Arbejdsløsheden i Danmark skyldes primært to ting; at der mangler job, og at de job, der findes, i høj grad kræver kompetencer, som ikke alle arbejdsløse har.
Det ellers tilsyneladende pæne fald i arbejdsløsheden skyldes i nogen grad, at mange arbejdsløse er faldet ud af statistikkerne, og kun i mindre grad, at flere har fundet job.
Ejner K. Holst, LO-sekretær
LO ser regeringens plan om at gennemføre en større beskæftigelsesreform med vægt på at uddanne de arbejdsløse, som den helt rigtige vej at gå.
- Når nogle virksomheder og brancher melder om risiko for flaskehalse, er der netop grund til at få sat gang i en reform. En reform skal jo være med til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, siger Ejner K. Holst, LO-sekretær.
Han peger på, at regeringens udspil til en beskæftigelsesreform, som blev offentliggjort dagen før 1. maj, har som målsætning at bringe flere arbejdsløse hurtigt i varig beskæftigelse. Reformen skal sikre, at de arbejdsløse får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger – på både kort og langt sigte.
Ejner K. Holst forstår derfor slet ikke udmeldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der opfordrer regeringen til helt at droppe jobreformen.
- Gennemfører regeringen reformen, risikerer man, at ledige hænder sidder på skolebænken, mens virksomhederne desperat jagter arbejdskraft. Det vil sænke produktionen, sænke væksten og standse et spirende opsving, udtaler direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, til borsen.dk.
LO-sekretær Ejner K. Holst er enig i, at det bedste ville være, hvis arbejdsløse kunne gå direkte i job. Han ser blot en lidt anden virkelighed end den, DA-direktøren peger på.
DA overdriver opsving
- Faktum er jo bare, at jobåbningerne samler sig i særlige brancher og er rettet mod medarbejdere med særlige kvalifikationer. Derfor er der ofte behov for, at vores arbejdsløse medlemmer får en konkret opkvalificering, for at de kan komme videre i job og fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, når opsvinget flader ud, udtaler LO-sekretær Ejner K. Holst.
Samtidig advarer han mod at overdrive den positive udvikling på arbejdsmarkedet:
– Der er desværre stadig mange arbejdsløse og det ellers tilsyneladende pæne fald i arbejdsløsheden skyldes i nogen grad, at mange arbejdsløse er faldet ud af statistikkerne, og kun i mindre grad, at flere har fundet job.
Halveringen af dagpengeperioden har betydet, at mange af dem, der har mistet dagpengeretten, er røget ud af arbejdsløshedsstatistikken. Sidste år mistede 34.000 dagpengeretten, og i år har 4.800 indtil nu mistet dagpengeretten. Omkring halvdelen af dem er forsvundet fra statistikkerne. Kontanthjælpsreformen har betydet, at mange af de unge nu er registeret som SU-modtagere og ikke som arbejdsløse.
- Set i det lys er der stadig rigtig god grund til at gøre noget for, at flere af de arbejdsløse kommer i job, mener Enjer K Holst.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278