22 millioner kroner. Så meget skal det italienske firma Cipa nu betale i erstatning til medlemmer af 3F, der har arbejdet for underentreprenøren på det københavnske metrobygeri.
Vi har fået ret i vores påstande om, at Cipa har overtrådt overenskomsten.
Jens Kirkegaard, BJMF
Det har en faglig voldgift her til morgen meddelt fagforeningen 3F og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, der har Cipa som medlem.
Hos Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København er der jubel over opmandens afgørelse.
– Afgørelsen viser, at vi har fået ret i vores påstande om, at Cipa har overtrådt overenskomsten. Det er vi selvfølgelig godt tilfredse med, siger Jens Kirkegaard, formand for fagforeningens byggegruppe, til Arbejderen.
Kommunikationschef i Copenhagen Metro Team, Sigurd Nissen-Petersen, erkender, at den italienske underleverandør har forbrudt sig mod overenskomsten.
"Der er tale om et alvorligt brud på overenskomsten, og vi forventer, at CIPA respekterer kendelsen, lever op til sit ansvar og betaler pengene til BJMF. Sagen viser også, at vi har et system, der fungerer, selvom det har taget noget tid at nå frem til en kendelse," udtaler Sigurd Nissen-Petersen i en pressemeddelelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278