Danske statslige myndigheder er i dag forpligtet til at indsætte arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. 

Klausulerne skal sikre, at den virksomhed, som vinder opgaven ved udbud, tilbyder sine ansatte løn- og arbejdsvilkår, der kan måle sig med dem, der gælder for samme type arbejde inden for lignende fag eller industri i Danmark i henhold til kollektive overenskomster.

Forpligtelsen skyldes, at Danmark i 1955 skrev under på den internationale arbejdsorganisation ILO's konvention nummer 94. 

Arbejdsklausul for supersygehus

Konventionen handler netop om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, og der bliver ofte henvist til den, i det omfang de offentlige myndigheder indskriver sådanne arbejdsklausuler i udbudsmaterialet.

For eksempel hedder det i Region Midtjyllands udbudsmateriale til de virksomheder, der byder ind på byggeriet af Det Nye Universitetshospital ved Aarhus:

“ILO konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er gældende for byggesagen. Kontrakten vil derfor indeholde en bestemmelse, der sikrer vedkommende arbejdere løn og andre arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder i overenskomst m.v. for andet arbejde af samme art, jf. de nærmere regler i konventionens artikel 2."

ILO-konventionens artikel 2 siger, at kontrakterne “skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres, i henhold til kollektiv overenskomst...” 

Konventionen slår fast, at bestemmelserne også gælder for underentreprenører.

EU er ingen hindring

Ifølge konventionen er det op til de enkelte lande selv at beslutte, hvorvidt regionale og kommunale myndigheder også skal være omfattet. Mens regionerne har indgået aftale om at indskrive arbejdsklausuler i udbudskontrakterne, er billedets straks langt mere broget i kommunerne.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 sidste efterår viste, at i 2.150 ud af 2.301 offentlige udbud på Konkurrence- og Forbrugerrådets udbudsdatabase blev løn, arbejdsvilkår og overenskomster ikke nævnt med ét ord. Det svarer til 93 procent af alle offentlige udbud!

Det fremgår af EU-traktaten, at internationale konventioner, som et land har skrevet under på inden indmeldelsen i EU, har forrang frem for EU-traktaten.

Det er særligt kommunerne, der ikke får skrevet en arbejdsklausul ind i udbudsmaterialet, selv om halvdelen har truffet en principbeslutning om at gøre det.

Svenske forskere har undersøgt både svenske og danske kommuners begrundelser for at være tilbageholdende med brug af arbejdsklausuler i udbudskontrakter. De konkluderer, at det skyldes en - ubegrundet - frygt for, at EU skal komme efter dem efter en EU-dom i 2008 over den tyske delstat Niedersachsen for at have skrevet kravet om overenskomstmæssig løn ind i en udbudskontrakt.

Dommen taler dog slet ikke om ILO-konvention 94, som Tyskland heller ikke har skrevet under på.

Det fremgår desuden af EU-traktaten, at internationale konventioner, som et land har skrevet under på inden indmeldelsen i EF/EU, har forrang frem for EU-traktaten. Danske myndigheder har derfor ret til at kræve konventionens krav overholdt, har Beskæftigelsesministeriets jurister fastslået i et notat.