Mange sygeplejersker er utilfredse med den overenskomstaftale for 140.000 ansatte i regionerne, som Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne lørdag indgik med Danske Regioner.

Der er ikke noget at råbe hurra for. Ved bare at sikre reallønnen indhenter vi jo ikke sygeplejerskernes lønefterslæb. 
Vibeke Kline Lange Frost, sygeplejerske

– Der er ikke noget at råbe hurra for. Ved bare at sikre reallønnen indhenter vi jo ikke sygeplejerskernes lønefterslæb. Jeg hører sygeplejersker i baglandet, der er utilfredse og kede af, at vores forhandlere ikke har kæmpet noget mere. De har forsøgt at kæmpe i de sidste 52 år, men der skal politisk handling til for at få rettet op på sygeplejerskernes løn, siger Vibeke Kline Lange Frost, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Sygeplejersker.

Foreningen er en interesseorganisation, der udspringer af facebookgruppen "Sygeplejersker er mere værd", som på kort tid har fået mere end 19.000 medlemmer.

Vrede i baglandet

I gruppen vrimler det med vrede og skuffede kommentarer til overenskomstforliget, der ligesom aftalen på det kommunale område betyder en generel lønstigning på 5,02 procent i løbet af de næste tre år. Vreden rettes i høj grad mod formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, der også er forhandlingsleder på det regionale område.

– Det er lykkedes os at lande en aftale for de næste tre år, der sikrer reallønnen for alle ansatte og en videreførelse af reguleringsordningen, så lønudviklingen i regionerne følger med den private lønudvikling. Det er et tilfredsstillende resultat i lyset af omstændighederne, erklærede Grete Christensen efter indgåelsen af aftalen.

"Bliver SÅ træt og føler mig forrådt af en formand, der smilende siger, at det er et godt resultat, at reallønnen er sikret", skriver sygeplejerske Susanne Winther i facebookgruppen.

Mange opfordrer til at stemme nej til aftalen.

"Vi burde alle stemme klart nej, for det her er simpelthen for latterligt", skriver for eksempel Mia Bergmann.

Efterlyser politisk løsning

Selvom Vibeke Kline Lange Frost bestemt ikke er tilfreds med resultatet, mener hun, at Grete Christensen har gjort, hvad hun kunne.

– Problemet er, at den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne er alt for snæver, siger hun.

Den økonomiske ramme for det samlede resultat er på 6,75 procent. Det er præcis det samme som for overenskomstaftalerne på statens og kommunernes område.

– Det her overenskomstresultat viser tydeligt, at det ikke er muligt at løse det store lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindefag ved en overenskomstforhandling. Grundlæggende set bunder problemet i Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor en række kvindefag blev indplaceret alt for lavt, konstaterer Vibeke Kline Lange Frost.

Foreningen for Danske Sygeplejersker arbejder ihærdigt på at sikre en politisk løsning på den grundlæggende uligeløn, som de mener er en konsekvens af Tjenestemandsreformen. De lægger massivt pres på de politiske partier for at tage problemet op og arbejder sammen med blandt andre socialrådgivere, pædagoger og jordemødre på at stille et borgerforslag om en ændring af Tjenestemandsreformen.

Vibeke Kline Lange Frost understreger, at foreningen ikke er i modsætning til Dansk Sygeplejeråd, men ser sig selv som et supplement til fagbevægelsen.

– Vi er en græsrodsbevægelse, der arbejder aktivistisk og kan sige nogle ting mere åbent end den etablerede fagbevægelse, forklarer hun.

Puljer til lavtløn og ligeløn

Ud over den generelle lønstigning er der i overenskomstaftalen afsat 0,45 procent af lønsummen til særlige forhandlinger med de enkelte fagforbund, og der er særlige puljer, som skal tilgodese lavtlønnede og kvindefagene.

Der er afsat 13,3 millioner kroner til at løfte de laveste løntrin. Det vil betyde en lønstigning på 620 kroner årligt. Derudover er der knap 20 millioner kroner til fordeling mellem kvindefag som blandt andet socialrådgivere, FOA, HK, socialpædagogerne med flere.

Sygeplejerskerne bliver særligt tilgodeset med en såkaldt strategipulje på omkring 33 millioner kroner, der skal bruges til at tiltrække og fastholde sygeplejersker.

En undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i december 2020 viser, at 62 procent af sygeplejerskerne ofte eller ind i mellem overvejer et jobskifte. 37 procent af dem overvejer helt at forlade faget.

Vibeke Kline Lange Frost mener ikke, at den ekstra pulje penge til sygeplejerskerne har nogen reel betydning.

– Der er tale om et meget lille beløb per sygeplejerske. Det er ikke noget, vi kommer til at mærke, vurderer hun.

Også utilfredshed i FOA

Også blandt FOA's medlemmer er der skuffelse over resultatet. Der er over 200 kommentarer, langt de fleste kritiske, til opslaget om overenskomstaftalen på forbundets facebookside.

"Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor os, som arbejder med mennesker, skal have dårligere arbejdsforhold og lavere løn end privatansatte håndværkere", skriver for eksempel Jørgen Hjorth.

Også her opfordrer mange til at stemme nej.

"Så må vi jo stå sammen og stemme nej. Hvis ikke vi i denne coronatid kan blive belønnet for vores arbejde … så bliver vi det aldrig. Hver dag går vi på arbejde med fare for at blive smittet eller smitte andre … Husk det. Hvad med et faretillæg på lønsedlen", skriver Lone Lykke Pedersen.

FOA's formand er ikke tilfreds med den overordnede økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne, der blev lagt med aftalen på det statslige område for nogle uger siden. Men set i lyset af en svær situation glæder hun sig over lønstigninger på niveau med det kommunale område.

– For os var det afgørende, at regionalt ansatte får samme generelle lønstigninger som på kommunernes område. Det kunne let være gået en helt anden vej. Jeg er også glad for, at vi får afsat midler til at løfte de lavestlønnede, samt at vi får afsat midler til organisationspuljer, som nu kan forhandles på de enkelte overenskomster, siger Mona Striib.

– Jeg havde bestemt appetit på mere, men der findes desværre ingen snuptagsløsninger. Derfor er det også vigtigt, at fællesskabet på lønmodtagersiden har givet håndslag på, at vi skal se på løndannelse i den kommende overenskomstperiode, siger Mona Striib.

Det kendetegner forbundsformændene, at de fremhæver forliget som det bedst opnåelige uden på nogen måde at juble over resultatet.

– Lønnen stiger for alle, og det er godt i en tid, hvor alle medarbejdere i sundhedsvæsnet har gjort en ekstraordinær indsats. Det er ikke et prangende forlig, men vi sikrer reallønnen og får en organisationspulje, samtidig med at forliget tager højde for den økonomiske situation, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.

Aftalen skal nu til afstemning blandt medlemmerne af alle fagforbundene.