20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Whistleblower-forslag skaber uenighed blandt offentligt ansatte

Sladrerordning eller rettighedsbeskyttelse?

Whistleblower-forslag skaber uenighed blandt offentligt ansatte

Enhedslistens forslag om en såkaldt whistleblowerordning får en blandet modtagelse blandt de offentligt ansatte. FOA er positiv, mens HK kalder forslaget for en dårlig ide.

Enhedslisten vil forbedre offentligt ansattes mulighed for at fortælle om magtmisbrug og fejl på arbejdspladsen.
FOTO: PN
1 af 1

Offentligt ansatte, der vil afdække fejl, ulovligheder og magtmisbrug på deres arbejdsplads, skal ifølge Enhedslisten beskyttes med lov. Derfor genfremsætter partiet et lovforslag, som en samlet rød blok fremsatte tilbage i 2009.

Forslaget indebærer, dels at der oprettes et uafhængigt nævn, som kan rådgive og hjælpe offentligt ansatte i brugen af deres ytringsfrihed, dels at der indføres omvendt bevisbyrde i sager, hvor ansatte fyres, efter at de offentligt har ytret sig om deres arbejdsplads.

Enhedslisten fremsætter desuden forslag om oprettelse af whistleblower-ordninger i alle dele af den offentlige forvaltning, herunder de centrale styrelser og departementer, så embedsmænd kan afsløre magt- og embedsmisbrug anonymt og uden at frygte for fyring.

HK: Unødvendigt forslag

Blandt de offentligt ansatte, som Enhedslisten vil beskytte, skaber lovforslaget imidlertid debat.

Formand for HK Kommunal, Bodil Otto, kalder ifølge DR lovforslaget for en dårlig idé.

- Det vil kun være med til at mistænkeliggøre alle, fordi det vil signalere en mistanke om, at der kan være noget galt, siger Bodil Otto.

- Whistleblowerordninger på de enkelte arbejdspladser er aldeles unødvendigt, hvis man har en ordentlig arbejdsplads med en ordentlig kultur, hvor man ved, hvor man skal henvende sig, hvis man opdager, at der er noget galt.

Bodil Otto opfordrer istedet sine medlemmer til at bruge fagforeningen, hvis de opdager svindel på arbejdspladsen.

- Man skal henvende sig til sin lokale fagforening eller tillidsrepræsentanten for råd og vejledning, og tør man ikke selv gå videre med sagen, så skal man få fagforeningen til at gøre det, siger hun.

Svært at afslører magtmisbrug

I Enhedslisten mener retsordfører Pernille Skipper, at den indskrænkede adgang til aktindsigt, som fulgte i kølvandet på den nye offentlighedslov, gør det endnu mere presserende, at forholdene for offentligt ansattes ytringsfrihed forbedres.

- Vi ved fra journalister, at embedsmænd ofte har givet anonyme tips om, hvor det ville være en god ide at søge aktindsigt, fordi der foregik noget fordækt. På den måde har embedsmænd kunnet fungere som whistleblowers uden at risikere ansættelsesretlige konsekvenser. Den mulighed er nu markant indskrænket med den nye offentlighedslov, og derfor er det endnu vigtigere, at vi får forbedret den generelle ytringsfrihed for offentligt ansatte, siger Pernille Skipper.

Hun henviser samtidigt til en undersøgelse, som hovedorganisationen FTF har lavet. Den viser, at 40 procent af de offentlige ansatte frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads.

Godt med beskyttelse

I FOA er formand Dennis Kristensen da også meget tilfreds med udsigten til en whistleblowerordning. 

- Måske er Farum Kommune det bedste eksempel på, at det havde været godt, hvis man som ansat kunne henvende sig et sted og fortælle, at man sad med bilag fra en kro i en størrelsesorden, der var helt ude i skoven, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Nyhedsbureauet Newspaq.

Eksemplet med Brixtofte, der drak dyr rødvin på Farum-borgernes regning, er bare et ud af mange sager, hvor der kunne være brug for at gå til myndighederne, mener Dennis Kristensen. Men det tør danskerne ikke af frygt for at miste jobbet, fastslår FOA-formanden.

- I vores medlems-undersøgelser kan vi se, at bekymringen for at træde frem og sige 'her, hvor jeg arbejder, er der noget, der er helt ragende galt', den bekymring er stigende i disse år, siger Dennis Kristensen og peger på, at den økonomiske krise har fået danskerenes frygt for at miste arbejde til at stige.

Nedsæt et udvalg

I Djøf - som organiserer jurister, økonomer og offentlige ledere - opfordrer man politikerne til at slå koldt vand i blodet og nedsætte et udvalg, der kan belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige sektor.

Der er tale om en kompliceret problemstilling. Derfor opfordrer vi nu regeringen til at tage initiativ til en analyse af mulighederne for indretning, funktion og konsekvenser, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf. 

Regeringspartierne har alle udtrykt sig positivt over for Enhedslistens forslag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2013 - 09:54   30. jul. 2013 - 14:27

Whistleblower

as@arbejderen.dk
Hvad er en whistleblower?

En whistleblower (da.: "fløjteblæser") er betegnelse for en person, der afdækker og informerer om hvad h@n anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i private eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder.

Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at h@n i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for loyalitetspligt, som h@n tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at træde frem.

Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt eller loyalitetsaftaler over for arbejdsgiver på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området, og internationalt er de enkelte landes lovgivning indbyrdes forskellig. Da en whistleblower ofte offentliggør fortrolige informationer, vil det i praksis ofte være whistlebloweren, der står med bevisbyrden, samtidig med at modparten i mange situationer er store organisationer eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden samt under den efterfølgende juridiske behandling.

Kilde: Wikipedia