08 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til danske sjak

Pihl & Søn:

Nej til danske sjak

Pihl & Søn afviser at ansætte danske bygningsarbejdere, der kan have elever med i sjakkene. Forsøg på Sjælland med oplæring i polsk sjak vækker undren i Jylland.

Fagforeningerne i Aarhus har forsøgt at overtale Pihl & Søn til at ansætte danske sjak på store byggeprojekter- uden held. Nu har firmaet fået grønt lys til, at lade den berygtede polske underentreprenør Budomex stå for oplæring af fire struktørelever. Her taler Ole Christiansen ved en aktion foran byggeriet af Navitas i Aarhus.
FOTO: PN
1 af 1

Ingen byggepladser uden danske sjak.

Sådan burde det være, mener Ole Christiansen, formand for anlægs- og bygningsgruppen 3F Aarhus Rymarken.

- På den måde kunne man sikre, at der blev oprettet praktipladser, så vores unge mennesker kunne få en uddannelse. Samtidig var der en garanti for, at de fik en uddannelse, der lever op til danske standarder, siger gruppeformanden.

Arbejderen har spurgt, hvad han mener om, at Pihl & Søn har lavet uddannelsesaftaler med fire sjællandske struktørelever, blot for at låne dem ud til den polske underentreprenør Budomex.

Sagen er nemlig den, at et af Danmarks største entreprenørfirmaer, ikke har ansat en eneste dansk bygningsarbejder på det enorme projekt på Københavns Nordhavn. Derfor har Pihl overladt oplæringen til Budomex, som har taget sine ansatte med fra hjemlandet. 

- Jeg synes da, det lyder specielt, at en dansk uddannelse skal foregå i et polsk firma, kommer det lige fra leveren.

Pihl & Søn og Budomex er både kendte og berygtede i Aarhus. Siden 2010 har langt over 100 polske bygningsarbejdere været i sving med store byggeopgaver på havnefronten i Aarhus. De lokale fagforeninger kan snakke længe om lønsnyd, fusk med ansættelsespapirer og alvorlige brud på reglerne om sikkerhed.

- Vi prøvede jo at komme til forståelse med Pihl & Søn her i byen. Vi foreslog dem at ansætte et par danske sjak, som så skulle have lærlinge med. Det afviste Pihl blankt, fortæller Ole Christiansen.

Den aarhusianske fagforeningsmand vil ikke kommentere yderligere på det sjællandske projekt, som nogle af hans kolleger har sagt god for. Nu afventer han spændt den evaluering, der skal foregå i næste uge.

Har nikket ja

Tommy Jensen er udpeget af 3F til det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) på EUC Sjælland. Her er han formand, og han er blandt de sjællandske kolleger, som Ole Christiansen hentyder til.

-  Vi har vidst hele tiden, at det ville blive Budomex, der ville stå med den reelle oplæring og haft muligheden for at sige fra. Men udvalget har nikket ja til det, og det har jeg også, siger Tommy Jensen til Arbejderen.

Han synes, det er ærgerligt, at eleverne ikke kan blive lært op af danske kolleger, men når det ikke kan være anderledes, er det vigtigste, efter han mening, at de unge får en praktikplads.

- At de lærer at begå sig på det danske arbejdsmarked, at de arbejder efter overenskomsten, og at de lærer faget.

At Budomex har et blakket ry og heller ikke er godkendt til at uddanne elever, anfægter ikke Tommy Jensen. 

- Pihl & Søn er jo godkendt, og at Pihl så sender eleverne videre til Budomex, er alene en handel mellem de to, mener Tommy Jensen, der stoler på, at Pihl & Søn lever op til sit ansvar som juridisk ansvarlig for uddannelsesaftalerne og garanterer de unge en forsvarlig oplæring.

Forsøgs-projekt

Pihl-projektet er kommet i stand som et forsøg støttet af selveste Ministeriet for Børn og Undervisning.

Det er EUC Sjællands praktikpladscenter, der sammen med andre uddannelsesinstitutioner på Sjælland har søgt om projektet. Som leder af projektet, Karin Parbst, har fortalt til Arbejderen, er formålet at sætte initiativer i gang, der kan skaffe flere praktikpladser.

Kontorchef, Jørgen Torsbjerg Møller, forklarer til Arbejderen, at ministeriet intet har at gøre med, hvilke firmaer der indgår i projektet, og om eleverne bliver lånt ud til ikke-godkendte firmaer.

- Det er heller ikke ministeriet, der tager stilling til, om firmaerne er egnede til praktikanter. Ministeriet har udarbejdet love og bekendtgørelser. Ud fra dem er det de faglige udvalg på skolerne og i brancherne, der vurderer, om firmaerne rent fagligt skal godkendes til at uddanne elever, siger Jørgen Torsbjerg Møller .

Ifølge embedsmanden skal reglerne for at blive godkendt sikre en vis kvalitet i praktikperioden, men der findes ikke nedskrevne regler om, at det firma, som eleverne eventuelt bliver udlånt til, skal være godkendt.

- Det ansvar ligger hos det firma, som har tegnet kontrakterne, fastslår embedsmanden.

Ministeriet for Børn og Undervisning evaluerer projektet i marts 2013.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2012 - 11:30   20. okt. 2012 - 11:45

Uddannelse

noc@arbejderen.dk
Uddannelsesudvalg

Kontakten mellem erhvervsskolerne og arbejdsgiverne er overordnet organiseret gennem de Lokale Uddannelsesudvalg (LUU).

LUU består af lige mange repræsentanter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne.
Elever, ansatte og skolens ledelse sidder også med i udvalget.

LUU har blandt andet til opgave at:

  • rådgive skolen i forhold til uddannelse, undervisning
  • styrke samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
  • at komme med forslag til bl.a. nye uddannelser og lærerkvalificering

Mange af de lokale uddannelsesudvalg dækker både erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.