I dag starter pædagogernes forbund BUPL kongres i Nyborg.

Her skal delegerede fra hele landet evaluere de to år, der er gået siden sidst, og inden de rejser hjem igen lørdag have besluttet, hvad forbundet skal bruge kræfter på i den næste kongresperiode.

Arbejdet for at sikre de bedst mulige økonomiske rammer for børn, unge og pædagoger er allerede i gang.

Et af de emner, der bliver givet plads til i den skriftlige beretning handler om de overordnede rammer, som pædagoger arbejder under blandt andet i børnehaver, vuggestuer, på skoler og fritidsinstitutioner - rammer der er underlagt kommunernes pressede og stramme økonomi.

Det kan mærkes i hverdagen, og for BUPL var skiftet fra en SR-regering til en smal Venstre-regering sidste år "ikke et skridt nærmere en bedre økonomi på BUPL’s områder", konstaterer beretningen.

Succes trods modgang

I kongresperioden er det lykkedes BUPL at skaffe flere penge til børneområdet. Det tæller også med på succes-barometret, at omfattende protester fra BUPL og andre fagforbund sammen med tusinder af danskere fik fejet omprioriteringsbidraget af bordet.

Regeringens forhadte omprioriteringsbidrag ville have fjernet syv milliarder kroner fra den offentlige velfærd i perioden 2017 til 2019.

– Omprioriteringsbidraget ville have været en massakre på børneområdet, fastslår Elisa Bergmann, der har stået i spidsen for 61.000 pædagoger siden kongressen i 2014.

Forbundet har dog ikke tænkt sig at sidde på hænderne. Der er masser af opgaver at tage fat på: "... der venter stadig en kamp i kommunerne, når der skal lægges budget for de kommende år, og arbejdet for at sikre de bedst mulige økonomiske rammer for børn, unge og pædagoger er allerede i gang. For BUPL’s områder vil ligesom de andre velfærdsområder være presset af krav om nedskæringer – samtidig med at mange institutioner vil se et stigende børnetal og flere flygtningebørn i daginstitutionerne," kan man læse i beretningen. 

Alenearbejde

Et af de spørgsmål, som BUPL har arbejdet med siden 2014, og som forbundet lægger op til fortsat skal have høj prioritet, har gået på at vende de historisk lave normeringer i daginstitutionerne.

De seneste tal fra BUPL viser, at der på landsplan er forsvundet 4.000 pædagogstillinger, hvis man ser på udviklingen i normeringer fra 2009 til 2015.

I foråret 2015 gennemførte forbundet en kampagne for minimumsnormeringer og slog i den til lyd for, at der skal mere faglært personale til at tage sig af børn, unge og andre med behov for pædagogisk indsats.

BUPL's anbefaling lyder, at pædagogandelen bør udgøre mindst 80 procent; at der i vuggestuer er mindst en voksen til tre børn og i en børnehave mindst en voksen til at tage sig af seks børn.

I forsommeren offentliggjorde BUPL en undersøgelse, der viste, at der er lang vej. Ifølge undersøgelsen var tre ud af fire pædagoger på en tilfældig dag i en daginstitution alene med en børnegruppe på 17 børn i gennemsnit. Mere end 5.000 pædagoger deltog i undersøgelsen. 

BUPL mener, at det lykkedes at trænge igennem til medier og politikere med budskabet om, at der i for mange institutioner er alt for få pædagoger til børnene.

Den kamp fortsætter, fremgår det tydeligt af beretningen: "Kampen for bedre normeringer er afgørende for mere tid til kerneopgaven, og det er en grundlæggende forudsætning for at løse de udfordringer, medlemmerne oplever i deres hverdag."