De penge, som de offentlige arbejdsgivere sparer i løn og andre omkostninger ved at lockoute de ansatte, skal blive i systemet. Sådan lyder et af flere forslag fra den nordjyske forsker Laust Høgedahl til forbedring af den nuværende forhandlingsmodel på det offentlige arbejdsmarked.

Hvis nu pengene blev i den sektor, hvor de var sparet på grund af lockout, så kom de både personale og patienter til gavn.
Laust Høgedahl, AAU

I dag står arbejdsgiverne ulige stærkere i en overenskomstkamp på det offentlige område end sygeplejersker, lærere og andre offentlige faggrupper, slår forskeren fast i rapporten "Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning".

LÆS OGSÅ: Forhandlingsmodel giver arbejdsgiverne fordele

Det er der flere grunde. Arbejdsgiverne har en dobbeltrolle som forhandlingspart og lovgiver, og så tjener de offentlige arbejdsgivere penge under en konflikt, fordi de sparer lønkroner men fortsat har indtægter - blandt andet skatteindbetalinger.

– Tag eksempelvis en konflikt i sundhedssektoren. Her vil operationer og behandlinger hobe sig op, men behovet forsvinder jo ikke. Hvis nu pengene blev i den sektor, hvor de var sparet på grund af lockout, så kom de både personale og patienter til gavn, forklarer forskeren.

De opsparede midler kunne også bruges til eksempelvis efter- og videreuddannelse af personalet. Endelig ser Laust Høgedahl muligheder for at begrænse arbejdsgivernes brug af lockout, så det kun er tilladt under særlige omstændigheder.

LÆS OGSÅ: Lad os kigge på det efter OK18