På beskæftigelsesområdet har strukturreformen haft voldsomme negative konsekvenser, konstaterer Søren Becher, der er leder af 3F Københavns A-kasse.

Der mangler incitament til at uddanne og efteruddanne ledige. 
Søren Becher, A-kasseleder

– Med reformen ødelagde man hele jobformidlingsstrukturen uden at sætte noget andet i stedet. Samtidig fjernede man fokus på nødvendigheden af at uddanne og efteruddanne ledige til områder, hvor der er behov for arbejdskraft, siger Søren Becher.

Han ser tilbage på konsekvenserne af strukturreformen, her 10 år efter at den trådte i kraft.

En total ændring af hele beskæftigelsesindsatsen var en del af strukturreformen. Den daværende VK-regering besluttede sammen med Dansk Folkeparti at nedlægge den statslige arbejdsformidling, AF. Ansvaret for de dagpengeforsikrede arbejdsløse blev i stedet overdraget til kommunale jobcentre. 

Ingen jobformidling

Kommunerne havde allerede ansvaret for arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere. Der var en overgangsordning, men fra 2009 overtog kommunerne ansvaret for alle arbejdsløse.

– AF havde til opgave at formidle job til ledige. Men jobcentrene fik til start ikke opgaven med formidling. I stedet skulle de få de arbejdsløse ud i aktivering, som private firmaer skulle stå for. Her opstod de meningsløse pipfuglekurser, siger Søren Becher.

Han ser VK-regeringen og ikke mindst daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen som hovedansvarlige for arbejdsmarkedspolitikkens sammenbrud i kølvandet på strukturreformen.

Da arbejdsløsheden begyndte at falde igen efter finanskrisen, og der opstod mangel på arbejdskraft på nogle områder, blev jobcentrene udsat for kraftig kritik af blandt andre arbejdsgiverorganisationerne, fordi de ikke sikrede formidling af job mellem arbejdsløse og arbejdspladser.

– Men det var ikke en opgave, jobcentrene havde fået. Det blev så ændret med beskæftigelsesreformen under Thorning-regeringen. Her blev jobformidling et ansvar for jobcentrene. Det var et lille skridt i den rigtige retning. Men der fulgte ikke finansiering med til opgaven, konstaterer Søren Becher.

Han ser det konstante økonomiske pres på kommunerne som et stort problem i forhold til at få gennemført en langsigtet og effektiv beskæftigelsespolitik.

– Refusionssystemet er indrettet, så kommunerne får en umiddelbar økonomisk gevinst, når ledige kommer hurtigt i beskæftigelse. Derimod mangler der incitament til at uddanne og efteruddanne ledige. Det betyder, at der tænkes ekstremt kortsigtet i beskæftigelsespolitikken fra budgetår til budgetår, konstaterer A-kasselederen.

Ingen fokus på uddannelse

– Der mangler fokus på for eksempel behovet for at uddanne og efteruddanne til kommende store anlægsopgaver i regionen. Den slags opgaver kan kun løses på tværs af kommunegrænserne. 

3F København mener, at beskæftigelsespolitikken burde være en regional opgave, og at der for eksempel skulle etableres en arbejdsmarkedspolitisk enhed for hele hovedstadsområdet.

Det forslag bekæmper kommunerne. De ønsker at bevare ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. I en meningsmåling gennemført af netmediet Altinget er der næsten total enighed blandt de 39 deltagende borgmestre om, at det var rigtigt at gøre beskæftigelsesområdet til et kommunalt ansvar.