Ud af de 156.000 personer, som i dag trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, er 120.000 ufaglærte og faglærte.
Tre ud af fire af dem, der rammes af den stigende tilbagetrækningsalder i 2025, er faglærte og ufaglærte.
Lars Andersen, AE
De kommer fra fysisk hårde og nedslidende job, og det bliver derfor også dem, der kommer til at betale prisen, når tilbagetrækningsalderen stiger, slår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fast i en ny publikation, som tænketanken offentliggjorde torsdag.
– Historien om den magelige akademiker, der trak sig tilbage på efterløn for at spille golf, er virkelig en skrøne. Dem, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, er hovedsageligt faglærte og ufaglærte. Det er dem, der betaler prisen for den stigende tilbagetrækningsalder, siger AE-rådets direktør Lars Andersen.
Må knokle trods nedslidning
AE-rådet har kigget på tilbagetrækningsmønsteret, som det ser ud i dag og set på, hvordan den stigende tilbagetrækningsalder, som allerede er vedtaget, vil ramme i 2025.
Resultatet er, at den sociale slagside er til at få øje på. Ifølge tænketanken vil i alt 156.000 personer blive ramt af den stigende tilbagetrækningsalder, og af dem er knap 50.000 ufaglærte og næsten 70.000 faglærte arbejdere.
Og det er ikke for sjov, at netop denne gruppe stopper arbejdslivet tidligere. Af de arbejdere, som gik tidligt på efterløn, havde hver anden smerter hver uge, inden de trak sig tilbage.
– Tre ud af fire af dem, der rammes af den stigende tilbagetrækningsalder i 2025, er faglærte og ufaglærte. Det er for eksempel slagtere, industriarbejdere og bygningsarbejdere, der vil skulle knokle på og være afskåret fra at trække sig tidligere tilbage, selv om deres krop siger fra efter et langt, hårdt arbejdsliv, siger Lars Andersen.
OECD's højeste pensionsalder
I regeringens 2025-plan er der langt op til at fremrykke den stigende tilbagetrækningsalder, så de ældre skal trække sig endnu senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end med den nuværende aftale.
Allerede med den nuværende aftale står Danmark ifølge AE-rådet til at få OECD-landenes højeste pensionsalder i år 2040. Samtidig lægger regeringen op til at lette topskatten – en lettelse, der vil komme de mest velstillede i samfundet til gode.
– Det er en helt forfejlet og meget usolidarisk prioritering, at regeringen vil lade nedslidte slagtere, tømrere og andre faglærte og ufaglærte betale for, at de rigeste og mest velstillede kan få endnu mere på kistebunden. Var det ikke på tide, om vi begyndte at bekymre os lidt mere om vores ældre og det velfærdssystem, som på mange måder har skabt et succesfuldt samfund? spørger Lars Andersen.
Generation 1950-54
Analyserne i publikationen har deres afsæt i en gennemgang af livs- og arbejdsbetingelserne for en hel generation af danskere, nemlig dem som blev født i årene 1950-54.
AE-rådet har brugt data fra Danmarks Statistik, som nu har opbygget detaljerede indkomstregistre over så lang en årrække, at det for første gang er muligt at følge indkomsten for en generation over hele deres arbejdsliv.
Resultaterne dokumenterer, at der er store forskelle i danskernes indkomst, sundhed, arbejdsmiljø og livslængde. AE-rådet slår derfor til lyd for, at danskernes mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet bør afspejle de forskellige arbejds- og livsbetingelser, der findes i befolkningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278