I dag klokken 12:30 offentliggør forligsmanden resultatet af urafstemningen om de private overenskomster. Et resultat, som har stor betydning, og vil få store konsekvenser for hele landet.

Der kommer helt sikkert til at ske noget rundt omkring i landet, selvom det bliver et ja.
Jacob Jespersen, Stilladsarbejdernes Landsklub

Har fagbevægelsens medlemmer stemt nej, vil Danmark blive sat i stå i den første storkonflikt siden 1998. Har de stemt ja, overtager de nye overenskomster de gamles plads, og de vedtagne aftaler vil stå ved magt.

Men betyder det, at der bliver fred og ro på det danske arbejdsmarked, hvis bare det lykkes arbejdsgiverne og fagbevægelsens top at sikre et ja til overenskomsterne? Nej, mener folkene bag nej-kampagnen:

– Der kommer helt sikkert til at ske noget rundt omkring i landet, selvom det bliver et ja, vurderer Jacob Jespersen, som er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, og som har været aktiv i nej-kampagnen.

Vreden skal bruges fornuftigt

Han oplever en stor frustration blandt fagbevægelsens medlemmer, som også er vrede på deres forbund og på LO, fordi de anbefaler et ja til overenskomstresultatet, som ifølge Jacob Jespersen ligger meget fjernt arbejdernes forventninger.

– Den frustration må ikke føre, til at folk melder sig ud. Den skal bruges fornuftigt, siger Jacob Jespersen, som dog ikke ønsker at komme med et bud på, hvad der kommer til at ske af aktiviteter i tilfælde af et ja.

– Det ved jeg slet ikke, men der vil da helt sikkert være nogle, der lægger sig i selen for at sikre, at det her med 42 timers arbejdsuge ikke kommer til at blive brugt i deres firma.

Uro på stilladserne

Stilladsarbejderne har allerede flere steder i landet besluttet, at de i tilfælde af et ja ikke vil acceptere, at arbejdsgivernes nyvundne ret, til at påtvinge de ansatte en 42 timers arbejdsuge i lange perioder, bliver taget i brug i deres branche.

– Og vi vil da være parate til at hjælpe kollegaer i andre brancher også, hvis arbejdsgiverne presser dem til at arbejde 42 timer om ugen, siger Jacob Jespersen til Arbejderen.

Hvordan kampen imod det systematiske overarbejde helt konkret skal udfolde sig, er der ingen, der ønsker at udtale sig om, men ifølge Arbejderens oplysninger forberedes der flere steder i landet indkaldelse af lokale tillidsmandsmøder på tværs af brancher og fag, hvor den videre kamp vil blive diskuteret i tilfælde af et ja.

Respekt for resultatet

Men er det ikke iloyalt at fortsætte kampen imod enkelte bestemmelser i overenskomsten, hvis et flertal af de privatansatte arbejdere i Danmark vælger at godkende forhandlingsresultatet igennem en urafstemning? Nej, mener Jacob Jespersen:

– Afstemningsreglerne gør jo, at en hel branche kan få trukket en overenskomst ned over hovedet, selvom et flertal i den branche faktisk har stemt nej til den.

Med de såkaldte sammenkædningsregler samler man nemlig alle stemmer i én pulje – på trods af, at forskellige faggrupper og brancher stemmer om vidt forskellige bestemmelser og aftaler. Medlemmer af et stort forbund som eksempelvis HK kan således, med deres stemmer, vedtage en aftale, som kun kommer til at få betydning for eksempelvis tømrerne. Og det er problematisk, mener Jacob Jespersen.

– Eksempelvis bliver det helt sikkert et stort nej fra byggeriets medlemmer, men hvis ikke de i den store pulje af 600.000 stemmeberettigede privatansatte udgør et flertal, så får de den overenskomst, som de har forkastet, trukket ned over hovedet alligevel.