03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lufthavnens diesel gav Birger kræft

Skadet for livet:

Lufthavnens diesel gav Birger kræft

I 14 år arbejdede Birger Randall Kristensen i Københavns Lufthavn. Han kørte mad ud til flyene. I 2010 år fik han anerkendt sin blærehalskræft som en arbejdsskade.

Birger Randall Kristensen har som den første nogensinde fået tilkendt erstatning for den kræft han fik da han arbejdede i Københavns Lufthavn og dagligt indåndede de farlige partikler. Nu kræver han, at der bliver gjort noget ved problemerne, så ikke bagage- og cateringfolk, brandmænd og mekanikere bliver syge og dør af at tage på arbejde.
FOTO: Niels Sigaard
Birger Randall Kristensen har som den første nogensinde fået tilkendt erstatning for den kræft han fik da han arbejdede i Københavns Lufthavn og dagligt indåndede de farlige partikler. Nu kræver han, at der bliver gjort noget ved problemerne, så ikke bagage- og cateringfolk, brandmænd og mekanikere bliver syge og dør af at tage på arbejde.
FOTO: Niels Sigaard

Birger Randall Kristensen har - som den første i verden - fået udbetalt erstatning, fordi hans blærekræft blev anerkendt som en arbejdsskade.

Som mange andre cateringansatte i Københavns Lufthavn arbejdere Birger Randall Kristensen med at køre mad ud til flyene. Jeg kørte med catering til flyene. De ansatte kører tæt på flyets motorer, og det udsætter dem for farlige partikler fra flymotorerne og dieselkøretøjer.

Jeg er et levende eksempel på, at de små partikler er dødsensfarlige.

I torsdags tog Birger Randall Kristensen til Bruxelles for at fortælle sin historie på den konference, som Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU havde organiseret om partikelforurening.

- Lufthavnen er nødt til at gøre noget, for folk bliver syge. Det er ikke kun cateringpersonalet, det er også brændstoffolk, bagagefolk og mekanikere. Jeg er et levende eksempel på, at de små partikler er dødsensfarlige. Jeg håber på, at vi nu sammen kan lægge pres på lufthavnene, så de kræver af flyselskaberne og groundhandling-selskaberne, der står for bagage og mad, at de gør noget ved forureningen.

Hans historie starter en fredag i september 2008. Birger Randall Kristensen hjælper sin datter og svigersøn med at pynte og stille borde op til deres fælles 30-års fødselsdagsfest.

Da han kommer hjem i lejligheden i København, går han på toilettet for at tisse. Men vandet farves rødt af blod.

- Min kone er sygeplejerske og vil have, at vi ringer til vagtlægen med det samme, forklarer Birger Randall Kristensen til Arbejderen.

Diagnose: kræft

Parret tager til vagtlægen, der kun kan fortælle, at det ikke er blærebetændelse. Dagen efter sender deres egen læge ham direkte til Amager Hospital, hvor han får taget røntgen og får undersøgt sin blære med et kamera. Kort efter får Birger Randall Kristensen og hans hustru at vide, at der sidder en kræftknude, som skal fjernes.

Birger får valget mellem strålebehandling eller en operation, hvor blære, prostata og lymfer bliver fjernet. Han vælger det sidste, og den 6. januar 2009 ligger han i seks timer i narkose på operationsbordet.

Alt blev fjernet. Men i dag er han rask.

Birger Randall Kristensen er i dag 72 år. Han gik på efterløn i 2003 efter at have arbejdet i 14 år i lufthavnen. Han tænkte ikke over, at kræften måske havde noget at gøre med hans tidligere job i lufthavnen.

- Jeg kørte med catering til flyene. På de små fly, der flyver i Europa, kørte vi op lige ved siden af flyets hjælpemotor, som stod tændt. Og nogle gange blev hovedmotoren testet, mens man stod bagved flyet, siger Birger.

68.940 i erstatning

Først senere kom debatten om, hvor farlige de ultrafine partikler fra flymotorerne og dieselkøretøjer er.

I 2009 så Birger ved et tilfælde et tv-indslag om en ansat i lufthavnen, der havde fået anerkendt sin blærekræft som arbejdsskade. Via 3F i Kastrup kom han i kontakt med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, der mente, at han havde en god sag.

Sagen endte i Arbejdsskadestyrelsen, der tilkendte Birger Randall Kristensen en erstatning for 15 procent varigt mén. Den procent takseres normalt til 200.000 kroner, men på grund af hans alder og fordi han er tidligere ryger, blev hans erstatning sat voldsomt ned.

- Jeg holdt op med at ryge, da jeg var 30, og nu er jeg 72. Jeg spurgte på Herlev Sygehus, om min kræft kunne have noget at gøre med, at jeg røg dengang. "Overhovedet ikke", lød svaret. Men alligevel blev jeg trukket i erstatning. Så jeg endte med at få 68.940 kroner, siger Birger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2013 - 07:30   02. feb. 2013 - 07:30

arbejdsmiljø

ml@arbejderen.dk