Det er fredag den 18 december – en grå og kold vinterdag. Klokken er lidt i 10, om lidt starter dagens møde i Folketinget.
Jeg taler med 16-17-årige lærlinge, der tænker på, hvordan deres alderdom kommer til at blive.
Morten Ryom, 3F Ungdom
Foran Folketingets trappe har en gruppe fagligt aktive unge taget opstilling med fagforeningsfanerne i en coronasikker protest mod den stigende pensionsalder.
I dag skal politikerne andenbehandle lovforslag 105, der hæver pensionsalderen til 69 år fra 2035. De unge er her for at gøre det klart overfor politikerne, at der er stor modstand mod lovforslaget ude på arbejdspladserne.
Som en konsekvens af velfærdsforliget fra 2006 skal pensionsalderen forhøjes hvert femte år i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Forliget blev indgået af den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale.
Fortsætter den nuværende udvikling, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
– Vores medlemmer er meget bekymrede over den stigende pensionsalder. Jeg taler med 16-17-årige lærlinge, der tænker på, hvordan deres alderdom kommer til at blive. De kan se, hvordan deres kollegaer i 50'erne døjer med skavanker med ryg, knæ, albuer og så videre. Det ligger jo i baghovedet, når de selv har udsigt til at skulle arbejde, til de er over 70 år, siger Morten Ryom, formand for 3F Ungdom.
Hummelgaard glider af på kritik
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard haster forbi på vej ind i Folketinget. De unge får stoppet ham og fortalt om deres bekymring over den beslutning, politikerne er ved at træffe.
Peter Hummelgaard udtrykker forståelse for de unges argumenter over pensionsalderen.
– Det er noget, vi kommer til at blive ved med at være optaget af, lover han på vej op ad trappen.
– Ren politikersnak, konstaterer en af de unge tørt.
Victoria Velásguez og Jette Gottlieb fra Enhedslisten stopper op og snakker lidt med de faglige aktivister, inden de går ind til dagens møde. Partiet er indædt modstander af den stigende pensionsalder.
Mikkel Bøgh Eriksen er faglig sekretær i de pædagogstuderendes organisation PLS. De pædagogstuderende har også svært ved at se sig selv arbejde med børn i vuggestue eller børnehave, til de er oppe i 70'erne.
– Vores medlemmer ønsker muligheden for at gå på pension, før de er helt nedslidte. Vi har et hårdt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Vi skal mange gange i løbet af en dag ned på hug for at tage os af et barn, der er også mange løft, og så er det psykiske arbejdsmiljø under pres. Vi studerende kan se ind i en arbejdshverdag, hvor der ikke er tid og plads til at opfylde alle børnenes behov. Det giver skyldfølelse og gnaver i baghovedet, når man går hjem, fortæller Mikkel Bøgh Eriksen.
– Den hverdag møder de studerende, første gang de er ude i praktik til en løn på 86,50 kroner i timen før skat. De oplever, at der ikke er tid til at være studerende, de fungerer som billig arbejdskraft i en udsultet hverdag, der skriger på hænder. Det er svært at forestille sig, at man kan arbejde på den måde, til man er over 70 år. Vi skal passe på andre, men mange kollegaer spørger, hvem der skal passe på os, tilføjer han.
Møde med endnu en minister
En mørk ministerbil kører op foran trappen. Ud stiger kulturminister Joy Mogensen. Hun kaster et blik på de unge og deres røde faner og spørger, hvorfor de står her.
De faglige aktivister forklarer om deres bekymring for fremtiden og deres krav om ret til en værdig alderdom.
– Det kan jeg godt forstå. Godt at se jer her, siger Joy Mogensen uden at komme nærmere ind på regeringens støtte til den stigende pensionsalder. Hun lover at tage de unges bekymring med ind i folketingssalen.
– Uanset hvad fortsætter vi kampen mod højere pensionsalder, til vi ser resultater, slår Morten Ryom fast.
Han erkender, at regeringens Arne-pension er en løsning for nogle af dem, der er ældre i dag og har været længe på arbejdsmarkedet. Men alderen for, hvornår man kan benytte sig af Arne-pensionen, stiger, i takt med at den generelle pensionsalder stiger. Så for dem, der er helt unge i dag, kan det komme til at handle om, at de måske kan gå på pension som 71-årig, i stedet for at skulle vente til de er 74 år.
– Det er begrænset, hvor mange flere timer, man kan hive ud af kroppen, når man er over 70 år. Det er det generelle problem, at politikerne sætter lighedstegn mellem at leve længere og arbejde længere, siger Morten Ryom.
Samme problemstilling peger Mathias Vinholt, ungdomsformand i Dansk El-Forbund, på.
– Mange unge bekymrer sig over den højere pensionsalder. Folk har svært ved at se, at os med de hårde fysiske job kan arbejde så langt op i årene. Vi har mange akavede arbejdsstillinger, hvor vi for eksempel er meget nede på knæ og har armene løftet over hovedet. Det slider på ryg, arme, skuldre og knæ, siger han.
Lige siden førstebehandlingen af lovforslaget om højere pensionsalder den 1. december har der alle hverdage været faglig protest foran Folketinget. Forskellige fagforeninger har på skift haft ansvaret for protesterne, der er arrangeret af aktive fra bevægelserne #68ErMereEndNok og #Stop68, som samler omkring 100 fagforeninger.
>> LÆS OGSÅ: En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder
Flere faglige delegationer har også haft foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og fortalt om deres bekymringer over lovforslaget.
>> LÆS OGSÅ: Vil holder ikke til at kravle på tage, når vi fylder 70 år
Ultrakort behandling i Folketinget
I dag skal det så andenbehandles, mens de unge står udenfor Folketingets mure. Andenbehandlingen tager ikke mange minutter. Den eneste, der tager ordet, er Jette Gottlieb fra Enhedslisten.
– Det her er årets mest indgribende lov, der fratager to tredjedel af befolkningen et år af en værdig alderdom. Men regeringen og næsten alle partier er blinde, døve og tavse, når det gælder lovforslaget om at hæve pensionsalderen til 69 år. Magen til skammelig ligegyldighed skal man lede længe efter. Det er, som om Folketinget er fuldstændig blinde overfor forholdene ude på arbejdspladserne, siger Jette Gottlieb.
– Gør det slet ikke indtryk, at de tre store fagforbund 3F, HK og FOA sammen med 100 lokale fagforeninger er imod det her lovforslag? spørger hun.
>> LÆS OGSÅ: Hummelgaard afviser at udsætte stigning i pensionsalder
Ingen ønsker at svare på spørgsmålet. Der er heller ingen af de politikere, der støtter lovforslaget, som forholder sig til de argumenter, der er kommet frem ved faglige delegationers foretræde for Beskæftigelsesudvalget. Lovforslaget ryger uden yderligere kommentarer videre til tredjebehandlingen på mandag den 21. december, hvor det forventes endeligt vedtaget.
Ude i kulden er de fagligt aktive unge enige om, at kampen mod den stigende pensionsalder ikke stopper, selvom loven bliver vedtaget.
– Det er et stort forræderi, at de ikke lytter til folket. Men vi vil blive ved med at protestere, siger Mikkel Bøgh Eriksen fra PLS.
Protesterne har været præget af, at behandlingen af lovforslaget foregår midt under coronaepidemien, hvor smittetallene er hastigt stigende. Derfor har der ikke været planlagt store demonstrationer, men kun mindre markeringer med færre deltagere.
Corona presser fagligt arbejde
De unge håber på, at en kommende vaccine snart vil give bedre muligheder for det faglige arbejde. De oplever allesammen, at coronaepidemien har skabt meget svære betingelser for det faglige ungdomsarbejde.
– Det svækker ungdomsarbejdet gevaldigt, at vi ikke kan mødes fysisk, kramme og give hånd. Det ungdomsfaglige arbejde bygger meget på, at vi kan møde hinanden og tale om, hvordan det er at være i faget, hvad der er af problemer og så videre, forklarer Morten Ryom fra 3F Ungdom.
– Mange af vores medlemmer lærer bedst, når de har tingene i hænderne. De er meget fysiske i indlæringen. Derfor er det en kæmpe udfordring for mange, at det meste af undervisningen nu foregår hjemme bag skærmen. Man føler heller ikke kammeratskabet på den måde, tilføjer han.
3F Ungdom arbejder med at gennemføre nogle virtuelle aktiviteter, selvom det langtfra er optimalt. Det lykkedes også at gennemføre et coronasikkert fysisk årsmøde i oktober, hvor smittetallene ikke var så høje som nu. Men årsmødet blev skåret ned til kun én dag, folk sad ved enkeltmandsborde med god afstand, og socialt samvær var skåret helt værk. Så det var et meget anderledes årsmøde, konstaterer Morten Ryom.
Også de unge i Dansk El-Forbund har oplevet store problemer med at lave fagligt ungdomsarbejde under coronakrisen. Det er lykkedes at gennemføre et årsmøde med 60-70 deltagere, som dels blev afholdt fysisk og dels virtuelt.
– Men det lokale ungdomsarbejde er presset. Vi har prioriteret en indsats i forhold til at organisere lærlingeklubber lokalt. I en situation, hvor vi ikke kan have store fællesskaber, kan det være en god idé at mødes tre til fire lærlinge lokalt. Vi prøver at brede lærlingeklubber ud på de arbejdspladser, hvor der er potentiale for det, og sparke klubber, der er gået i dvale, i gang igen, siger Mathias Vinholt.
Ellers har de unge i Elforbundet arbejdet med at sikre organisering af nye lærlinge i en situation, hvor de ikke bare kan tage ud på skolerne, som de plejer.
– Det er gået godt, vi har organiseret næsten lige så mange, som vi plejer. Det skyldes dels, at svendene og andre lærlinge i mange firmaer er gode til at tage op med nye lærlinge, hvorfor det er vigtigt, at de er med i fagforeningen, og hvad det er, fællesskabet kan hjælpe med. Derudover har vi kørt digital kampagne på YouTube, med bannerreklamer på forskellige hjemmesider og sponsorerede opslag på Facebook. Vi prøver at tale direkte til folk om fagforeningens betydning for løn og rettigheder. Vi understreger samtidig, at det ikke bare er en forsikringsordning, men et fællesskab, forklarer ungdomsformanden.
Også det faglige arbejde i PLS er blevet presset af coronakrisen, men samtidig peger Mikkel Bøgh Eriksen på, at den helt usædvanlige situation, som epidemien har skabt, har gjort nødvendigheden af faglige fællesskaber mere tydelig.
– Folk kan se, at der er kampe, som vi kun kan tage, hvis vi står sammen. Og der er mange flere kampe, der skal tages nu, hvor pædagogstuderendes rettigheder og vilkår er under pres, siger den faglige sekretær. Han peger konkret på de store problemer, det giver, at meget af pædagoguddannelsen lige nu er onlineundervisning.
– Man kan ikke lære at lave relationsarbejde i forhold til børn, kollegaer og forældre, når man sidder alene bag en computer. Det kræver fysisk undervisning, hvor der er dialog med underviseren og de medstuderende, forklarer Mikkel Bøgh Eriksen.
– Vi er meget bekymrede for, hvad der sker med uddannelsesområdet efter corona, om der vil blive indført mere virtuel undervisning. Det vil være et stort problem, tilføjer han.
PLS har i løbet af året arbejdet med, hvordan der kan udvikles faglige fællesskaber, når medlemmerne ikke kan være fysisk sammen. Blandt andet har organisationen arrangeret webinarer, større møder over nettet.
Protest på mandag
Her og nu opfordrer ungdomsorganisationerne deres medlemmer og andre til at møde op, når der på mandag den 21. december klokken 16 er faneborg mod højere pensionsalder. Der er tale om et lidt større arrangement, i anledning af at der samme dag er tredjebehandling af lovforslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
