Tilbage i 2008 forringede VK-regeringen, med daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) som frontløber, mulighederne for at få supplerende dagpenge.

Med stemmer fra Dansk Folkeparti, de Radikale og Ny Alliance skar de retten til supplerede dagpenge ned fra 52 uger inden for 70 uger til 30 uger inden for 104 uger. En forringelse som især ramte industriarbejderne indenfor fiskeriet.

Forholdene i fiskeindstrien er nemlig helt specielle. Som ansat har man ingen garanti for fuld arbejdstid. Dertil er der ganske enkelt for mange udefrakommende faktorer, så som vejr og vind, der spiller ind på leverancen af råvarer til forarbejdning. 

Lone Kruse Andersen, der sammen med 34 kollegaer pakker hummere hos Læsø Fiskeindustri, kan ikke huske, at hun i de 33 år, hun har været ansat "i fisken", har haft arbejde i 37 timer hver uge året rundt. Hun tvivler også på, at det kan lade sig gøre.

Derfor mener hun også, at det er vigtigt, at have muligheden for at kunne spæde lønnen op med dagpenge. 

Betaler selv

På grund af de strammere regler for supplerende dagpenge er det meget almindeligt, at de ansatte på Læsø Fiskeindustri "betaler selv", hvis der ikke er arbejde til dem i 37 timer på en uge.

Er man fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge, kan man med de gældende regler få supplerende dagpenge, hvis man ikke har over 29,5 timers arbejde på en uge.

- Så vi vurderer lidt fra gang til gang, hvad der kan betale sig, at se bort fra de supplerende dagpenge eller at bruge af sin dagpengeret, siger den nordjyske industriarbejder til Arbejderen.

Hun forklarer videre:

- Hvis jeg for eksempel har haft to eller tre uger, måske flere på fuld tid, og så ryger ind i en uge, hvor der kun er arbejde i 27 timer, så kan det godt være, at jeg vælger at sige, at jeg selv betaler resten af ugen for at undgå at bruge af de uger, hvor jeg har ret til supplerende dagpenge, 

Lone Andersen skyder på, at det bliver til 10-12 dage om året, hvor der hverken går løn eller dagpenge ind på kontoen.

Skal søge job

- Selvom vi har arbejde, så skal vi søge to job om ugen. Og vi bliver kaldt til rådighedssamtaler i både a-kasse og jobcenter, fortæller Lone Andersen, der gerne ser, at når man har et bestemt antal timer i løbet af et år, så er man fritaget for de regler. 

Da stramningerne af de supplerende dagpengeregler blev vedtaget frygtede Lone Andersen at miste mellem 30.000 og 60.000 kroner om året i indtægt.

Så galt er det ikke gået, men hun og kollegerne nyder godt af, at en anden lokal fabrik lukkede, og de derfor har fået mere at lave.

- De timer, vi har fået ekstra på den konto, kompenserer for de penge, vi ellers ville miste, fordi vi ikke kan eller selv vælger ikke at få suppleret op.

Helt at droppe a-kassemedlemsskabet kan Lone Anderse ikke forestille sig.

- Lige nu ser det udmærket ud med arbejde, men det kan hurtigt vende i den her branche. Og hvad skal vi gøre, hvis der pludselig bliver flere måneder, hvor der ikke er arbejde til os, spørger nordjyden og antyder, at hun opfatter a-kassen som en absolut nødvendig forsikring.

Tanken om helt at ryge ud af a-kassen skræmmer hende, ikke mindst fordi det nu er blevet dobbelt så svært igen at optjene dagpengeretten.

Som alternativ til at supplere lønnen med dagpenge eller "betale selv" bruger Lone Andersen og kollegerne nogle af deres feriedage, hvis de i god tid har fået at vide, at der vil være lidt at lave.