Som det eneste sted i landet planlægger fagbevægelsen i København en samlet protest mod nedskæringer i budget 2019. 

Skal udviklingen ændres, er vi nødt til at gøre noget.
Jan Hoby

Den 6. september er der demonstration. Få dage efter forventes det, at der bliver indgået forlig om budgettet. Med demonstrationen vil fagbevægelsen fastholde et pres på både de lokale politikere og Christiansborg for at sikre flere penge til den kommunale velfærd.

Onsdag var mellem 400 og 500 københavnske tillidsfolk fra det offentlige område samlet til stormøde for at diskutere budgettet og velfærdens tilstand. 

Herfra var signalet klart. De offentligt ansatte er presset til det yderste. Der er brug for flere penge til velfærden og et opgør med de alt for snævre økonomiske rammer, der er fastlagt på Christiansborg. 

– Skal udviklingens ændres, er vi nødt til at gøre noget. Første stop er den 6. september, hvor vi skal ånde de lokale politikere i nakken, inden de laver budgetforliget, sagde Jan Hoby, talsmand for København for Velfærd, der havde indkaldt til tillidsmandsmødet.

– Men på længere sigt er der brug for et kommunalt oprør, hvor de offentligt ansatte, lokale politikere og borgerne over hele landet står sammen om at kræve bedre økonomiske rammer fra regeringens side, tilføjede han.

Både Jan Hoby og andre deltagere på mødet henviste til, at det i 2016 lykkedes at skabe et sådant kommunalt oprør, som tvang regeringen om at droppe planerne om at indføre et omprioriteringsbidrag, der ville betyde massive kommunale nedskæringer.

>> LÆS OGSÅ: Over 20.000 i aktion for velfærd

Men der er stadig tale om meget snævre økonomiske rammer for kommunernes økonomi og krav om effektiviseringer.

Omfordeling

Budget 2019 betyder et sparekrav på 374 millioner kroner i Københavns Kommune. Et beløb i den størrelse er i årevis blevet sparet hvert år af de københavnske politikere. Størstedelen af beløbet omfordeles til andre områder i kommunen.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger opfordrer til kamp for velfærden

Pengene bruges dels til at kompensere for det øgede pres på børneområdet og i ældreplejen på grund af flere børn og ældre og dels til finansiering af områder, politikerne ønsker at prioritere.

– Budget 2019 ligner nærmest et nulsumsspil. Pengene til det, politikerne gerne vil, skal findes på andre områder i kommunen. Det handler om omfordeling mellem os, der sidder til det her møde, sagde Britt Petersen, formand for den pædagogiske fagforening LFS.

Hun opfordrede de politikere, der deltog i en paneldebat på tillidsmandsmødet, til at melde klart ud, hvor de ville nedprioritere, i stedet for kun at tale om de steder, de ville prioritere.

Der var inviteret en række politikere til mødet, men kun Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten og Klaus Mygind fra SF havde afsat tid til at deltage.

Også Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældreorganisation, der var med i panelet, opfordrede politikerne til at være åbne overfor de forringelser, der er lagt op til.

– I skal ikke gøre som det år, hvor SF gik ud og sagde, at nu var der tilført 120 millioner til børneområdet over fire år, uden samtidig at fortælle, at der inden da i budgetforhandlingerne var fjernet 480 millioner kroner i samme periode fra børnene. I skal gøre klart, at I sidder med en bunden opgave, der betyder nedskæringer, sagde hun til de to politikere.

At de offentligt ansatte er hårdt pressede blev dokumenteret med en stribe videoer, hvor en række faggrupper: pædagog, rengøringsassistent, lærer, SOSU-assistent, ansatte i administrationen, på handicapområdet og andre stod frem og fortalte om deres hverdag.

Alle berettede om øget tempo, voldsomt arbejdspres, stor personaleudskiftning og manglende tid til at gøre arbejdet godt nok.

Brug for handling

Mødet greb ikke kun fat i de lokale forhold, men indeholdt også oplæg fra blandt andet Knud Aarup, tidligere formand for Socialpolitisk Forening, og Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Knud Aarup satte fokus på behovet for at handle nu, hvis velfærdssamfundet skal reddes, mens Lars Andersen med tal og fakta beviste, at der er penge til bedre velfærd, men ikke samtidig til skattelettelser.

Mødet sluttede med en kraftig opfordring til at få kollegaerne med til demonstrationen den 6. september og arrangere fælles afgang fra arbejdspladserne.

– Hvis I hver især får 10 kollegaer med, bliver vi 4-5000 den 6. september, sagde Jan Hoby.

Der lå stakkevis af plakater og løbesedler, som deltagerne tog med hjem.