14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stilladsarbejdere fortsætter strejke

Konflikt om lærekontrakt i hårdknude

Stilladsarbejdere fortsætter strejke

Et møde tirsdag morgen løste ikke konflikten i stilladsfirmaet Scaffco. 20 mand fortsætter den strejke, de startede torsdag i sidste uge med kravet om en lærekontrakt til en ung kollega.

Der bliver ikke bygget stilladser i Scaffco for tiden. Stilladsarbejderne er utilfredse med, at firmaet har fyret en ung kollega efter 5 måneders ansættelse i stedet for at tilbyde ham en læreplads.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et møde tirsdag morgen med repræsentanter for de 20 strejkende i stilladsfirmaet Scaffco og arbejdsgiveren endte uden resultat.

Firmaet vil ikke give vores kollega en kontrakt, så konflikten er gået i hårdknude.
Ole Glerup Sørensen, AMR

Det fortæller arbejdsmiljørepræsentant Ole Glerup Sørensen til Arbejderen:

– Vi blev sendt i byen med den klare besked fra gutterne, at vi skulle komme tilbage med en lærekontrakt til vores kollega. Men det vil firmaet ikke give ham, så konflikten er gået i hårdknude.

Vi fortsætter - kravet fastholdes

Reaktionen fra de strejkende, der efterfølgende blev informeret om mødets udfald, var ikke til at tage fejl af: Strejken fortsætter.

Strejken begyndte torsdag i sidste uge i protest mod, at firmaet har brudt en aftale i stilladsbranchen om, at man senest efter tre måneders ansættelse skal tilbydes en lærekontrakt.
 
>>LÆS OGSÅ: "Giv vores kollega en lærekontrakt"

En ung kollega har arbejdet ved Scaffco i fem måneder, men i stedet for en lærekontrakt er han blevet fyret.

Stiladsarbejderne, hvoraf flertallet arbejder i Aarhus-området, mødes igen onsdag morgen for at snakke om, hvad de gør.

Mandag blev kollegaer i andre stilladsfirmaer informeret om strejken.

De strejkende kan støttes på MobilePay nr. 91686307

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2017 - 10:41   28. nov. 2017 - 13:35

Strejke

noc@arbejderen.dk