Den nye såkaldte "positivliste", som giver faglærte fra ikke-EU-lande adgang til det danske arbejdsmarked, vækker voldsom kritik i fagbevægelsen.

Hvad er det, der driver Folketinget til at åbne op for faglært arbejdskraft fra tredjelande i en tid, hvor danske lønmodtagere mister deres job i titusindvis?
Arne Grevsen, næstformand FH

Loven, som blev vedtaget med stort flertal, kort før Folketinget gik på sommerferie, kalder Arne Grevsen, næstformand i FH, for "den sikre vej til social dumping".

Kritikken gælder især, at loven åbner for, at op mod halvdelen af lønnen kan udbetales som kost, logi, rejseomkostninger og telefon, mens resten af lønnen kan indsættes på en udenlandsk bankkonto.

Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, påpeger, at det ikke er normalt på det danske arbejdsmarked, at løn udbetales på denne måde:

– Vi har igennem årene set talrige eksempler på ublu huslejer med mere, som arbejdsgiveren opkræver af sine udenlandske ansatte. Der er som oftest tale om en reel forringelse af lønnen.

Han er også utilfreds med, at lønnen kan udbetales til en udenlandsk bankkonto:

– Den kontrol, som Skat skal føre med, at vi alle sammen betaler den skat, som vi skal, bliver hermed gjort praktisk talt umulig. Det selvom både naturalierne og pengelønnen er A-indkomst. Hvordan vil Skat kontrollere, at der betales den rigtige skat, spørger Gunde Odgaard.

Danske løn- og ansættelsesvilkår

Den nye positivliste er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten. 

I den skriftlige fremlæggelse af loven skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at partierne er enige om, at der "skal udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det fremgår endvidere, at det kun vil være arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og elever, der får adgang til at benytte den nye positivliste".

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, er forundret over, hvordan loven er blevet skruet sammen. Han mener, at et flertal i Folketinget har valgt at udvande og svække en ordning, som i sin oprindelige form var "relativt afbalanceret".

– Det er dybt bekymrende. Det harmonerer på ingen måde med, at ansættelsen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen roser finanslovsaftale

Ingen krav til uddannelse

Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund, kritiserer, at loven begrundes med mangel på faglært arbejdskraft, men at der i lovteksten ikke stilles særlige krav om uddannelse.

– For at sige det lige ud: Vi står med en lovgivning, hvor det pænt sagt ser noget broget ud, så snart man kradser lidt i overfladen. Nu bliver det muligt at hente ikke-faglærte medarbejdere fra ikke-EU-lande til faglærte jobs i Danmark, og indtil andet besluttes af Folketinget, så er det endog legalt at spise dem af med en gammel madras, lidt ris og en halv løn, der ikke kan kontrolleres, fordi den skjules på en udenlandsk bankkonto, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Fem undtagelser

Loven fastslår, at virksomheder kun kan importere udenlandsk arbejdskraft til stillinger, hvor mere end 75 procent har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men samtidig er der i bemærkningerne til loven nævnt fem undtagelser, blandt andet jobbet som kok, og det finder 3F "helt uforståeligt":

– For det første ved vi fra ”kinesersagen”, at hotel- og restaurationsområdet er plaget af en række ubehagelige sager, hvor udlændinge er blevet helt urimeligt behandlet. Faktisk grænsende til at være ofre for menneskehandel. Det kræver en god portion tonedøvhed alligevel at lade fem og syv være lige og give netop den branche en særstatus, siger Søren Heisel.

– For det andet har vi p.t. 645 ledige kokke, som nu potentielt set bliver udsat for konkurrence fra udlændinge fra ikke-EU-lande. I den situation er det dybt mystisk, at restauranterne skal have særstatus.

Coronakrisen

Den nye positivliste over faglært arbejdskraft træder i kraft fra den 1. juli og gælder frem til den 31. december, hvor den skal revideres.

For at komme på Iisten skal der angiveligt være mangel på arbejdskraft på området. Derfor er Arne Grevsen, næstformand i FH, også stærkt utilfreds med, at der i opgørelsen bruges gamle tal fra før coronakrisen:

– Dermed sikrer man arbejdsgivernes papegøje-påstand om, at de ikke kan skaffe fornøden kvalificeret arbejdskraft. Man gør det endda uden at rådføre sig med de regionale arbejdsmarkedsråd, der har indsigt i de lokale arbejdsmarkeder. Hermed afmonteres rådene og får kun en orientering, når det er for sent at gribe ind.

Og Arne Grevsen spørger: 

– Hvad er det, der driver Folketinget til at åbne op for faglært arbejdskraft fra tredjelande i en tid, hvor danske lønmodtagere mister deres job i titusindvis?

Artiklen kan downloades og printes i PDF her