Overenskomstkampen er nu afsluttet med meget store ja-procenter i stort set alle fagforbund og rekord høje stemmeprocenter.

Vi har oplevet en interesse og et engagement blandt medlemmerne, som vi kan bygge på i fremtiden.
Mona Striib, FOA

Gennem de sidste mange måneders kamp er det lykkedes for fagbevægelsen at mobilisere medlemmerne og vise fordelene ved at være medlem af en rigtig fagforening og have en overenskomst.

– Vi har undervejs oplevet et medlemsengagement og en interesse, som vi kan bygge på i fremtiden. Vi kan klart fornemme på interessen og på medlemstilgangen, at folk kan fornemme værdien af et fagforeningsmedlemskab, siger for eksempel FOA-formand Mona Striib.

Vigtigt sammenhold

Fagbevægelsen står nu med en historisk chance for at vende mange års faldende medlemstal og problemer med at organisere og engagere ikke mindst unge i fagbevægelsen.

– Fagbevægelsen er blevet revitaliseret. Medlemmerne kan se, at vi kan skabe resultater, når vi står sammen, har Tomas Kepler, lærer på Aalborghus Gymnasium og formand for overenskomstudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening, for nylig udtalt til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Det vigtigste resultat er det stærke sammenhold

Han fremhæver det sammenhold og solidaritet, der er blevet opbygget i overenskomstkampen, som mindst lige så vigtigt som aftalerne omkring løn og arbejdsforhold.

Samme melding lyder fra mange af de andre tillidsfolk, Arbejderen har talt med.

– Som offentligt ansatte står vi meget stærkere i hele Danmark, end vi har gjort før, siger Kamilla Blindbæk Röhl, der er kontorfuldmægtig i Københavns Byret og formand for HK Ungdom Hovedstaden. 

Solidariteten er både blevet udbygget mellem de forskellige faggrupper i den offentlige sektor, der har fået langt større viden om hinandens arbejdsforhold, men også mellem privat og offentligt ansatte.

Defensive krav

I forhold til de konkrete resultater ved OK18 lykkedes det at bryde regeringens stramme økonomiske ramme, hvilket helt klart opfattes som en sejr.

Men samtidig er det en kendsgerning, at den økonomiske ramme på 8,1 procent er markant lavere end den ramme på godt 13 procent, som det lykkedes at få kæmpet igennem i 2008, påpeger Claus Pedersen, formand for den offentlige gruppe i 3F Aalborg.

– Vores medlemmer får en lønstigning, der kan mærkes. Det er et økonomisk acceptabelt resultat, men vi har da ikke armene oppe over hovedet, har han tidligere udtalt til Arbejderen.

Det hører med til billedet af OK18, at fagbevægelsen i lang tid har været i defensiven.

Det præger også mange af de krav, der er stillet, at det er defensive krav som bevarelse af den betalte frokostpause, ned til forringelse af seniordage, nej til mere individuelt forhandlet lokalløn og nej til forringelse af aftaler omkring arbejdstid og ansættelsesforhold i regionerne.

Men efter i årevis at have været udsat for en endeløs række af nedskæringer og forringelse af løn- og arbejdsforhold oplever mange offentligt ansatte det som en sejr, at det er lykkedes at feje arbejdsgivernes krav om yderligere forringelser af bordet. 

>> LÆS OGSÅ: Vil bruge stærkt sammenhold i kamp for bedre arbejdsforhold

OK18 viser, at når det lykkes at engagere medlemmerne og sikre sammenhold og solidaritet i en aktiv kamp, kan det lykkes at ændre nedskæringsdagsordenen.

Det er en vigtig erfaring i forhold til den fortsætte kamp for velfærden og de næste overenskomstforhandlinger for både privat og offentligt ansatte.

– Sammenholdet har været helt enestående. Jeg håber, at vi kan bygge videre på det i de mange kampe, vi i fællesskab skal føre fremover ikke mindst i forhold til en offentlig sektor, der er under voldsomt pres, har Jytte Wester, formand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland, udtalt til Arbejderen.

Støtte til lærerne

For hele fagbevægelsen står også fortsat opgaven med at støtte lærernes kamp for en arbejdstidsaftale. Med 75 procent ja-stemmer har Danmarks Lærerforening den laveste tilslutning til overenskomstresultatet.

>> LÆS OGSÅ: Skuffelse over læreraftale præger mange faggrupper

Og mange peger på, at resultetet mere et udtryk for et nej til konflikt end et ja til løsningen med en kommission, der nu skal se på arbejdstiden.

Lærerformand Anders Bondo Christensen er glad for resultatet men peger også på, at ikke mindre end hver fjerde lærer er så utilfreds, at hun eller han hellere ville i konflikt end sige ja til overenskomstaftalen.

Han opfordrer alle lærere til at gå ind i arbejdet med at få det maksimale ud af aftalen om en kommission og en ny start for folkeskolen.