Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen går til angreb på LO's dagpengekampagne i et debatindlæg i Berlingske mandag.

Man er nødt til at se på hele lønpakken, når man beregner forskel mellem løn og dagpenge.
Morten Aastrup, økonom i LO

I kampagnen beskriver LO, hvordan værdien af dagpengene er faldet gennem de sidste årtier. I midten af 1990'erne svarede dagpengene til 63 procent af lønnen for den gennemsnitlige LO-arbejder. I dag er tallet nede på 54 procent, og hvis udviklingen fortsætter, vil værdien af dagpengene være faldet til 50 procent i 2025.

>> LÆS OGSÅ: Elektrikere kræver højere dagpenge

Men "LO er lige hurtig nok på aftrækkeren. Forholdet mellem løn og dagpenge har faktisk været stort set uændret de sidste 15 år", skriver ministeren. 

Strid om pension

Han henviser til, at LO får forskellen mellem løn og dagpenge til at tage sig så stor ud, fordi de medregner pensionen i lønnen.

– Men samlet set er pension og løn et udtryk for den aflønning, man får for at gå på arbejde, og det man taber, når man bliver arbejdsløs. Man er nødt til at se på hele lønpakken, når man beregner forskel mellem løn og dagpenge. Det gør de økonomiske vismænd også, siger Morten Aastrup, økonom i LO.

–  Når Finansministeriet beregner gevinsten ved at få et arbejde, regner de også pensionen med. Så skal pensionen da også medregnes, når man ser på tabet ved at blive arbejdsløs, tilføjer han.

De økonomiske vismænd har tidligere på året fremlagt beregninger, der viser, at mens dagpengene i 2003 svarede til 51 procent af en industriarbejders gennemsnitsløn inklusiv pension, er tallet i dag på 46 procent, og vil være nede på 43 procent i 2025.

>> LÆS OGSÅ: Smertegrænsen for dagpenge er nået

Udhulingen af dagpengene skyldes i høj grad aftalen om satspuljen fra 1990. Den betyder, at dagpengene i lighed med alle andre overførselsindkomster hvert år reguleres med 0,3 procent mindre end løn- og prisudviklingen. 

Dertil kommer, at SRSF-regeringen med sin skattereform i 2012 gennemførte en yderligere mindre-regulering af dagpengesatsen frem til 2023. A-kassernes Samvirke beregnede dengang, at det vil betyde et ekstra efterslæb på 5,2 procent i perioden 2012-2023. Efterfølgende er det under Løkke-regeringen blevet vedtaget at forlænge mindre-reguleringen af dagpengene frem til 2025.

LO kræver i sin kampagne blandt andet, at den maksimale dagpengesats skal sættes op med i alt 13.400 kroner om året frem mod 2025 for at kompensere for den nuværende udhuling.

Kritik fra 3F

Troels Lund Poulsen slutter sit debatindlæg med at slå fast, at regeringen løbende har forbedret dagpengesystemet. Ministeren henviser til dagpengeaftalen fra 2015, som gjorde det muligt at forlænge dagpengeperioden med et år ved at tage job af kortere varighed.

Eva Obdrup, forretningsfører for 3F's a-kasse, som er LO's største, anerkender, at det var en forbedring. Men samtidig minder hun om, at den skete på baggrund af den voldsomme forringelse af dagpengesystemet, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gennemførte få år før. Her blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år og kravet til genoptjening af dagpengeretten fordoblet fra et halvt til et helt års arbejde.

– Der var også tidsler i dagpengeaftalen fra 2015, for eksempel indførelse af en karensdag hver fjerde måned, hvor den arbejdsløse mister en dags dagpenge. Og spørgsmålet om kompensationsgraden var der slet ikke plads til at diskutere i forbindelse med aftalen, fordi det skulle holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme, siger Eva Obdrup.

>> LÆS OGSÅ: Mister en måneds dagpenge