Landets folkeskolelærere er kastet ud i en flere uger lang lockout, som koster den enkelte og deres fagforening meget dyrt i kroner og ører. Samtidig er ikke den store udsigt til, at lærerne slipper for arbejdsgivernes krav om afskaffelse af arbejdstidsreglerne.

Alligevel mener Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, at de første to ugers lockout har været en helt fantastisk oplevelse. 

Det giver en oplevelse af, at vi kan rykke noget. Vi har styrken til at skabe forandringer.

- Jeg vidste, at vi er stærke. Men jeg har alligevel været overrasket over at opleve, hvor fantastisk stærke vi i virkeligheden er. Det vigtigste ved den her konflikt er, at vi er blevet bevidste om vores egen styrke. Vi har fået en klar forståelse af, at sammen er vi stærke. Vi taber lockouten, men vinder på fællesskabet. Det kan de ikke tage fra os, siger Ane Søegaard.

Hun har skabt tre kvarters plads i en meget travl kalender til et interview og ankommer på cykel til den lille Nørrebro-café, hvor vi mødes. Kinderne er røde og håret i uorden efter mange timers aktiviteter på gader og stræder lige fra tidligt om morgenen.

Med en café latte til at varme sig på fortæller den lokale lærerformand løs om sine oplevelser gennem de sidste to ugers lockout. Hun hæfter sig meget ved den store samhørighed og det fællesskab, som konflikten har skabt. 

- Det giver en oplevelse af, at vi kan rykke noget. Vi har styrken til at skabe forandringer. Det er den oplevelse, folk har. Siden finanskrisens start er vi ellers blevet indgivet det indtryk, at krisen og krisepolitikken er en naturlov, som der ikke kan rokkes ved. Men nu står det mere klart, at det er menneskeskabt, og at mennesker kan forandre tingene, forklarer Ane Søegaard.

Hun ser det som et eksempel på lærernes styrke, at de har formået at vende folkestemningen fra en situation, hvor mange opfattede lærerne som dovne og uduelige, til i dag, hvor mange støtter lærerne og forstår at lockouten er et led i en stor masterplan, hvor manuskriptet er skrevet på forhånd af regeringen og Kommunernes Landsforening.

Aktivistisk fagforening

Lærerne har været på gaden over hele landet i et utal af demonstrationer og kreative aktioner gennem de sidste to uger. En af de allermest aktive afdelinger har været Frederiksberg Lærerforening. Der er flere daglige aktiviteter for de lockoutede medlemmer og hver gang møder mellem 800 og 1000 medlemmer fra Frederiksberg Lærerforening frem.

Foreningen har omkring 950 medlemmer udover efterlønnere og pensionister, så det er et meget flot fremmøde. Organisationsprocenten i fagforeningen er også i top. 98 procent af lærerne på Frederiksberg er medlem af lærerforeningen. 

For de fleste bærer vreden handling med sig, men der er også nogle, som er blevet syge af det her.

Det høje aktivitetsniveau hænger sammen med, at Frederiksberg Lærerforening længe har arbejdet på en aktivistisk måde, hvor medlemmerne er vant til at komme ud på gader og stræder og henvende sig til folk, forklarer Ane Søegaard. 

Men der er også medlemmer, som ikke har reageret på konflikten med et rent fyrværkeri af ideer og aktivitet.

- Der er mange følelser i det her og folk reagerer forskelligt. Alle er vrede over den mistillid, vi bliver mødt med. For de fleste bærer vreden handling med sig, men der er også nogle, som er blevet syge af det her. Da lockouten startede, havde jeg for eksempel en grædende kollega i telefonen, som simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor arbejdsgiverne gør det her imod os, fortæller lærerformanden.

Hun understreger, at årsagen til lærernes store vrede er, at Kommunernes landsforening virkelig er inde og rører ved deres kronjuvel - kvaliteten i undervisningen. Lærerne skal have mindre tid til forberedelse og i stedet undervise i flere timer.

Fantastiske resultater

- Regeringen og Kommunernes landsforening siger, at de vil hæve niveauet i folkeskolen. Men mere undervisning skaber ikke i sig selv bedre resultater, det gør kun god og velforberedt undervisning, siger Ane Søegaard.

Hun mener, at der faktisk opnås fantastiske resultater i folkeskolen i dag i betragtning af de store nedskæringer, som er gennemført.

Alene fra 2009 til 2012 har kommunerne sparet 2,5 milliarder kroner på folkeskolen. Antallet af lærerstillinger er i samme periode faldet med 10 procent, mens elevtallet kun er blevet to procent mindre.

- De resultater, vi opnår, skyldes lærernes store engagement, men man kan ikke blive ved med at skære ned og fastholde engagementet, understreger Ane Søegaard.

Hun er dybt bekymret over, at Kommunernes Landsforening konsekvent har afvist at garantere en vis pulje timer til forberedelse.

- De vil heller ikke sikre os helt almindelig regler omkring varsling af vores arbejdstid og den slags.

Ane Søegaard forstår ikke, at regeringen kunne finde på at fremlægge en folkeskolereform, som delvist skal finansieres ved forringelser i lærernes overenskomst, og i øvrigt ikke har involveret lærerne i arbejdet med reformen. 

- De resultater, Canada og Finland opnår i deres skoler, bliver ofte fremhævet. I begge lande er situationen den, at lærerne har været involveret i at finde ud af, hvordan undervisningen og skoledagen skal indrettes. Det er jo lærerne, som er de professionelle på det her område, erklærer Ane Søegaard.

I konflikt for første gang

De fleste af lærerne på Frederiksberg har aldrig tidligere været ude i en faglig konflikt. Det gælder også Ane Søegaard. 

- Men lærere er jo rigtig gode til at organisere og strukturere. Det er nødvendigt, når vi skal organisere undervisningen. De evner bruger folk nu til at køre en aktiv lockout. Det giver en kæmpe gennemslagskraft…

En telefon ringer i baren og river Ane Søegaard ud af sin talestrøm. 

- Det er vist min, erklærer hun og løber op til baren, hvor telefonen har ligget til opladning. Den slags bliver nemt glemt i en hektisk konflikt-hverdag. 

Det vigtigste ved den her konflikt er, at vi er blevet bevidste om vores egen styrke. Vi har fået en klar forståelse af, at sammen er vi stærke.

Opkaldet handler om et interview med TV2 News, som der skal findes folk til. Den slags skal der simpelthen være tid til. Det er magtpålæggende for lærerne at komme ud med deres synspunkter og præge mediedagsordenen.

Tilbage på sin stol gør Ane Søegaard sig nogle tanker om, hvad konflikten gør ved de mange lockoutede.

- En kamp som den her bevidstgør folk. Folk oplever, at dem, de regnede med, kan man ikke stole på. Mange lærere er politisk aktive og med i et parti. Radikale og SF er traditionelle lærerpartier, og så oplever folk nu, at partitoppen i deres parti er med til at bringe den danske overenskomstmodel i fare. Det skaber mange diskussioner.

LO-top skuffer

Ane Søegaard oplever mange kollegaer, som er rådvilde og siger, at de ikke ved, hvor de skal sætte krydset ved næste valg. Det er en svær situation, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti er de eneste partier, som i den aktuelle situation forsvarer den danske model.

Hun er også skuffet over, at LO-toppen og flere LO-fagforeninger ikke bakker op om de lockoutede lærere.

- Dybest set er det her alle offentligt ansattes kamp. Ja også alle privat ansattes kamp. Det handler i den sidste ende om, hvad der skal betale for velfærden. Skal de være de offentligt ansattes overenskomster eller skattekronerne, spørger Ane Søegaard.

- Lærerne er de første, som bliver angrebet. Kommer de igennem med at fjerne vores arbejdstidsaftale, kan man forestille sig, at ansatte på sygehusene skal finansiere nedskæring af ventelisterne ved at få taget deres aften- og nattillæg. Knækker man lærerne, er vejen banet for at knække de andre grupper af offentligt ansatte hen ad vejen, fastslår hun og slår ud med armene.

Mange støtter

Skuffelsen over toppen i LO og en række forbund kan ikke overskygge lærernes glæde over, den store opbakning de møder fra andre fagforbund, lokale fagforeninger og befolkningen som helhed.

- Vi oplever jo støtten fra formanden for stilladsarbejderne i København, FOA's formand, BUPL, LFS og mange mange andre. Når bygningsarbejdere kommer forbi vores aktioner, viser de deres støtte ved at dytte. Det er fantastisk at opleve den støtte, som kommer fra områder med helt andre traditioner end lærerne. I påskeferien inden lockouten blev jeg for eksempel ringet op af en murersvend, der var arbejdsløs, og ville høre, om han kunne hjælpe os med noget.

Mere end nogensinde har vi brug for en samlet og stærk fagbevægelse.

Det er sammenhold, der er behov for i den nuværende situation, hvor grundlæggende faglige rettigheder er under angreb, mener Ane Søegaard, som endnu engang bliver afbrudt af et telefonopkald. Interviewet med TV2 News er endnu ikke helt på plads.

- Fagbevægelsen er nødt til at rykke sammen på tværs af traditionelle skel. Mere end nogensinde har vi i dag brug for en samlet og stærk fagbevægelse. Når vi er nået hertil, hvor vi står i dag, handler det jo om, at fagbevægelsen ikke har haft den nødvendige styrke til at forhindre et sådant overgreb. Styrkeforholdet mellem fagbevægelse og arbejdsgivere er ikke som det har været. Fagbevægelsen er i defensiven, konstaterer Ane Søegaard med beklagelse.

Det får hende ikke til at forfalde til pessimisme og passivitet. Men det stiller opgaven meget skarpt: Der er brug for at samle og styrke fagbevægelsen og gøre den i stand til at tage kampen op. 

Ane Søegaard skal videre. Om et kvarter skal hun mødes med nogle af kollegaerne. Aktiviteterne fortsætter. 

- Vi giver ikke op, lyder meldingen, inden lærerformanden svinger sig op på cyklen og suser videre.