt
  • Overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område – både staten kommunerne og regionerne –  er brudt sammen.
  • Arbejdsgiverne har ikke villet imødekomme fagbevægelsens helt centrale krav om en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere, at den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne samt højere realløn til alle. Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også, at der afsættes særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene.
  • Forligskvinde Mette Christensen undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at bringe parterne tættere på hinanden og få lavet et forlig.
  • Fagbevægelsen har sendt strejkevarsler afsted. Omkring 80.000 offentligt ansatte er udtaget til at gå i strejke. En strejke kan tidligst starte den 4. april, men forligskvinden kan udskyde strejken i to gange 14 dage.
  • Innovationsminister Sophie Løhde og Kommunernes Landsforening har sagt, at de vil svare på en strejke ved at varsle lockout.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.