Bliver politikerne ved med at forringe dagpengesystemet, så må vi til at stille krav om kompensation i overenskomsterne.

Det mener Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København.

Politikerne er ganske enkelt i gang med at nedbryde a-kassesystemet, sådan som det oprindelig var tænkt.
Per Olsen, Byggefagenes Samvirke

– Den nuværende nedprioritering af forsikringsdækningen for folk på arbejdsmarked er ganske enkelt en meget kortsigtet og dårlig investering, som nødvendigvis må føre til, at fagbevægelsen må forlange kompensation via overenskomsterne, siger Per Olsen til byggefagforeningernes blad Bygsam.

Han ser et godt dagpengesystem som en væsentlig forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked med stor omstillingsparathed. Efter hans mening har det givet anledning til, at mange arbejdsgivere har turdet ansætte for en kortere periode, eksempelvis i byggebranchen.

Per Olsens reaktion kommer efter de seneste dages debat om dagpengekommissionens foreløbige forslag til nye dagpengemodeller, forslag som Politiken har fået fingre i.

Vil skære 20 procent af dagpengene

Ifølge dagbladet indebærer alle tre modeller, at dagpengesatserne bliver sat ned, i et enkelt tilfælde med hele 20 procent.

– Politikerne er ganske enkelt i gang med at nedbryde a-kassesystemet, sådan som det oprindelig var tænkt. Der er skåret dybt, lavet store og betydelige besparelser inden for de seneste år på dagpengeområdet, lyder det fra Per Olsen.

Han tænker konkret på dagpengereformen fra 2010, vedtaget af VK-regeringen, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Reformen skar dagpengeperioden ned fra fire til to år og satte kravet for genoptjening af dagpengeretten op fra et halvt til et helt års arbejde.

Foreløbig har reformen kostet næsten 57.000 arbejdsløse retten til dagpenge, og hver dag, indtil der bliver besluttet noget nyt på Christiansborg, sker det for yderligere cirka 40 arbejdsløse.

Forsikring for de lavtlønnede

Per Olsen betegner det som bedrageri, fup og ren indbildning, når politikere postulerer, at man efter at have rundbarberet og beskåret de arbejdsløses vilkår, nu for de samme penge kan lave et godt og holdbart dagpengesystem.

– Kommer der ikke flere penge, vil flere og flere lønmodtagere vælge a-kassen fra, fordi forsikringsværdien ikke står mål med den sikring, som lønmodtagerne efterlyser, mener den københavnske fagforeningsmand.

Hvis ikke størrelsen på dagpengene står i et rimelgt forhold til ens tidligere løn og heller ikke kan forhindre, at man må gå fra hus og hjem ved en fyirng, så vil a-kassen kun være en mulighed, som de dårligst lønnede vil overveje. Og så forsvinder hele grundlaget for a-kassernes berettigelse, mener Per Olsen.

Fra en første til en 10. plads

For 14 år siden indtog Danmark en førsteplads i EU, når det kom til kompensationen for tabt løn ved arbejdsløshed. Dagpenge i Danmark gav den højeste indkomstsikkerhed, men sådan forholder det sig ikke længere.

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet har sammenlignet den såkaldte kompensationsgrad i de 14 gamle EU-lande, og Danmark er raslet ned ad ranglisten fra en førsteplads til en tiendeplads i 2012 - det senest mulige år for sammenligning.

I 2001 fik danskerne dækket i gennemsnit 66 procent af deres løn ved arbejdsløshed, mens tallet i 2012 var nede på 40 procent.