Det er en splittet LO-hovedbestyrelse, der mødes i slutningen af november for at tage stilling til den meget omdiskuterede handels- og investeringsaftale, som Canada og EU har forhandlet på plads.

Danmark kommer ikke til at se sager, for når Folketinget vedtager love, gælder de både canadiske virksomheder og danske.
Arne Grevsen, LO

LO-forbundene HK, Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal støtter LO-toppens positive indstilling til CETA-aftalen. Til gengæld tager 3F og FOA kraftige forbehold, mens Blik- og Rørarbejdernes Forbund og Dansk El-Forbund er uafklarede.

Der er altså intet, der tyder på, at det ender med en enstemmig beslutning om støtte til handelsaftalen. Alligevel fastholder LO-næstformand Arne Grevsen formandsskabets positive holdning.

– CETA-aftalen fastslår, at man ikke må forringe arbejdsvilkår, rettigheder og miljøstandarder, for at fremme handel og tiltrække investeringer. Tværtimod forpligter parterne sig til, at hæve barren. For lønmodtagere betyder aftalen konkret en større tryghed, mener Arne Grevsen, som samtidigt fastslår, at LO er en demokratisk organisation:

– Den øverste myndighed mellem vores kongresser er hovedbestyrelsen. Det er derfor LO’s hovedbestyrelse, der den 25. november træffer beslutning om vores holdning til CETA-aftalen.

Investordomstol

Det, der nok har vakt mest debat i forbindelse med CETA-aftalen, er oprettelsen af den særlige overnationale domstol, som gør det muligt for investorer at sagsøge stater i tilfælde af lovændringer, som kan skade investorens profit.

På den baggrund frygter kritikere, at investordomstolen vil påvirke de folkevalgte beslutningstagere og dermed underminere demokratiet. Men det er der ingen grund til at frygte, beroliger Arne Grevsen.

– Der er mange myter om investeringsbeskyttelse og tvistløsning. Det, Canada og EU først og fremmest forpligter sig til, er at give modpartens investorer samme behandling som sine egne. Hvis der opstår situationer, hvor en virksomhed eller en investor mener, den udsættes for diskrimination, så kan den gå til investeringsdomstolen –  eller vælge at indbringe sagen for de nationale domstole, siger LO-næstformanden til Arbejderen.

Han hæfter sig ved, at de enkelte landes ret til at gennemføre lovgivning står klart og tydeligt i selve aftalen og fortæller videre, at LO-formandsskabet er blevet beroliget ved en ændring, som skal sikre, at investordomstolenes dommere er uafhængige og skal overholde Det Internationale Advokatforbunds retningslinjer om interessekonflikter.

I medlemmernes interresse

Det er ifølge Arne Grevsen også afgørende, at domstolene skal baserer sig på FN’s gennemsigtighedsregler, hvor bevismateriale skal stilles til rådighed for offentligheden, og høringer i sagen skal være åbne. Endelig er LO-næstformanden tilfreds med nye regler, som indfører et princip om, at "taberen betaler".

– Det er med andre ord forbundet med en stor økonomisk risiko, hvis man som virksomhed lægger sag an mod en stat. Samtidig er der ingen risiko for, at Danmark kommer til at se sager, for når Folketinget vedtager love, gælder de naturligvis både canadiske og danske virksomheder.

Adspurgt hvorfor en beskyttelse af investorer er noget, som LO går så meget i brechen for at forsvare, svarer Arne Grevsen, at det først og fremmest skyldes, at sikkerhed for danske investorer i udlandet er i LO-medlemmernes interesse:

– Når LO indtager en relativt afslappet holdning til ICS (investordomstolen, red.) skyldes det blandt andet, at vores medlemmers pensionsindbetalinger ofte bliver investeret i udenlandske aktiver. Det kan også være i lande, hvor der ikke er så stor tillid til landets retsvæsen. Selvom det ikke er tilfældet i Canada, så vil ICS i CETA-aftalen kunne anvendes, når EU skal forhandle med for eksempel Kina og Indonesien.

Nordisk enegang

Med opbakningen til investeringsdomstolen bryder den danske LO-top med den fælles kritik, som den europæiske fagbevægelses fællesorganisation EFS og Canadisk LO har rejst af CETA-aftalen.

Begge organisationer har stillet som ultimativt krav, at afsnittet om investeringsbeskyttelse bliver skrevet helt ud af aftalen, og at den særlige overnationale domstol bliver droppet. Sker det ikke, vil hverken EFS eller Canadisk LO bakke projektet op.

At Arne Grevsen og hans kollegaer i den danske LO-top er nået til en radikalt anderledes konklusion bekymrer imidlertid ikke LO-næstformanden, som fremhæver, at dansk LO ikke er alene:

– EFS og Canadisk LO er mere kritiske, end vi er på områder som investeringsbeskyttelse og beskyttelse af den offentlige service. Og så efterlyser de sanktionsbestemmelser, hvis der sker overtrædelser af arbejdstagerrettighederne. På de områder har vi en noget anden holdning. LO er i øvrigt helt på linje med LO’erne i de øvrige nordiske lande, når det gælder handelspolitik, lyder det afsluttende fra Arne Grevsen.