Arbejdsgiverne i Dansk Industri er begejstrede for, at de får bedre mulighed for at ændre de ansattes ugentlige arbejdstid, så den tilpasses den enkelte virksomheds aktuelle behov.

Nu kan arbejdsgiverne tvinge en varieret arbejdstid ned over hovedet på folk.
Bjarne Sørensen, Metal Horsens

I forliget om overenskomsterne på industriens område er der åbnet for, at den enkelte arbejdsgiver kan diktere en varieret ugentlig arbejdstid, selvom de ansatte er imod det.

Det var en af de ting, som Dansk Industris direktør fremhævede, da hovedpunkterne i forliget blev præsenteret i søndags.

Konkret betyder ændringen, at en arbejdsgiver for eksempel kan lade de ansatte arbejde i 42 timer om ugen i sommermåneder, for så at sænke arbejdstiden til 32 timer om ugen i vintermånederne.

– En virksomhed, der forgæves har forsøgt at lave en lokalaftale med de ansatte om varieret ugentlig arbejdstid, kan ensidigt varsle systematisk overarbejde for at opfylde virksomhedens behov, siger Anders Søndergaard Larsen, underdirektør i Dansk Industri.

Varsel på fire dage

Han forklarer, at der er aftalt visse rammer omkring det systematiske overarbejde. Der skal være et varsel på mindst fire dage og overarbejdet skal ligge i tilknytning til den normale arbejdstid. Der må højest være tale om fem timer i løbet af en uge og en time per dag. 

Derudover skal tillidsmanden orienteres om omfanget af det systematiske overarbejde, og det skal afspadseres i løbet af et år. 

– Der er altså ikke tale om en egentlig udvidelse af arbejdstiden, understreger Anders Søndergaard Larsen. 

Arbejdsgivernes hedeste ønske

Med det her er et af arbejdsgivernes hedeste ønsker blevet opfyldt, konstaterer Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens.

– Det er rigtig dårligt og en af tidslerne i aftalen. Der vil helt sikkert være arbejdsgivere, som ønsker at bruge det, siger Bjarne Sørensen.

– Hidtil har der skulle være enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte, hvis den ugentlige arbejdstid skal varieres. Men nu kan arbejdsgiverne tvinge det ned over hovedet på folk. Det kan komme til at give mange problemer, tilføjer han.

Som det eneste medlem i Dansk Metals hovedbestyrelse stemte Bjarne Sørensen imod overenskomstforliget, da det mandag blev diskuteret på et ledelsesmøde.

Et magert resultat

– Overordnet set er resultatet for magert. I en situation, hvor der er fuld skrald på beskæftigelsen, hvor det går godt for dansk økonomi og virksomhederne tjener mange penge, er der plads til et bedre resultat, mener den lokale Metalformand.

– Vi har været meget tilbageholdende under krisen. Hvis vi skal ha' noget, så er det nu, hvor det går godt. Vi får ikke genoprettet noget af det, vi har tabt, med den her aftale.

Bjarne Sørensen erkender, at der er en række gode elementer i overenskomstforliget. Han fremhæver blandt andet forhøjelsen af indbetalingerne til fritvalgskontoen, der kommer alle til gode, åbningen for en bedre seniorordning og de 200 millioner, der er afsat til efter- og videreuddannelse.

Modsat er han ikke begejstret for stigningen på kun 1,7 procent af satserne for lærlinge og elever.

Forliget for industrien omfatter cirka 230.000 ansatte. Nu skal der forhandles overenskomster for byggeriet, transportområdet, finanssektoren samt handel og service.

Det forventes, at industriforliget i stort omfang kopieres i de andre forhandlinger.