Vil Dansk Folkeparti være det parti, der forhindrer en bedre beskyttelse af lønmodtagernes rettigheder og af de nationale regler om konfliktret og faglige rettigheder i alle EU-lande?

Vi siger ikke direkte nej her i dag, men vi opfordrer til en snak med vores EU-ordfører.
Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti

Det spørgsmål stiller Enhedslistens Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen sig selv efter debatten i Folketingssalen tirsdag aften. Her blev følgende konkrete forslag førstebehandlet: "Folketinget pålægger regeringen at arbejde for indførelsen af en social protokol til Lissabontraktaten som foreslået af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) i marts 2008." 

– Vi forstår bevæggrundene fra forslagstiller, men vi er tilbageholdene med at støtte forslaget. Vi siger ikke direkte nej her i dag, men vi opfordrer til, at Enhedslisten tager en snak med vores EU-ordfører, om man kan finde ud af noget, sagde Bent Bøgsted, der i fravær af partiets EU-ordfører, fremlagde Dansk Folkeparti's holdning.

Bent Bøgsted stillede spørgsmålstegn ved, om forslaget fra Enhedslisten var det, der skulle til for at sikre lønmodtagerne mod social dumping - om det er "den rigtige medicin til den diagnostiserede sygdom."

S er med ombord

Dansk Folkeparti kan sikre det nødvendige flertal uden om regeringen, men meldte altså ikke klart ud, hvad de vil. Finn Sørensen vil derfor følge op på opfordringen og drøfte sagen mere i detaljer med Dansk Folkeparti, lovede Enhedslistens ordfører under den afsluttende bemærkning.

– Forslaget fik støtte fra de andre partier i oppositionen, herunder Socialdemokratiet og de Radikale. Det tog så også kun ni år at overbevise dem om, at det er en god idé med en social protokol, bemærker Finn Sørensen.

Han glæder sig over, at tilslutningen til en social protokol er vokset, siden Enhedslisten stillede et lignende forslag i Folketinget i 2016. Dengang støttede kun SF og Alternativet. Og han glæder sig over, at Socialdemokratiet endelig har erkendt, at reglerne om fri bevægelighed i EU har forrang over lønmodtagerrettigheder.

– Nu er Socialdemokratiet kommet med omborg, så nu skal vi ikke længere diskutere om, men hvordan vi kan gennemføre sådan et forslag. Det er godt, kvitterede Finn Sørensen.

Vil redde EU-projektet

At Socialdemokratiet har skiftet holdning til Enhedslistens og EFS's forslag har ikke rokket ved partiets grundlæggende holdning til EU, forsikrede Peter Hummelgaard Thomsen fra Folketingets talerstol.

Han forklarede, at Socialdemokratiet til fulde bakker op om EU, det indre marked og den frie bevægelighed. Partiet er imidlertid også opmærksom på, at "fri bevægelighed også bliver til fair bevægelighed." Ikke mindst briternes beslutning om at træde ud af EU har fået Socialdemokratiet til at diskutere, hvordan man kan redde EU som projekt.

– Nu er vi nået frem til, at vi gerne vil bakke op om det her forslag om en social protokol ud fra den grundlæggende hensigt at redde EU-projektet og sikre en bedre balance mellem det indre marked og respekten for lønmodtagernes grundrettigheder og løn og arbejdsvilkår, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

Regeringen står fast

Regeringen er derimod umulig at rokke, slog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast:

– Regeringen kommer under ingen omstændigheder til at støtte en social protokol. Den er hverken hensigtsmæssig, realistisk eller nødvendig.

Troels Lund Poulsen undrede sig over, at den europæiske fagbevægelse støtter en social protokol, fordi en sådan efter hans opfattelse vil aflive det indre marked. 

– Sådan forstår jeg det i hvert fald. Hvis sociale rettigheder altid skal trumfe økonomiske rettigheder, så kan virksomheder jo ikke vide sig sikre på noget som helst, mente beskæftigelsesministeren.

Kræver traktatændring

Det er snart 10 år siden, at EFS rejste kravet om en social protokol. Det skete i lyset af en række domme fra EU-domstolen, som begrænsede fagbevægelsens muligheder for at konflikte for lige vilkår for udstationerede arbejdere.

Indtil videre har ingen regering imidlertid taget det første skridt til at rejse forslaget i EU, og den første betingelse for indførelsen af en protokol er, at mindst ét medlemsland rejser krav om den og beder om indkaldelse til en regeringskonference eller rejser kravet i forbindelse med en genforhandling af traktaten.

"Der er tale om en traktatændring, som kræver enstemmighed," hedder det i bemærkningerne til beslutningsforslag B18 fra Enhedslisten.